Forord

Et århundrede er gået, og cykelsporten har igennem hele denne periode været med til at præge samfundsudviklingen ikke kun som konkurrencesport men også på motionsplan. Det kan konstateres, fordi Dansk Bicycle Clubs Turister (DBCT) den 30. juni 2001 fylder 100 år.

I den første periode var det som arrangør af Turistridt sammen med DBC og ligeledes som en meget vigtig del af DBC, når der var tale om det sociale aspekt, at klubben gjorde sig bemærket. At klubben også har været en vigtig del af den motionsbølge, som senere fulgte, kan vi konstatere ved, at vi har været med fra starten omkring arrangementet Sjælsø Rundt, som i år køres for 32. gang, og ligeledes fra starten af Folkebladets Kondicykelløb nu kendt som Tour de Vest.

At blive medlem hos T'erne var i mange år meget svært, dels skulle man anbefales til det, og dernæst skulle man erhverve en turistnål ved at deltage i et antal såkaldte Turistridt arrangeret af DBC. Herefter kunne man anmode om optagelse. Et tilbageblik på hvem medlemmerne var, fortæller om navne som Gabriel Jensen, Thorvald Ellegaard, Wilfred Andersen, Henry Hansen, Evan Klamer og mange mange flere. Dette taler sit tydelige sprog om, at det var en udsøgt skare af DBC's medlemmer, som søgte optagelse hos T'erne. Disse meget skrappe optagelseskriterier findes dog ikke mere. I dag er det mere et spørgsmål, om det klubben kan tilbyde falder i den enkeltes smag.

I en periode på 100 år har det ikke kunnet undgås, at der har været såvel opgangs- som nedgangstider. Der har dog igennem en lang årrække været et meget konstant medlemstal, hvilket vi tolker som noget positivt, og vi føler os godt rustet til at tage hul på det næste århundrede og stadig være med til at præge motionscyklingen i Danmark.

I DBCT har vi ment, at historien om klubbens første 100 år nok var værd at fortælle, og der skal her lyde en stor tak til sponsorerne, som har været med til at skabe den økonomiske baggrund for, at det har været muligt at få dette skrift udgivet, og ligeledes en tak til dem som ved en stor arbejdsindsats har fået skriftet virkeliggjort.

Tillykke med de 100 år fra:

Niels Jørgen Lieberoth.

Formand

 

Strejftogt gennem 100 år

De første 50 år 1901 - 1951

Det er en kendsgerning, at Dansk Bicycle Clubs aktiviteter har rødder tilbage til cyklingens start i Danmark. Det er også uomtvisteligt, at Turistsporten i DBC har nære sportslige og især menneskelige relationer til selve Dansk Bicycle Club - og omvendt. DBC og DBCT har altid været storforbruger af hinanden, og udenfor-stående, menigmand/kvinde har uden tvivl ganske svært ved at skille DBC og DBCT fra hinanden. Turister og ledere (ofte tidligere væddeløbere - også af VM-guldkarat) har søgt glæde og udfordringer i begge klubber. Det er også kendetegnende, at mange ryttere og ledere, der har startet deres karriere i andre klubber, har følt sig tiltrukket af DBC og DBCT og dens mangeartede aktiviteter. Det forsøger DBCT at fortælle i anledning af 100 året for DBCT'ernes tilblivelse.

Cyklen kom til Danmark i 1875, hvor den odenseanske farvehandler T. M Thomsen im-porterede den høje væltepeter fra England. Mere smukt sprogligt omtaltes denne maskine nu bicyclen, en dyr tingest til ca. 250 kr .

Så det var såre naturligt, at denne maskine var forbeholdt de rige. Det var da også kun det bedre borgerskab fra Hellerup, Charlottenlund og Ordrup, der havde råd til at forarge omgivelserne ved at køre på cykel.

Grøndalshuset

Som tiden gik, var det dog en større skare, der søndag efter søndag startede deres køreture fra Grøndalshuset i Charlottenlund Skov, og den aktivitet skabte udbredt misundelse og forundring hos mindrebemidlede borgere.

Det var trangen til en ordentlig planlægning, der fødte tanken hen på at danne en cykelklub, altså selve DBC.

Det skete 7. maj 1881, hvor fem cyklister hen under aftenen mødtes i restaurant Aahuset på hjørnet af Ågade - Falkoner Alle - Jagtvej. Her stiftedes Dansk Bicycle Club af fabrikanterne A. Schlichtkrull, A. Bache, lægestuderende Just Gotschalk og studenten John Jacobsen, sidst-nævnte var med sikkerhed medlem af DBC frem til oktober 1941 - altså 60 år.

Formålet med DBC var at fremme Velocipede-sporten i Danmark - altså " cykelløb, og i de næste mange år var det cykelløb, det handlede om.

Det første væddeløb afholdtes 8. oktober 1882 omkring kunstnerplænen i Tivoli under overværelse af 5000 tilskuere.

Klubturene på de nye maskiner satte samfundets sind i bevægelse, også hos politiet i Nordre Birk.

Politiet udstedte 4. juni 1890 bekendtgørelse nr.10, hvor det forkyndtes at nedad bakke på Strandvejen og i mellemliggende byer skulle kørende cyklister stige af.

Bestemmelsen blev gældende for bakkerne: Skovshoved Hulvej og Ordrupvej ved Emilie-kilden. Bakken mellem gamle og ny Tårbæk, Strandmøllebakken, Skodsborgbakken, Bakken Syd fra ned til Vedbæk, Kirkebakken i Søllerød, den vi kalder Slotsbakken og Smede-bakken i Lyngby.

De nye safetie-cykler med lige store for- og baghjul var politiet heller ikke glade for. De var forsynet med gummiringe og kæde.

I rekordkørsler på Ordrupbanen kunne de opnå 37 km/t, og den berømte Chr. Ingeman-Petersen satte ny 12 timers rekord. Han kørte 234 km med et gennemsnit på 20 km/t. En svimlende fart - også i forhold til de høje bicycler .

Det var ikke kun i Ordrup og omegn, der blev cyklet. Cykel Tidende fortæller, at i pinsen 1890 startede årets første cykel-træf med 200 ryttere i Fruens Bøge i Odense, og så var det endda øsende regn, hvorfor dette antal blev overgået i Aalborg søndagen efter.

De nye safeties var i overtal og mere sensationelt 10 - 15 damer til start hvert sted.

Og endnu tidligere - i 1895 - dannede klubben ABC (stiftet 1894) faktisk en turistafdeling, der dog ikke er levedygtig.

I 1901 var der tilbagegang for landevejscykel-sporten over hele landet.

Klubben ABC udskrev sit første turistløb over. 4 mil (ca. 28 km), men det pointeredes, at man ikke skulle blande begreberne "fornøjelsesløb", "gammelmandsløb" og "turistløb".

De 3 sportsgrene var noget hver for sig. Derudover kom DBC ikke rigtigt igennem med sine planer og tanker i samarbejdet med andre klubber, hvorfor DBC ønskede at styrke samarbejdet, der var rettet direkte mod clubben og dens medlemmer. Dette arbejde bestod i at arrangere Turistridtet.

Historieskrivningen giver det indtryk, at det var lærer Georg Jensen, der var den førende agitator for at danne DBCs Turister.

Søndag 23. juni 1901 kørtes så det turistløb, der skulle ende med et konkret ønske om at danne Dansk Bicycle Clubs Turister. Man startede kl. 9 fra Brønshøj Kro i København, og under ledelse af D. Clemmensen og Georg Toepfer (senere præsident for Dansk Cykle Union) kørte premiere-turisterne mod Ballerup med et minuts mellemrum.

Det var hovedsageligt turister mellem 30 og 50 år, men dog med en enkelt undtagelse, den 18 årige V. Nielsen Vangedahl, der vandt DBCs første Turistridt. Han kørte de 7 mil på 1 time og 50 minutter. Nr. 2 kaptajn N. P. Nielsen 1:55 nr. 3 August Fritzbøger 1:57, nr. 4 Holberg Hansen 1:58, nr. 5 lærer Gabriel Jensen 2:00, nr. 6 Aage Kampmann 2:07, nr. 7 Th. Lippert 2:11, nr. 8 S. Meltzer 2:14, nr. 9 D. Clemmensen 2:21 og nr.10 Frederik Knudsen (senere DBCs administrationschef, dvs. tilsynsførende med clubbens kasse- og regn-skabsvæsen).

Derudover deltog Charles Hansen, kaptajn von Jessen, P. A. Freislev, Schierbeck, Søllner, P. Sørensen og G. L. Hundertmark.

Dagen sluttede med et storstilet frokost på Tuborg i Hellerup.

T'ernes første konkurrence (selvom de endnu ikke var T'ere) var blevet kørt på en herlig dag med sol og humør, og alle havde det indtryk, at turister var lettere at have med at gøre end rigtige cykelryttere, som blev omtalt således:

De går surmulende omkring og forsøger at imponere sig selv og publikum ved at se højtidelige ud, hed det i CYCLEN anno 1901.

Stiftelsen

Den organiserede turistkørsel startede således med konkurrencemomentet i sig, ganske som nu 100 år efter, hvor der køres alle former for mesterskaber på nationalt og internationalt plan i dansk cykelsport.

De begejstrede DBC-cyklister fra den 23. juni 1901 drøftede så muligheden af at danne en særlig Turistafdeling under DBC, og man bad lærer Gabriel Jensen, kaptajn N. P. Nielsen og Aage Kampmann om til næste sammenkomst at udfærdige forslag til eventuelle love.

Efter Mønsløbet 30. juni 1901 dannedes på Taastrup Kro "Dansk Bicycle Clubs Turister" også kaldet DBCT.

Foreningens formål skulle være på alle tænkelige måder at fremme Turistsporten, og kun medlemmer af DBC, som var indehavere af Turistmedaljen, kunne blive medlemmer. Det vil sige, at turisterne skulle køre nogle turistløb på en bestemt køretid, der rakte til erhvervelsen af turistmedaljen. Altså en form for væddeløb.

Efter dannelsen af foreningen stod den på stegte duer og bøf - og flere hundrede pund jordbær, og med inspiration fra lærer Gabriel Jensen fik den første bestyrelse i DBCT denne sammen-sætning:

Aage Kampmann (formand) - N. P. Nielsen (kasserer) - D. Clemmensen (sekretær).

DBCs hovedbestyrelse fulgte nøje med i udviklingen i Turistafdelingen, men det var på en positiv måde, for i 1902 blev der anvendt 535 kr. på landevejsløb, mens der var 1.072 kr. til Turistsporten.

Selve DBC fjernede sig mere og mere fra landevejsløb og overlod dette arbejde til de landevejsklubber, der var dannet.

Klubture og klubliv

Fra 1881, hvor DBC blev dannet og til 1901, hvor DBCT blev en afdeling af moderklubben, er det ikke let at adskille de to klubbers aktiviteter. De er i de første tyve år af DBCs historie smeltet sammen - og det af gode grunde. Men klubture og klubliv har været og er fortsat det helt centrale i først DBCs og senere DBCTs virkeområder.



For DBC betød klubturene meget i clubbens første halve snes år. I 1888 var der ni ture, deraf 5 til de svenske byer Malmø, Landskrona, Helsingborg og Lund. Og nogle af turene lev delt op i langsomme og hurtige, og mange af dem fik historisk betydning, idet der også var tale om, at DBC var en selskabelig forening. Elementer som DBCT i rigt mål har taget til sig.

Men interessen for DBC's virke bølgede frem og tilbage. I slutningen af 1880'erne og først i 1890' erne sporedes en vigende interesse for klubturene, og der dannedes The Old Boys, en sammenslutning på tyve mand, der ville more sig under ledelse af købmand Charles Olsen og V. G. Nielsen. Det var åbenbart sagen, for ventelisten til at blive optaget blev større og større. I 1892 så det ud til, at flere af medlemmerne foretrak at cykle under private former frem for DBCs arrangementer, og samme år blev klubturene faktisk indstillet. I begyndelsen bestræbte hovedbestyrelsen sig på at afstive klublivet, selvom driften af Ordrup-banen tog næsten hele tiden og interessen.

Klublivet forsøgtes genetableret efter engelsk mønster Ripley på Constantia, der blev et samlingspunkt for flere hundrede cyklister. Ripley flyttede til Holte, og DBC dyrkede kunst- og kvadrilleridt. Cyklingens tilknytning til kunsten fik digteren Holger Drachmann til at skrive en cykelsang, som blev offentliggjort i Cycle Tidende 1890, og cyklister fra DBC var nærmest cirkusartister i en manege. Jo, cykling var nærmest noget, der blev udført af artister.

At det allerede fra klubbens start var åbenlyst, at det sociale aspekt spillede en stor rolle i klublivet i DBCT fremgår tydeligt af et referat bragt i bladet "Cyclen" i 1901 omhandlende en fest som DBCT havde afholdt og som fortæller en del om klublivet på daværende tidspunkt.

"Citat":

D.B.C.T. - oversat på almindeligt, forståeligt dansk: Dansk Bicycle Clubs Turister, havde i fredags en festaften, der vistnok siger sparto til alt, hvad disse udmærkede medborgere i sommer har udrettet på landevejene, og det er, efter hvad der oplyses, endda ikke så ganske lidt.

Det er ligesom et pust fra den allerbedste og allerlivligste cykeltid, den der ligger adskillige år tilbage i tiden. Henimod et halvt hundrede gode kammerater, unge og gamle samlet fra alle Stænder, men alle besjælet af den samme udmærkede korpsånd, der kun erhverves gennem fælles arbejde for en fælles sag, i dette tilfælde altså Turist Cyclingen.

Man så på de raske mennesker og de medaljeprydede bryster, at det var velkørende folk, men de gav i fredags beviset for, at de ikke alene forstod at køre godt sammen men også at more sig godt sammen. Deres dygtighed sidder ikke alene i benene men også i hovedet, og det er vel den bedste lov, man kan give en cyclist.

Vittigere taler og bedre indfald mindes vi ikke i mange år at have hørt i en forsamling af cyklister.

Dansk Bicycle Clubs Bestyrelse var tilstede in pleno, og festen begyndle med en Solennitet, idet Kommandør Carø udnævntes til æresmedlem, og der overraktes ham et emblem i guld. Men efter at denne, om vi så tør sige, alvorlige del af Festen var overstået, og efter at man havde ladet Ny Rosenborgs fortrinlige kolde Bord vederfares al skyldig Honnør fik medlemmerne munden på gled og det - - ja det skyregnede formelig med taler og hurraer.

At nævne, hvad der blev talt for, vilde være uoverkommeligt, selv den mest samvittighedsfulde referent måtte her sige pas. Det er meget nemmere at sige, hvad og hvem der ikke blev talt for, den enesle, man snød for et hurra var nemlig værtens hund "Delle".

Ved Punchesoldet kulminerede lystigheden.

Vi har ved mangfoldige lejligheder ydet klub-bens fortjente Kasserer, Gabriel Jensen, al mulig ære for hans, omsigtsfulde arbejde for sin klub i særdeleshed og Landevejsporten i almindelighed men Hr. Jensen åbenbarede i fredags en ny og glimrede Evne, som vi ikke tidligere har konstateret hos ham, nemlig Som humoristisk taler. Han holdt på et temmelig sent tidpunkt en tale for D. B. C.'s børn, som formede sig til en så enestående humor, at medlemmerne vred sig af latter.

At de to modkandidater fra generalforsam-lingen, Arkitekt Petersen og Forvalter Hundertmark, drak mangt et fredsbæger sammen, er vel nærmest en selvfølge blandt Gentlemen der har en fælles interesse, men vi noterer det kun for Fulstændighedens skyld.

Hr. Hundertmark og Hr. Lippert delebrerede vidt og bredt om amatørisme og professionalisme samt den dermed i forbindelse stående "Sportsarbejds1øshed" det sidste så ivrigt og ustyrligt morsomt sekunderet af den gamle spasmager, Anthon Hansen, at forsamlingen ikke kom sig over det ene latteranfald, før "Anthon" havde forberedt det næste.

Men da de tre herrer ved 2 tiden faldt hinanden om halsen af rørelse, og Lippert af pure forelskelse i sin Kontrapar kaldte ham en grøftegraver - ja, så opgav vi ævret og listede hjem for at nedskrive disse indtryk af festen, inden de blev altfor forvirrede.

Men ære af den kalas havde nu d'Hrr. Kampmann, Clemmensen og N. P. Nielsen.

"Go on again".

"Citat slut"

1902: Turisternes aktiviteter udviklede sig til at køre lange distancer, ja, helt op til 23 mil i et enkelt løb. Og interessen for at køre medaljeløb var stor.

Den 18. oktober meddelte Hundertmark og N. P. Nielsen at de havde nedlagt deres mandater som bestyrelsesmedlemmer i DBCT.

1903: T'erne har altid været kendte for at kunne feste i de gode gamle dage ved enhver lejlighed. Vi var med til fest i mandags i DBCT, og man må lade den lille eksclusive klub, at dens medlemmer forstår at fejre deres fester, ligeså fuldt som de forstår at køre. Vi havde aldrig så snart sat os til bords, før vi mærkede, at vi var i sport. Taler, sange og musik vekslede ustandselig, og en fortrinlig stemning var hurtigt tilvejebragt. Dansen begyndte først langt ud på aftenen, så vi kom jo lidt sent hjem.

Generalforsamlingen blev indledt med en fællesspisning, hvor der herskede den mest gemytlige stemning.

Efter forslag fra Clemmensen blev det vedtaget at fastsætte et indskud af 5 kr. Ligeledes blev det vedtaget at anskaffe et nyt emblem.

Æresbæltet indstiftes:

På en anonym givers vegne overrakte derpå hr. Hundertmark klubben et meget smukt Vandrebælte (Æresbæltet), der skal vindes efter nogle propositioner.

Klubben havde fået nye lokaler i café Taarnborg. Lokalerne stod åbne for medlem-merne den første og tredje torsdag i hver måned kl. 8.00. Den første torsdag i hver måned opfordredes medlemmerne til at give møde med damer.

I 1904 afviklede T'erne tre ridt på 6 mil, 100 km og 20 mil og de tre DBC- Turister Lauritz Rasmussen, August Fritzbøger og H. Henriksen deltog med hæder i løb mod regulære væddeløbere i union af danske cykelklubbers Pokal-løb, hvor de blev nr. 2.

Den 31. oktober blev den årlige generalforsamling holdt. Det første på dagsordenen var at man bænkede sig ved en snaps og en bid brød.

1905: Det blev på generalforsamlingen vedtaget at danne et gymnastikhold, der vil dyrke motions-gymnastik i Forchhammervejens velindrettede gymnastiksal.

Da dagsordenen hermed var udtømt, hævede dirigenten generalforsamlingen, hvorpå man ved et udsøgt fællesmåltid, der gjorde værten megen ære, fandt vederkvægelse ovenpå arbejdet, mens der holdtes en sådan mængde taler og udbragtes et sådant utal af skåler, at vi blot noterede, at det blev sent før man skiltes.

1906: Da formanden for de evigt unge turister, hr. Kampmann i søndags kl. 11.00 med en mageløs glubskhed for løs på den festligt smykkede fastelavnstønde, var der på valgpladsen for dette drabelige slag samlet ca. 100 deltagere og tilskuere.

Og da den sidste staver ved. 12.30- tiden sank til jorden for et sandt dommedagsskud- vi ved ikke hvem- da var dette tal sikkert langt oversteget. Thi ikke alene samtlige DBCT'ere var mødt, men mange af disses bekendte af begge køn havde heller ikke kunnet modstå den fristelse, som altid ligger i en indbydelse til T'ernes festligheder.

I forbindelse med DBC's 25 års jubilæum afholdtes der en turisttur med 70 deltagere. Starten gik fra Trianglen, hvor T'erne mødte op, hver udstyret med en stander af form som DBC's emblem i hvidt og blåt. Kørslen blev anført af Georg Toefner og forrest kørte to af DBCT's mest trofaste kvindelige medlemmer, fru Waldo og frk. Louise Svendsen (senere fru Frederik Knudsen). Kørslen sluttede i Skodsborg, hvor man festede nogle timer.

Senere samme aften ved jubilæumsfesten i Wivel overrakte DBCT's formand Aage Kampmann et banner til DBC i anledning af jubilæet.

1907: Da klubben gennem sine sportslige forbindelser i München har modtaget en tønde ægte Münchener Hof Bräu afholder den tirsdag den 22. januar kl. 8, Nørreboulevard 92 en "Bierabend", for sine medlemmer.

Der vil blive serveret wienerpølser, kartoffelsalat, Hof Bräu, ostebrød, kaffe etc. for 1,75 øre pro persona. Sange er velkomne.

Pinsemorgen kl. 6 havde de medlemmer af DBC og dennes snævrere kreds DBCT, som skulle deltage i Pinseturen til Stevns, indfundet sig ved startstedet på Frederiksberg Runddel.

I Køge indtoges dagens første måltid, og det var sande madbjerge, som i hotel Norske Løves lysthuse fremtrylledes for deltagernes sultne blikke.

Ankommen til Stevns holdt man hvil, spiste, badede og sov for at styrke sig til hjemturen, som lettedes betydeligt ved en rask rygvind.

På Damhuskroen, hvortil man ankom i god behold, tømtes et afskedsbæger, hvorefter skaren spredtes for alle vinde.

På landevejen manglede DBC efterhånden fuldkommen ryttere. I "Dansk Cycle Union for landevejssports" pokalløb blev DBC repræsenteret af 3 turister I. Chr Hansen, Jørgen Nielsen og Otto Krag. Trods 2 punkteringer blev de placeret som nr. 3 af 6 hold.

Der har gennem historien været megen tumult i klubbens bestyrelse og blandt medlemmerne.

I oktober måned 1907 fik DBCT's medlemmer følgende brev fra formanden Louis Christensen. "I anledning af at bestyrelsen har nedlagt sit mandat, tillader jeg mig herved at indbyde medlemmerne til et møde i Søpavillonen mandag den 21. oktober kl. 8.00 aften.

1908: I søndags den 14. juni fejrede T'erne en fødselsdagsfest til minde om den begivenhed indenfor DBC, da moderklubben skød dette kraftige skud.

Turen gik til Hareskovpavillonen, og man startede fra Trianglen kl. 9.30 om morgenen. Dog næppe i så stort et antal, som ventet, hvilket naturligvis lå deri, at vejret så noget truende ud. Ad Lyngbyvejen gik kørslen nu i strygende fart med vinden i ryggen, og ved Vintappergården, blev der gjort et lille hvil. Her stødte flere til, hvorefter man fortsatte over mod Slangerupvejen, og fra denne ind gennem Hareskoven til pavillonen.

Med toget kom der yderligere forstærkning, deriblandt DBC's formand, hr. Kalom, og kassereren, hr. Phister, så der til sidst var samlet ca. 40 deltagere, da man bænkedes om hr. Brandts veldækkede bord.

DBC's turister afholdt forleden et gåsegilde, hvortil DBC's bestyrelse, samt redaktøren af "Auto-Cyclen" K. C. Nielsen var indbudt. Som sædvanlig, når T'erne er sammen, herskede der en god stemning og talerne fulgte slag i slag.

I 1908 blev Holger Drachmanns Cyclistsang, der var skrevet til det første nummer af "Cycle-Tid" i 1890, trykt på forsiden af Auto-Cyclen, nr. 4 af 23. januar 1908, 14. årgang.

1909: At det fra tid ikke var almindeligt med kvindelige deltagere på cykel er nok de fleste bekendt, men der var dog nogle og dette blev beskrevet på denne måde i "Auto - Cyclen i 1909:

"Citat"

En kvindelig D.B.C.T.'er.

Frk. Svendsen er D.B.C.T'er så godt som nogen af de brune farende svende. Er hun end ikke officielt optaget i lauget, vi ved ikke, hvorvidt de strænge love forbyder kvindelig optagelse, så burde hun være det, og d'hrr medlemmer burde lade lovene sove på dette punkt.

D.B.C. har adskillige damer at disponere over, når det er nødvendigt. Ved stjerneløbet når det gælder om at tilberede og byde de forasede ryttere forfriskninger.

Ved de festlige vintersammenkomster, som det med års mellemrum falder bestyrelsen ind at arrangere. Ved klubbens årlige fødselsdagsfest med klubtur og frokost på hotel "Øresund" og ved de ugentlige klubture til mere eller mindre fjerntliggende steder.

Og overalt er det de samme ansigter, de samme som optræder. Navne som er nær knyttet til den lille eksklusive afdeling af moderklubben, der hedder D.B.C.T. og mellem disse D.B.C. damer er Frk. Louise Svendsen en af de mest kendte, fordi man ikke kan undlade at lægge mærke til hendes nydelige ydre og smukke ved fornuftig idræt optrænede spænstige og elegante skikkelse, og en af de mest trofaste, fordi hun aldrig ved nogen lejlighed svigter klubben.

Man vil således erindre hin generalforsamlingsaften, hvor alle andre damer svigtede, kun ikke Frk. Svendsen, hvis tilstedeværelse tvang mange talere til også at adressere deres ordstrøm til damerne.

På de ugentlige udflugter er Frk. Svendsen en af de sikreste deltagere, og jo længere rejsen er, des bedre. Ture på en snes mil skræmmer ikke. Det er netop på grund af denne for en dame sjældent udviklede udholdenhed og hurtighed til cykelkørsel, at vi i dag bringer frøkenens billede.

Den unge dame har nemlig forleden begået en bedrift, som bør kendes udenfor den snævrere kreds, indenfor hvilken den udførtes. Man vil ved at gennemgå resultatet fra D.B.C.'s Turistridt forrige søndag se, at til medalje - 6 mil indenfor en tid af 2 timer - kvalificerede sig bl a en L. Svendsen. Denne L. Svendsen er identisk med Frk. Louise Svendsen, som hin dag kørte de 6 mil på 1 time 55 minutter, hvilket er en overordentligt smuk præstation af en dame.

Vi erindrer ikke i øjeblikket, hvilken hastighed, der fordres for at man kan blive optaget som medlem af D.B.C.T.; men vi tror dog at Frk. Svendsen efter denne præstation har gjort sig værdig dertil, om ellers ikke andre lovparagraffer forbyder det.

Foruden ved sin begejstring for cykelsporten i sin helhed er Frk.. Svendsen også ved andre bånd knyttet til D.B.C.T. Hun er nemlig forlovet med en af de ivrigste T'ere, Hr Frk.. Knudsen. Sporten og sportsmanden danner således tilsammen kæde, der knytter hende så fast til klubben, at det forhåbentlig ikke lykkes nogen anden interesse at træde over, selv ikke i det lange løb.

"Citat slut"

1910: DBCT'erne havde i forrige uge en sammenkomst i Andreas Ordenens lokaler på Frederiksberg Alle', hvor de gæve pedalhelte helligede sig det ikke slet så anstrengende keglespil. Præmierne fordeltes ved en lille forfriskning, og det gik selvfølgelig ikke af uden små muntre taler af forskellige T'ere.

DBCT'erne kørte den allerførste Nordsjællandstur uden den store deltagelse.

Efter generalforsamlingen blev der afholdt et gåsegilde med påfølgende selskabelighed, hvor formanden overrakte hver af deltagerne i distanceløbet "Nordsjælland Rundt" en mindeplatte, skænket af hr. grosserer Toepfer.

1911: Generalforsamling blev afholdt på Søpavillonen. Æresbæltet tildeltes hr. malermester Louis Christensen, der imidlertid nægtede at modtage samme.

Under "Eventuelt" ønskede hr. Zahle, at T'erne fremtidig skulle køre om præmier i stedet for ensartede medaljer og souvenirs.

 

1913: DBC afholdt overhovedet ikke væddeløb det år, men holdt sig til at køre 4 turistløb. Det år blev Stjerneløbet aflyst, fordi det regnede.

1915: DBC afholder som medlem af Dansk Cycle Union for landevejssport to turistløb og et landevejsløb. Unionen består foruden af DBC af Cycleclubben Fix, Dansk Cycle Ring, Clubben Cyclisten, Birkerød Cycle Club og Arbejdernes Bicycle Club. DCU for landevejs-sport udsender dette - set med nutidens øjne -lavpris regnskab: Indtægterne var 125 kr. for 5 klubbers kontingenter, 24 A - ryttere havde løst kørekort til i alt 48 kr., og 81 B - ryttere havde betalt 162 kr. for deres kørekort ( = license). Kassebeholdningen fra 1914 var på 237,25 kr. Indtægter i alt 572,25 kr. Udgiftssiden fortæller, at årsmødet 1914 kostede 55 kr., en guldsmederegning på 39,60 kr., tryksager 19,25 kr. Lokaleleje 5 kr., udgifter til løb 25,45 kr, tilskud til klubture 27,96 kr ., præsidentens porto 27,96 kr. , tilskud til 3 ryttere, der var i Norge, 225 kr. samt en kassebeholdning på 137,34 kr . Derimod var der en gæld på 250 kr. til Olympiadefonden, og præsidenten grosserer Toepfer havde 50 kr .til gode. Ja, det var dengang.

1916: DBC's 35 års jubilæum fejredes på Tuborg Pavillonen, hvor DBCT skænkede moderforeningen et nyt banner.

1917: Sæsonen åbnedes af Turisterne med et 45 km langt ridt den 20. maj med 7 deltagere, hvoraf de 5 kørte til medalje. De fire af de fem løb var lukkede turistarrangementer.

1918: I Stjerneløbet kørte den hurtigste turist 10½ mil på 2 timer og 50 minutter. Det var Svend Thomsen, DBCT's senere formand. Den 15. september kørte 10 medlemmer det 158 km. lange turistridt "Nordsjælland rundt" inden for en forud fastsat maksimumstid. Dette ridt var det første i en lang række af "Nordsjællands-ture".

1921 - 20 års jubilæum T'erne kunne holde deres 20 års jubilæum. Om den begivenhed fortæller bladet CycleSport, der var et medlemsblad for klubberne CC, Fix, KCK og LCC, ganske kort: DBCs Turister holdt i søndags, dvs. medio september 1921, sit store årlige Nordsjællandsløb over 158 km og efter løbet fejredes 20 års fødselsdagen ved en selskabelig sammenkomst på Constanti. Dette jubilæumsløb blev startet fra Frederiksberg Runddel (ud for indgangen til Frederiksberg Have), og turen gik til Roskilde, Frederikssund, Frederiksværk, Helsinge, Esrom med opløb ved Constatia på Strandvejen. Ni turister kørte på medaljetid. Det var Rudolf Madsen, Valdemar Madsen, Cornel Hansen (svingpasser), Oluf Hansen, Ove Nielsen, C. Berning, P. Larsen, A. Hoffmann og Svend Thomsen (DBC-formand).
De glade tyvere:

I de glade tyvere med swing, Charleston og andet pjank, der forargede, samt Ford T - modellen i verdenssamfundet, så den danske cykelsportsverden sådan ud ifølge håndbog for cyklister, der i 1923 blev udgivet af Dansk Cykle Union ved præsident Georg Toepfer: 12 fuldgyldige klubber var medlem af DCU: Arbejdernes Bicycle Club (ABC) , Aarhus Amatør Cycleklub (AAC), Aarhus Cycleklub af 1906 (AC 1906), Clubben Cyclisten (CC), Dansk Cycle Ring (DCR), Dansk Bicycle Club (DBC), Esbjerg Cycle Ring (ECR), Fix (Fix), Københavns Cycle Klub (KCK), Lyngby Cycle Club (LCC), Mundelstrup Cycle Klub (MCK) og Randers Cycle Club (RCC).

Følgende klubber var optaget på prøve: Aarhus Baneklub (ABK), Fredericia Amatør Landevejs Klub (FALK), Fyens Stifts Cycle Club (FSCC), Grenaa og Omegns Cykleklub (GOC), Kolding Cycle Klub (KCK) og Sabro Cycle Klub (SCK).

DBC var repræsenteret ved C. Berning, som deltog i T'ernes 20 års jubilæumstur, og Ove Jørgensen (DBCs delegerede i DCU).

I 1922 havde 314 licens. I København incl. Lyngby var der 31 A-ryttere og 146 B-ryttere. Udenfor København var der løst 137 licenser. Klubben Fix havde i 1923 det største antal startende ryttere og turister.

I to Fix-arrangementer havde der været hen-holdsvis 107 og 109 deltagere. I sæsonen 1922 afviklede DBC et åbent landevejsløb. Det var Stjerneløbet i Roskilde. Men derudover 5 løb for klubbens Turister, der i disse løb kørte en samlet distance på 384 km med i alt 64 deltagere.

Søndag 28. marts 1922 - 15 km, hvor følgende deltog og fuldførte: Olaf Hansen (dansk mester landevej), C. Berning, P. Petersen, A. Hoffmann, Arthur Perro og Ove Nielsen.

Søndag 30. april - 30 km: C. Berning, A. Hoffmann, Arthur Perro, J. Beyerholm (sportsleder, pressechef og direktør i DBC), Sv. Thomsen og E. Jeppesen, der alle fuldførte.

Søndag 21. maj - 45 km: A. Hoffmann, Arthur Perro, E. Jeppesen, V. Madsen, R. Madsen, Olaf Hansen, J. Beyerholm (sportsleder, pressechef og direktør i DBC) og Svend Thomsen, der alle fuldførte.

Søndag 18. juni - 67 km: A. Hoffmann, C. Berning, Valdemar Madsen, Rudolf Madsen, Olaf Hansen, Arthur Perro og E. Jeppesen, der alle fuldførte.

Søndag 9. september - 152 km, Nordsjællands-turen, hvor følgende deltog og fuldførte: A. Hoffmann, Olaf Hansen, Arthur Perro, E. Jeppesen, C. Berning, Valdemar Madsen og Rudolf Madsen.

1932: DBC's turister var i søndags ude på deres tur Furesøen Rundt. 22 mand deltog og fuldførte. Starten gik fra Store Vibenshus.

Generalforsamlingen blev afholdt på "Café Syven".

1933: På søndag afslutter DBC's turister sæsonen med den 150 km lange Nordsjæl-landstur, der år for år får større og større tilslutning og dermed følgende succes. I fjor deltog 27 medlemmer og de gennemførte alle den lange tur.

En ny deltager har allerede meldt sig. Smedemester Graabæk, der gennem mange år var klubbens trofaste hjælper med arrange-mentet i Frederikssund. Men nu er Graabæk selv medlem og vil med på turen. Som fortræning har den gæve smedemester i de sidste 3 uger kørt fra Frederikssund til cykelløb i København og retur. Der startes som altid kl. 7.00 på Frederiksberg Runddel, hvor landevejskomiteen forinden vil have inddelt deltagerne i hold på to mand, der skal frem til den skiftende 10 kilometers føring, der bliver i år. Kl. 9.30 regner man med at være i Frederikssund, hvor man spiser frokost på Kalvøpavillonen, og herfra startes atter kl. 11.30. Så går turen nordpå over Frederiksværk til Esrom, hver der er chokoladebord i Esrom kro kl. 2. Efter en halv times pause køres videre over Humlebæk ad Strandvejen hjem til cykelbanen, hvor restauratør Axel Nielsen & Co sørger for det materielle gode, der hedder mad. Middagen serveres antagelig ved 18-tiden, og man skal tegne sig snarest på klubbens kontor eller til restauratøren.

Atter i år vil en stor turistbil køre turen rundt og befordre de medlemmer med familie, der ikke er så heldigt stillet selv at kunne farte rundt i motorkøretøj.

Den afgår fra Dragespringvandet kl. 8 søndag morgen og kl. 8.30 fra Slangerupbanen. Prisen er kr. 4,50 pro persona.

Det blev en vellykket Nordsjællandstur. I Frederikssund bød frøken Graabæk på byens vegne de gæve pedaltrampere velkommen. Så blev der spist frokost, og sunget en til lejligheden forfattet vise, der var skrevet af en lokal cyklist.

I Helsinge serverede grosserer Carl Bentzen traditionen tro en drink i det grønne.

I Tårbæk blev der gjort holdt hos installatør Brix Petersen, der gav turisterne den sidste indsprøjtning.

Under middagen i et fuldt besat auditorium uddeltes Nordsjællandsbægre og præmier for serieturene. De 19 mand, der havde fuldført mindst 6 af 7 ture fik hver 6 smukke kagegafler i specielt DBC-mønster. Bagefter var der dans til grammofonmusik.

1934: Fra politiet i Søndre Birk har Sjællandsdistriktet modtaget en skrivelse om, at dette birk fremtidig vil forlange, at der på kørebanen kun må færdes cyklister, der er klædt på til væddeløb. Armbind og nummer vil ikke mere være tilstrækkeligt. Overtrædelse vil medføre notering og indberetning til DCU.

Endvidere indprentes det arrangørerne at sørge for, at kørebanen holdes helt fri, så den ordinære færdsel kan foregå ugenert. Efter hvad vi erfarer, vil de københavnske klubber forlange af deres turister, at de kører i væddeløbsdress. Dette er ganske vist et brud på unionens reglement, der foreskriver turistmæs-sig påklædning, men der er næppe nogen anden vej at gå, hvis man vil sikre turisterne adgang til overhovedet at komme til at køre.

32 T'ere havde deltaget i de 7 klubture, der sluttede med den 150 km lange tur på Sjælland. Deltagerne var gennem deres klubture så godt rustede, at de også havde kræfter til at feste efter årets Nordsjællandstur, der sluttede med et pølse- og delikatessearrangement på cykel-banen, og hver cyklist, der havde gjort turen med, fik et smukt cigaretetui med et DBC-emblem.

1935: Ca. 20 af DBC's turister kørte i søndags "Pæren Rundt", ca. 65 km. Alle med undtagelse af Edmund Jepsen fuldførte denne den sidste træningstur før Nordsjællandsturen. Jepsen var så uheldig at falde over et kødben, der satte sig så uheldigt fast, at det ene hjul brækkede sammen.

Turistridt for medlemmer af DBCT afholdes søndag den 8. september med start fra cykelbanen i Ordrup kl. 9. Rute: Cykelbanen til Korsvejen Farum - Fiskebæk - Bregnerød derfra til Strandmøllekroen med afslutning på cykelbanen. Distance ca. 40 km. Deltagerne afsendes med to minutters mellemrum efter lodtrækning.

Løbet er første afdeling om den af grosserer Svend Thomsen skænkede "Terrænpokal". Efter løbet er der frokost som sædvanlig på cykelbanen.

Den 22. september blev anden del af turistridtet om "Terrænpokalen" kørt.

Løbet på 28,2 km blev gennemkørt af 5 mand. Samlet vinder blev P: Normann Hansen med 16 point foran Ahrenb. Clausen 15, Herm. Norm. Hansen 14, Aage Olsen 10 og A. Hoffmann med 9 point.

Som nyt medlem blev optaget eksverdens-mesteren Henry Hansen.

1936: Sæsonen bød på 6 turistløb med 30 deltagere, og dem, der havde kørt 5 og 6 ture fik en spiseske og en gaffel, og dem, der havde kørt færre end 5 ture, fik en ske af værdi efter det antal ture, de havde kørt. Et af højdepunkterne var Nordsjællandsturen over ca. 150 km med 26 turister. Alle tidligere aktive ryttere, der således fik en god gang motion, mens kammeratskabet fik en ekstra tand i positiv retning.

I et jævnt tempo nåede man til Roskilde, og til stor forundring for os almindelige turister måtte den forhenværende verdensmester Henry Hansen af cyklen. Frokosten blev indtaget på hotel Frederiksværk. Til frokosten var mødt en del besøgende og bilende medlemmer, så familien til frokosten blev på 71 personer. Appetitten var stor og humøret højt.

På generalforsamlingen anbefalede Hans Olsen bestyrelsen at tage under overvejelse, at fremskaffe prøve på ensartet sweater og benklæder, og Jens Graabæk talte for ensartede strømper.

Marius Hansen mente at kunne skaffe mere liv i T'erne, såfremt DBC lod sine turistløb arrangere af DBCT. Formanden foretrak dog et nøjere samarbejde med landevejskomiteen.

Efter generalforsamlingen var der fælles-spisning, og ved det påfølgende kaffebord uddelte formanden de smukke souvenirs og medaljer, som var udsat i Terrænridtet og Kammeratskabsløbet. Formanden bragte en hjertelig tak til giverne, d'herrer Svend Thomsen og Axel Nielsen.

1937: I år stod der i Cykle-sport. DBCT er stiftet den 30. juni 1901. Dens formål er:

1) at afholde kortere eller længere udflugter på cykel såvel sommer som vinter

2) at føre medlemmerne sammen for at fremme indbyrdes bekendtskab og

3) ved aktiv deltagelse i DBC's klubliv at støtte udviklingen af gode sportslige forhold indenfor DBC

Som medlem af klubben kan optages ethvert medlem af DBC, der er indehaver af DBC's Turistmedalje. Årskontingentet er 10 kr.

Henvendelse om optagelse bedes rettet til kassereren slagtermester P. Norm. Hansen. Gennemkørsel af DBCT's turistridt den 25. april 1937 indenfor den opgivne tid, berettiger vedkommende til optagelse i DBCT.

Terrænpokalen blev i år vundet af Edvard Guldager.

På generalforsamlingen blev det oplyst, at der havde været en tilgang af 14 nye medlemmer i årets løb.

Man drøftede betimeligheden af at få et samarbejde i gang med Dansk Cyklist Forbund med henblik på varetagelse af cyklisternes interesser i det siddende færdselsudvalg.

Andespil vil finde sted den 12. december.

Efter generalforsamlingen var der koldt bord og varm diskussion.

1938: Der er næsten ingen grænse for, hvor store opgaver DBC's turister tør binde an med. Til i søndags var der planlagt en tur på 88 km. Men hverken distancen eller den ulidelige hede lod til at afskrække de gæve turister, idet der stillede 22 mand op til start søndag morgen kl. 8 fra Landsoldaten på Rådhuspladsen.

Efter 3 timer og 33 minutter ankom alle i samlet tid til Ordrupbanen.

Søndag den 2. og 16. oktober køres i Dyreha-ven ved Eremitageslottet to Stjerneløb om den af hr. Svend Thomsen udsatte pokal. Løbene køres i år som terrænstjerneløb. Begge søndage køres den samme tur, og vinder bliver den deltager, som opnår bedst sammenlagt tid på begge turene. Vinderen erholder den af hr. Svend Thomsen udsatte pokal. Nr. 2 og 3 erholder de af hr. A. Hoffmann og Aage Olsen udsatte præmier.

De øvrige deltagere, der gennemfører turen med 3 mils fart, erholder souvenirs.

Nordsjællandsturen havde 36 deltagere. Froko-sten blev spist i Sandkroens store gildesal.

Kl. 18 var der stuvende fuldt i cykelbanens restaurant, hvor der sluttedes af med en dejlig aften. Gastronomien var i de bedste hænder hos det "permanente seksdagespar", der atter hentede en formidabel succes gennem velsma-gende og duftende flæskesider, lokkende rødkål og fristende tyttebær.

Under stor begejstring uddeltes præmier og souvenirs for hele sæsonen, og så fremviste Brix Pedersen en morsom film fra sin tur til verdensmesterskaberne i Holland.

På generalforsamlingen blev det konstateret, at T'erne efterhånden er blevet en stor forening. Man er nu oppe på 61 medlemmer, hvoraf 3 er æresmedlemmer. Fremgang har der været i afvigte sæson. På det kammeratlige område ved indførelsen af punchsesold i januar måned og tøndeslagning på cykelbanen.

På det sportslige område ved stiftelsen af Stjerneløbet ved Eremitagen.

1939: Den overordnede og nuværende mening om, at DBC og DBCT efter dannelsen af DBCT i 1901 var to selvstændige enheder, lider et naturligt knæk, når man læser, at turistturene i 1939 var udarbejdet af DBC og DBCT i fællesskab. De to foreninger kørte altså begge turistture, og af terminen for 1939 fremgår det, at der var i alt 13 arrangementer, hvoraf de 5 havde DBCT som arrangør, de øvrige stod DBC for. '

Nordsjællandsturen havde rekorddeltagelse med 37 T'ere.

Kegleturneringen 1938/39 afsluttedes mandag den 24. april ved en sammenkomst i cykel-banens restaurant, hvor vært og værtinde ydede deres bedste for at tilfredsstille de kræsne ganer.

Æresløbet afholdes søndag den 2. juli. Løbet køres som stafetløb med 3 deltagere på hvert hold. Hver deltager kører ca. 5 km. Løbet afvikles på verdensmesterskabsruten på Klampenborgvej til midt i Hjortekær by. 2. stafet herfra til Lundtoftevej ved Carlshøjvej. 3. stafet herfra til målet ved Fortunfortet. Hold der gennemfører løbet i en tid af 45 minutter, erholder souvenirs.

DBCT'erne har fra vort trofaste medlem hr. I. Chr. Hansen modtaget 2 smukke præmier, som der konkurreres om samtidig. De er tænkt som 2 vandrepokaler og skal vindes to gange i træk eller tre gange i alt for at blive ejendom. Der konkurreres om disse 2 pokaler således: Den hurtigste turist på yngste hold og den hurtigste turist på ældste hold erhverver den for et år og får deres navne indgraveret i denne.

Aldersgrænsen på ældste hold er fra 45 år.

Efter løbet afholder klubben sin fødselsdagsfest ved en fællesspisning på cykelbanen kl. ca. 12. Der serveres ekstra koldt bord med varm ret, øl og kaffe for 4 kr. pr. kuvert. DBC's medlem-mer, turisterne samt deres damer og besøgende er hjerteligt velkomne til fællesspisningen.

Efter frokosten blev Frederik Knudsen udnævnt til æresmedlem under stort bifald.

Fra købmand I. Chr. Hansen og frue modtog vi 2 pragtfulde genstande i kongeligt porcelæn, hvorefter Jens Graabæk og hustru fulgte i fodsporet ved at love et par forsølvede hestesko, hvortil Rex Bjørnbak omgående lovede underlæg af marmor, altså et par flotte brevpressere. Disse præmier blev udsat som præmier i Stjerneløbet.

På generalforsamlingen i 1939 indledte formanden Aage Olsen sin beretning med at mindes de to afdøde æresmedlemmer Aage Kampmann og Louis Christensen.

Medlemstallet var nu 68.

I kammeratskabsløbet havde 20 mand deltaget i 7 hold. Løbet var blevet vundet af Henry Jørgensen, Hans Olsen og Kaj M. Jørgensen. Hver fik et bæger skænket af Alex Nielsen.

1940: DBCT's æresløb kørtes i søndags som et 3 mands stafethold og havde stor tilslutning.

30 turister i alderen fra 32 til 73 år gennemførte løbet i det pragtfulde sommervejr alle turene indenfor den i propositionerne fastsatte tid. Efter løbets afvikling kørtes til cykelbanen, hvor frokosten blev indtaget. Der var mødt ca. 70 personer, der tilbragte et par hyggelige timer sammen.

49 turister mødte op på Frederiksberg Runddel for at køre de 20 mil Nordsjælland Rundt, og de gennemførte alle i det uvejr, det blev.

Fremhæves må yderligere, at de to gæve kæmper smedemester Jens Graabæk og murermester E. Eckert kørte til startstedet fra henholdsvis Frederikssund og Birkerød, og så bagefter i flot kondition og perlehumør klarede Nordsjællandsturen.

Efter 20 km i forholdsvis pænt vejr tog regnen fat, og så øsregnede det lige til Humlebæk. En behagelig afbrydelse var den forud anrettede frokost på Sandkroen og den 1½ times pause kvikkede lidt op, men alligevel gjorde det godt, at der blev etableret et ekstraordinært pusterum ved en god kop varm kaffe i Humlebæk kro, og så holdt regnen op. Let trillede maskinerne hjem ad Strandvejen til onkel Brix i Tårbæk, hvor de 49 mand fik den sidste livsstrammer, og så til Ordrupbanen, hvor der blev vredet bukser, bluser, undertrøjer og støvler, alt var sjaskende vådt. Men den pertentlige arrangør Henry Hansen havde klogt sørget for, at reservetøj blev bragt fra startstedet til cykelbanen, så alle deltagerne ved det afsluttende flæskestegs- og præmiebord kunne optræde i tørt dress.

Den årlige generalforsamling blev afholdt på Ny Rosenborg. Marius Hansen talte for, at man under hensyntagen til færdselsloven skulle udvise større disciplin på klubturene, og han henstillede til turenes køreformænd, at de sætter farten lidt ned, så de mindre stærkt kørende medlemmer ikke fristes til at blive hjemme.

 

1941- 40 års jubilæum

Under Anden Verdenskrig (1939 - 45) karakteriseredes DBCT som en livskraftig afdeling af DBC. En afdeling for medlemmer, der ønskede et endnu mere intimt klubliv, end den store moderforening kunne give. I sommeren 1941 kørtes under stor tilslutning i det skønne Nordsjælland, og sæsonen afsluttedes med den traditionelle Nordsjæl-landstur, der i 1940 havde 49 deltagere.

Om vinteren var T'erne samlet i kammeratligt samvær med klubture i Dyrehaven og efterfølgende sammenkomster på DBCs Ripley på Ordrupbanen.

Henry Hansen, leder af DBCs landevejssport, skriver, da DBCT fyldte 40 år.

Den 29. Nordsjællandstur. Verdensmesteren (1931) og den olympiske mester (1928) Henry Hansen beretter om DBCTs jubilæumssæson: Interessen for Turistsporten i DBC er stadig stigende. Tilbagegangen i biltrafikken i 1940 skabte en voldsom tilgang til DBC-turismen. Det med biltrafikken skal naturligvis ses i lyset af den tyske besættelsesmagts tilstedeværelse, og at der var rationering på næsten alle varer på grund af den verdensomspændende krigssituation. Henry Hansen fortæller videre. Fremgangen i DBCT fortsatte jævnt i 1941, og der blev under værdifuld støtte fra T'ernes bestyrelse såvel planlægningsmæssigt som i udførelsen skabt gennemførelse af de traditionelle seks sommerture, der var en del af det kammeratlige klublivsprogram. Det vidner om stor interesse for medlemmernes foreningsliv.

Kulminationen nåedes i den 29. Nordsjællands-tur, der blev kørt i det smukkeste sensommer-vejr søndag den 28. september med rekord- tilslutning med 61 deltagere.

Det hidtil højeste var indtil 1940 49 deltagere. Det blev en fornøjelig dag, selvom det stærkt blæsende vejr, lærte mange af deltagerne, at man ikke kører 156 kilometers turistløb uden at have konditionen i orden. Det var en fornøjelse at se, hvor hjælpsomme man var overfor hinanden, når de uundgåelige uheld indtraf, og den tidligere landevejsmatador Willum Nielsen viste sig som den rigtige DBCT - formand ved hele tiden at være på færde og opmuntre de ældre cyklister.

Træner Aage Kjærs cykel brasede sammen 14 km før Frederikssund, men så satte han sig på stangen hos landevejschefen Henry Hansen, mens hans cykel blev transporteret i stiv arm. Først af Erik Hoe Hansen, senere af den stærke murer Henry Jørgensen. I Frederikssund blev skaden udbedret, og Aage Kjær kunne genop-tage Nordsjællandsturen.

En oplevelse både for de yngre og ældre årgange, var det at se tidligere landevejschef Fritz Bendsens to unge døtre på tandem. Ikke alene kunne det raske par følge med, men det agerede ofte som velkommen pacer for udmattede turister, der truedes af at blive ladt alene tilbage i den store fortabelse.

Turen startede kl. 8 fra Frederiksberg Runddel, hvorefter der kørtes til Roskilde, Frederikssund, Sandkroen, Frederiksværk, Helsinge, Esrom og Humlebæk til cykelbanen. Der var et kort hvil i Frederikssund.

Den medbragte frokost blev indtaget over 1½ time på Sandkroen i Frederiksværk, mens der var kaffepause i Humlebæk. Derudover var der den traditionelle forfriskning hos Brix Petersen på Tårbæk Strandvej.

Turen blev kørt med masterhold á 2 mand, der holdvis førte 10 km. Holdene udpegedes på Frederiksberg Runddel om morgenen inden starten. DBC sørgede for, at tøjpakker og lign. blev transporteret fra Runddelen til cykelbanen.

En time efter ankomsten til cykelbanen - dvs. ca. kl. 18 - var der middag i restaurationen, hvor menuen var steg, æblekage, øl og kaffe. Pris 5 kr. incl. drikkepenge. Der deltog 125 i denne sammenkomst.

Tilmeldingen foregik ved telefonisk henven-delse til DBC på telefon (Central 14318).

I tilfælde af dårligt vejr inden starten kunne man fra kl. 7 spørge på telefonen, om løbet blev gennemført. Det blev det altså, og de 61 deltagere i Nordsjællandsturen 1941 var: Svend Thomsen (DBC- formand), Henry Hansen (DBC-formand), Marius Hansen, Ahrenborg Clausen (dansk mester landevej), Svend Engmann (ved lystavlen i 1950'erne), Charles Petersen, Anker Kjær Nielsen (svingpasser), Harald Spiegelhauer (bl.a. svingpasservikar under S. P. Sørensens sygdom i 1941), Hans Olsen, Axel Mortensen, Edvard Guldager, Victor Faxøe, Frederik Petersen, Edmund Jepsen, Einar Kornvold (der i 1941 kunne holde 25 års jubilæum som official på Ordrupbanen), Leo Sørensen, August Thomsen, Peter Normann-Hansen, Jens Skou (medlem af licensekomiteen), A. Hoffmann, Aage Olsen, Jens Graabæk, Johannes Muusfeldt, Jens Christiansen, Erik Roe Hansen, Johannes Hansen, Oscar Guldager, Cornel Hansen, A. Kjeldsholm, Willum Nielsen, E. Eckert, Poul Skou, Johan Poulsen, Arthur Perro, Emil Krogh, Hjalmar Christensen, Agil Poulsen (løbskommissær), Aage Kjær (træner og massør), Wilhelm Eliasen, Einert Persson, Ewald Dobel (mejeriejer), Henning Hansen, Willy Bjarvin (arkitekt), Svend Christensen, J. Tybring (fabrikant), Kaj Jørgensen, Johan Normann-Hansen, Erik Meinung, Georg Ewald, Harald Christensen (svingpasser), Niels Wendelboe, Fritz Bendsen, Erik Kjeldsen, Knud Schrøder, Waldemar Friedrichsen (slagtermester), N. P. Nielsen, Valdemar Nielsen, Arthur Charle´, Richard Knudsen (cykelhandler) og Valdemar Madsen.

Alle deltagerne modtog en smuk sølvkniv med inskription.

På de 6 sommerture så besætningerne således ud:

6 ture blev kørt af:

Ahrenborg Clausen (dansk mester landevej 1920), Marius Hansen, Charles Petersen, Hans Olsen, Axel Mortensen, Edvard Guldager, Edmund Jepsen, Peter Normann-Hansen, Aage Olsen, Jens Graabæk, Erik Roe Hansen, E. Eckert, Paul Skov, Arthur Perro, Hjalmar Christensen, .Wilhelm Eliasen, Harald Christensen, Niels Wendelboe, Fritz Bendsen, Frederik Johansen (svingpasser).

5 ture:

Svend Engmann, Anker Kjær Nielsen, Frederik Petersen, Leo Sørensen, Johannes Hansen, Johan Poulsen, Einert Persson, Henning Hansen, Willy Bjarvin, J. Thybring og Harald Spiegelhauer.

4 ture:

Victor Faxøe, Einer Kronvold (svingpasser), Jens Skou, Willum Nielsen, Henry Jørgensen, Edvard Dobel, Kaj Jørgensen og Agil Paulsen.

3 ture:

Svend Christensen, Georg Ewald, Svend Berendt, Herman Normann-Hansen og Knud Schrøder.

2 ture:

Svend Thomsen. (DBC-formand), A. Hoffmann., Johannes Muusfeldt, Cornel Hansen, Erik Kjeldsen og Valdemar Friedrichsen.

1 tur:

August Thomsen, I. Chr. Hansen, Jens Christiansen, Henry Hansen, Frederik Knudsen og Chr. Schmidt.

DBCTs 40 års jubilæum blev markeret den 22. juni 1941. Sol og sommer prægede DBCT's 40 års jubilæum i søndags. Der var måske lidt for megen sol for de 47 deltagere, der i deltagerantal satte rekord for Æresløbet, og som sveddryppende hver for sig kørte de 5 km i holdstafetløbet, så flere af dem sikkert er gået betydeligt ned i vægt.

Bagefter samledes T'erne med damer i traktørstedet Røde Bro i Springforbi til en lille festlighed under åben himmel. Der talte æresmedlemmet Frederik Knudsen for DBCT og opridsede historien i korte træk. Formanden Willum Nielsen udnævnte August Fritzbøger til æresmedlem. DBC's formand Svend Thomsen betegnede T'erne som DBC's garde og sagde turistsporten sin tak, for hvad den havde betydet for ham med hensyn til at holde konditionen vedlige. Marius Hansen talte for damerne og Jens Graabæk for Danmark, og så uddeltes Æresløbets souvenirs, bl.a. en særlig præmie skænket af Arthur Perro til den ældste deltager i Æresløbet, malermester A. Hoffmann.

Moderklubben DBC fyldte samme år 60 år, og den begivenhed fejredes blandt 254 deltagere i Håndværkerforeningens selskabs-lokaler.

.Under generalforsamlingen på Ny Rosenborg var formanden inde på, at DBCT's bestyrelse ved flere lejligheder havde været DBC's landevejschef behjælpelig med gennemførelse af DBC's turistture og godt kunne tænke sig endnu nærmere tilknytning bl.a. med hensyn til Nordsjællandsturen. Under den korte debat slog Kaj Jørgensen til lyd for, at T'erne fik mere hånd i hanke med Nordsjællandsturen, der blev kørt for hårdt af den yngre generation, og DBC's formand Svend Thomsen foreslog, at man på denne tur delte deltagerne i to grupper.

1942: Café Odin lægger lokaler til en ekstra-ordinær generalforsamling 21. februar 1942.

Det håndskrevne referat røber, at der er tale om ændring af lovene.

Formanden gav en redegørelse vedr. det tilsendte lovudkast til nye love for DBCT og oplyste samtidig at udvalget var enige om disse, som de forelå nu.

Hr. Marius Hansen, som var den der havde givet udkastet til disse nye love sammen med det øvrige lovudvalg gav nogle supplerende oplysninger. Lovudkastet blev enstemmigt vedtaget med 31 stemmer for.

Men sekretæren fortæller ikke for efterfølgerne, der skal læse hans referat, hvad der skal ændres, derimod er det fyldigt beskrevet, at smede-mester Jens Graabæk roste kammeratskabet i DBCT, og han udbad sig forsamlingens tilladelse til at købe en genstand. til de fremmødte. Det vil sige en lille "en" til halsen. Det blev vedtaget med overvejende flertal med tak for Graabæk's altid udviste interesse for T'ernes virke.

Kegleafslutningen. Efter præmieuddelingen lod man smørrebrød, der under fru Jens Christiansen faglige tilvirkning sprængte alle rationeringens strammende bånd, vederfares al retfærdighed, og så diverterede man sig med amerikansk lotteri, hvortil gevinsterne var skænket af forskellige medlemmer. Der var rariteter, som under hensyntagen til de øjeblikkelige samfundsforhold nok skulle virke tillokkende, en skinke, akvavit, 50 cigarer og en pakke north state.

Ved Æresløbet viste det sig, at fortidens cykelhelte som Johann Normann Hansen, som var på det vindende hold, og Henry Brask Andersen, som blev nr. 2, endnu ikke havde glemt at træde i pedalerne.

Bestyrelsen var enedes om, at udnævne hr. Orla Nord til æresmedlem.

DBC's turister fik godt vejr til den traditionelle 156 km Nordsjællandstur med 56 deltagere, selvom der hvilede en tæt, klam tåge over Frederiksberg Runddel ved starten kl. 8.00.

Den ordinære generalforsamling den 17.11. var henlagt til Forsvarsbrødrenes lokaler i Gothersgade 137 med stenhuggermester Rix Bjørnbak som dirigent. Under debatten påpegede Herman Norman Hansen, at bestyrelsen sandelig havde glemt Edvard Guld-agers bryllup og kritiserede, at propositionerne til æresløbet ikke var overholdt. Og Fr. Bendtsen uddybede samarbejdet om landevejssporten inden for DBC. Et arbejde, der ikke var, som det burde være under Henry Hansens ledelse.

Man var ikke tilfreds med optagelsesløbet, der burde køres på en bestemt rute og med en fast præmie. Man var heller ikke tilfreds med begrebet køreformænd. Bendtsen mente, at hvis landevejschefen var forhindret i at deltage, burde DBCT's formand være landevejschefens repræsentant. Der var tilfredshed med disse kritikpunkter fra Marius Hansen, der mente, at alle turistløb burde overlades til DBCT, der til gengæld skulle være garant for lidt mere færdselskultur på turene.

Flere medlemmer ønskede, at der blev kørt et orienteringsløb.

Sonderinger om muligt at betale klubkontingent via giro havde vist sig umulig, hvorfor klubben fortsatte den hidtidige måde over almindelig postopkrævning.

Formanden Aage Olsen gav udtryk for, at han på T'ernes vegne var ked af, at det trods henvendelse fra ham ikke var lykkedes at få et virkeligt samarbejde i gang med lederen af DBC's landevejssport. Han havde bl.a. foreslået, at der skulle køres i hold på Nordsjællandsturen, og han havde kritiseret, at DBC's turister kørte regulært væddeløb ganske modsat meningen med turistsporten.

Bestyrelsen ville næste år komme med forslag til en 8- 10 dages tur landet rundt.

Fritz Bendsen mente, at der på længere ture godt kunne være 6 køreformand, 2 var alt for lidt.

Svend Thomsen fandt, at det var blevet alt for let at blive optaget i DBCT.

1943: Undtagelsestilstanden i landet (på grund af den tyske besættelse) havde lagt store hindringer i vejen for DBCTs sportslige program, alligevel havde klubben fået en tilgang på fire medlemmer, så T' erne i alt bestod af 92 medlemmer.

Keglematchen mod ABC blev igen vundet af DBCT. Bedste spiller blev G. Evald, som modtog en smuk præmie.

Andespillet havde været en skuffelse, idet det ikke gav klubben det sædvanlige overskud, mens nytårsfesten med damer havde fået et værdigt forløb.

Formanden måtte atter formane, at medlemmerne overholdt kørselsreglementet ved alle turistløb, og at der var forhandlinger med DBC om disse løb.

DBCT's turister afholdt en fest med damer i klublokalerne i Forsvarsbrødrenes Hus. Festen var arrangeret som et sammenskudsgilde, og var så vellykket, at der igen ved lejlighed vil blive lavet et lignende arrangement. Ved middagen talte Jens Graabæk for vort land. Bjarvin holdt tale for damerne, og desuden var der taler af Aage Olsen og Blinkenberg med flere. Derefter var der dans til en harmoni-kaduo.

Fra den 26. juni til den 4. juli vil der blive arrangeret en 8 dages turisttur gennem nogle af Danmarks skønneste egne på Sjælland. På turen vil der blive lejlighed til at styrke og uddybe et godt kammeratskab. Turen vil blive lagt an som en turisttur i ordets rette betydning og vil derfor blive kørt i et tempo som såvel ældre som mindre godt kørende turister kan holde til. Tempoet vil derfor ikke på turen overstige 3 minutter pr. km, thi på turen gælder det i første omgang om at få set så meget som muligt af landets skønhed. Desværre deltog kun 4 ferieglade medlemmer på en vellykket tur rundt på Sjælland, Lolland Falster og Møn.

Efter henstilling fra bestyrelsen i DBCT og på baggrund af den almindelige kritik af kørslen på turistturene på sidste generalforsamling i DBCT har DBC's bestyrelse ved lederen af landevejssporten Henry Hansen besluttet at prøve et af T'ernes formand Aage Olsen opsat kørselsreglement. Der skal være en leder. Der skal udpeges mindst 2 masters, som ikke må passeres. Tempoet må ikke overstige 2½ minut pr. km.

På Nordsjællandsturen inddeles deltagerne efter eget ønske i 2 hold. De hurtigst kørende starter kl. 8.30. De mindre hurtige og de, der ønsker at have god tid til at nyde udsigten og naturen starter kl. 9.00.

Efter frokosten på Sandkroen startes med den halve times forskel mellem de to hold.

Opsamling af deltagerne finder sted på Rungsted kro, hvorfra der køres samlet hjem.

Der var 45 deltagere på årets Nordsjællandstur. Man overholdt bestemmelsen om ikke at være mere end 5 sammen og startede i små grupper.

Der skulle summepauser til for at skabe en bestyrelse, fordi flere ikke ønskede at fortsætte i ledelsen. Men det lykkedes at få valgt C. Johannesen til formand.

På generalforsamlingen oplyste formanden Aage Olsen, at vi nu var 92 medlemmer.

Det blev oplyst, at DBCT søgte at komme til at administrere DBC's turistture.

1944: Der måtte et medlemsmøde til for at udrede trådene omkring en kegleturnering med klubben ABC, blandt andet var det ikke meningen, at DBCT skulle udvikle sig til en kegleklub alene. Alligevel bemyndigedes bestyrelsen til et arrangement med ABC i Brønshøj Sportshal. DBCT vandt turneringen.

Kegleturneringen blev inddelt i klasse A, B og C og skulle flyttes til Brønshøj sportshal.

Vedr. Æresløbet har et hvert medlem under 60 år mødepligt.

Efter løbets afslutning fejres klubbens fødselsdag med medbragt frokost for medlemmerne med damer kl. ca. 11 i Fortunens restaurant.

Ved årets Æresløb blev dannet et særligt hold af 3 af klubbens medlemmer fra gamle dage: I. Chr. Hansen, August Fritzbøger og Frederik Knudsen. De to førstnævnte er 78 og 76 år.

Formanden takkede Jens Gråbæk for invitationen til hans fødselsdag, der havde samlet 23 kørende turister til frokosten i Frederikssund.

8 turister startede torsdag den 13. juli på en 4 dages tur ud i vort skønne land på Vestsjælland, Lolland Falster og Møn.

46 turister deltog på årets Nordsjællandstur på 156 km. Henry Hansen foretog inddelingen af køreformænd, der skulle fungere parvis over 10 km for det store hold.

Efter frokost på Sandkroen og drukket kaffe i Humlebæk, og lige netop på det rette tidspunkt, da en forfriskning var på sin rette plads, nåede man til Brix Pedersens villa på Tårbæk Strandvej og fik aperitifer af kvaliteter og mærker, som man troede for længst var gået over i historien.

Efter et bad samledes man på cykelbanen om Axel og Siegfrides borde, hvor den liflige duft fra flæskestegen og rødkålen skabte idyllisk sensommerstemning. 100 damer og herrer deltog i den afsluttende fællesspisning med efterfølgende uddeling af souvenirs fra sæsonen og Nordsjællandsture.

På generalforsamlingen omtalte formanden C. Johannessen bl.a. sommerfesten hos Bjarvin med 76 deltagere, og at der i Århus var dannet en forening i smag med DBCT, og at Ålborg syslede med tanken.

Der var endnu engang diskussion om farten på turene. Henry Hansen fastholdt, at der var foretaget en deling i to grupper, de hurtige og de mindre hurtige, og så måtte man hjælpes ad inden for disse grupper. Han sluttede af med at sige, at hvis man ikke kunne køre 22 km i timen, burde man blive hjemme, og at alt for mange gik for uforberedt til en så krævende tur som f.eks. Nordsjællandsturen.

1945: Søndag den 21. januar afholdt DBC og DBCT årets første klubtur. For at spare på materiellet, men også for at skabe en variation i turene- var turen denne gang en rigtig travetur med damer. Den medbragte frokost blev indtaget af de 37 deltagere på Rådvad hotel.

Marts byder på en ekstraordinær generalfor-samling den 22.3., og allerede fra starten blev der gjort indsigelse mod den lovlige indvarsling og modstand til dagsordenen. Dirigenten, stenhuggermester Rix Bjørnbak, nægtede at foretage en afstemning om disse forhold. Andre mente, at bestyrelsen havde handlet korrekt og andre, at flere ikke havde betalt kontingent, så de ikke kunne være til stede. Her kom kassereren til undsætning. Han havde nemlig ikke udsendt opkrævninger på kontingentet.

Så måtte generalforsamlingen suspenderes, så medlemmerne kunne betale kontingent på stedet. Emnet for denne generalforsamling var, at formanden, slagtermester C. Johannesen, ønskede at træde tilbage af private og forretningsmæssige grunde. Der var tumult i krogene om, at formanden have beregnet sig 15 kroner i tabt arbejdsfortjeneste, fordi han havde måtte købe varer i Kødbyen til andespillet i sin arbejdstid. Der var også utilfredshed med regnskabet. Formanden og i nogen udstrækning den øvrige bestyrelse ville ikke fortsætte på grund af forskellige beskyldninger, og der blev foreslået et forretningsudvalg i stedet. Men Svend Blinkenberg tog over som formand til efterårets generalforsamling i november måned, hvor Svend Berendt blev formand for 99 medlemmer, hvoraf der var 65 aktive.

Optagelsesløb til DBCT køres søndag den 15. april. Der køres med samlet start over ruten: Charlottenlund - Rungsted - Hørsholm med opløb på cykelbanen. Distance 34 km, (som nu nok skulle være 37,7 km), som skal køres på 1 time og 34 minutter. Medbragt frokost på cykelbanen i baren.

Til årets Æresløb havde moderklubben DBC på grund af tidernes ugunst kun kunnet yde halvt tilskud, hvilket var årsagen til, at den traditionelle souvenir i år måtte vige pladsen til fordel for gratis øl, snaps og kaffe for deltagerne.

Der blev kørt et orienteringsløb med 8 deltagere fra Cykelbanen - Ny kro - Bagsværd - Vedbæk til banen. Løbet blev vundet af Niels Wendelbo.

Svend Berendt som jo i lang tid havde været forhindret i at deltage i vore turistløb, blev i få ord budt velkommen og fik overrakt blomster. Svend Berendt takkede for den udviste opmærksomhed og udtrykte sin glæde over atter at være sammen med kammeraterne i et frit Danmark.

Årets Nordsjællandstur var "kun" på 140 km. Der var 47 deltagere. Frokosten blev indtaget på hotel Frederiksværk. Der blev kørt i 3 hold.

Afslutningsfesten på Ordrupbanen havde samlet 70 deltagere, der spiste for de 85, der var dækket op til.

Ved kaffen uddeltes Nordsjællandsturens souvenir - "Frihedskæmperen 1945".

Nordsjællandsturen 1945 havde en jubilar med, idet Valdemar Madsen kørte turen for 25. gang i træk. Det er en præstation, man må tage hatten af for.

Desværre unddrog Valdemar Madsen sig al hyldest ved ikke at deltage i afslutningsfesten.

Den ordinære generalforsamling blev afholdt den 12.11., hvor der blev talt om optagelsesløb, Bregnerødløb, Crescentløbet, orienteringsløb og Nordsjællandsturen.

Det blev vedtaget, at medlemmerne ikke længere skulle modtage en souvenir for at have kørt 5 sommerture.

1946: Æresløbet blev kørt på Kristi Himmelfatsdag. Der blev sat ny rekord for løbet med tiden 28.05. Vindere blev V. Frederiksen, Niels Wendelbo og Hans Olsen.

Nordsjællandsturen blev kørt med formand Svend Berendt som køreformand for de medlemmer, der ikke helt har ungdommens hurtighed i sig mere, men som alligevel vil være med. Den medbragte frokost blev spist på Sandkroen, hvor DBC var vært med øl, snaps og kaffe for de 44 deltagere. I selve frokosten deltog et lille hundrede medlemmer med pårørende, heraf var de 30 transporteret af ledsagerbussen.

På generalforsamlingen udtalte formanden Svend Berendt nogle smukke mindeord om Chr. Blinkenberg. Der var nu 101 medlemmer, heraf 9 nye. Formanden rettede en tak til DBC for tilskuddet på 500 kr. til Æresløbet. Svend Berendt gjorde medlemmerne opmærksom på, at han nu også var formand for KIF, men han ville gerne fortsat varetage T'ernes interesser, hvis man ønskede det. Han ville også gerne gå af. Efter en diskussion og forslag om Robert Arnold Nielsen som ny formand, blev Svend Berendt genvalgt med akklamation.

Der spilles kegler på Sallingvej, fordi andre enten ikke ville have os eller krævede en mindsteindtægt på kr. 100. Vinterfest afholdt indenfor keglespillets regnskab.

Det blev vedtaget, at medlemmerne skulle have præmiechecks for at deltage på sommerture og Nordsjællandsturen.

1947: Generalforsamling den 14.11. på Falkoner alle` 96. Klubben havde fået 3 nye medlemmer. DBC skænkede T'erne 900 kr. til sæsonens arrangementer, især til Æresløbet. Et andespil på cykelbanen havde givet et overskud på 700 kr ., som festkomiteen med Tybring og Robert Arnold i spidsen havde skaffet. Der havde været for lille tilslutning til kegleturneringen mod ABC, som vi igen slog. Der blev afholdt en vellykket fest som afslutning på kegleturneringen. I år spiller vi kegler i Josty Have i Frederiksberg Have. Der fremførtes bemærkninger om, at der var for svag tilslutning til klublivet, selvom der var over 100 T'ere, og så var fredag aften ikke så god til en generalforsamling. Det gik ud over forretningsfolkene.

Og man - Erik Hoe - klagede over, at damerne deltog på klub- og kegleaftenerne. De var kun for herrer!

Formanden og flere andre medlemmer imødegik hans kritik og kunne godt tilslutte sig damernes deltagelse i keglespillet.

Endelig klagede Kronvold over manglende propositioner til keglespillet. Klag, klag og ynk anno 1947.

49 T'ere deltog på årets Nordsjællandstur. På Sandkroen var der samlet 120 personer, nemlig foruden rytterne henved 50 deltagere fra de to ledsagerbusser og endvidere en del bilende gæster. Eftermiddagskaffen blev drukket på Humlebæk kro. Hos Brix Petersen i Tårbæk beværtedes man på bedste måde som sædvanlig, men man savnede Brix, som havde sendt et telegram med følgende ordlyd: "Ombord på Texas den 30. august på vej til Lissabon sender jeg jer alle en hilsen samt en hilsen til DBCT'erne, som jeg håber har haft en god dag".

Der afsendtes følgende svartelegram: "49 DBC-turister på Nordsjællandstur sender mange hilsener og takker for traktementet".

Som noget nyt blev der afsluttet med finsk bad på Ordrupbanen.

Under middagen om aftenen takkede Kjelds-holm Wilfred Andersen for hans indsats med hele arrangementet (heri indbefattet 60 kilometers føring).

Af foreningens 103 medlemmer var knap halvdelen mødt til generalforsamlingen i Cirkelordenens lokaler. Det forholdsvis beskedne antal blev af flere af aftenens talere karakteriseret som overraskende stort i betragtning af den hensygnende tilværelse foreningen har fristet i det sidste års tid, fordi medlemmerne syntes at svigte. Formanden Svend Berendt mente, at det måske var en vej frem, om man vedtog, at enten DBC eller DBCT på en hånd overtog ledelsen af DBC's turistsport.

1948: En søndagstur gik ud i det blå, som følge af smedemester Jens Graabæks 66 års fødselsdag, til Frederikssund.

24 mand startede fra Nørrebros Runddel og kørte over Farum, hvor Jens Graabæk stødte til og overtog føringen, videre over Slangerup til det gæstfri hjem i Frederikssund, hvor husets frue modtog os og bød velkommen med et glas solbærrom.

Efter at have spist vor medbragte mad, godt beværtet med øl og snaps, tilbragte vi et par timer i hyggeligt samvær, hvorefter turen atter gik hjemad.

Vi vil gerne benytte denne lejlighed til at takke hr. og fru Graabæk for deres aldrig svigtende gæstfrihed og håber endnu i mange år at kunne gæste den stærke smed og hans frue i Frederikssund.

Nordsjællandsturen blev kørt i et dødtrist vejr, tåge og ruskregn dagen igennem.

Der holdes frokost på sandkroen med pårørende. Der var 39 cyklende deltagere.

Generalforsamling den 12.11. i Gothersgade. Edmund Jepsen glædede sig over at keglespillet genopstod. Formanden Svend Thomsen vil have, at Æresløbet køres efter køredygtighed og efter aldersklasser. Hoe Hansen foreslog klubaftener og sommerture.

Jens Graabæk forslog 3 - 4 dages sommertur, idet han mente, at der blev kørt for stærkt på turistturene.

1949: Et stort dansk år for dansk cykelsport. Knud E. Andersen blev verdensmester på Ordrupbanen. DBC indbød medlemmerne til nytårsripley på cykelbanen kl. 11.30 med medbragt frokost. DBC var vært med 1 øl, 1 snaps og kaffe til flest mulige medlemmer med husstand.

Medlemsmøde den 8.12.49.

Tybring udtalte med hensyn til spørgsmålet om klubaften, at man skulle se at komme ind på en månedlig klubaften uden keglespil, men kun med kortspil og almindelig samvær.

K. Andersen mente, at det var mærkeligt at se hvor få af de nye medlemmer, der kom til disse aftener.

Formanden spurgte, om disse aftener skulle være med damer en gang imellem. Wendelboe ønskede damerne med på en sommertur om aftenen til De små Haver i Pile Allé.

A. K. Andersen og Frederik Knudsen mente, at det var bedst at have damerne med en gang om året f.eks. til afslutningen på vintersæsonen.

24 år i bestyrelsen. Andenjuledag 49 døde et virkeligt DBC' - og DBCT - medlem. Det var I. Chr. Hansen eller "købmanden", der gik bort næsten 83 år gammel. Han blev medlem i 1894 og var i sin ungdom en utrættelig forkæmper for landevejssporten. Han havde været medlem af DBCs bestyrelse i 24 år, hvoraf hovedparten af tiden var gået med arbejdet i DBCs landevejskomite. Men han var turist i ordets rette forstand. Han var sjælen i de gamle dages flerdagesture, og lige til det sidste var han i sadlen på sin turistcykel på DBCs forskellige ture.

1950: Årets første vintertur kørtes søndag 8. januar kl. 9.30 fra Højbro Plads. Turen gik via Kongelunden til Dragør.

I marts er T'erne på stifinderøvelse, dvs. orienteringsløb med rekorddeltagelse for denne vinters ture. Desværre var tallet ikke højere end 13, men de, der var med, havde det fornøjeligt. Den ringe eller svage T 'er tilslutning skyldes måske, at der på det tidspunkt var en meget aktiv rytterafdeling i DBC, kaldet DBCR.

Orienteringsturen gik over Springforbi og Rådvad til Ørholm, hvor selve orienteringsløbet fandt sted i skoven med restaurant Det danske Schweiz som udgangspunkt. Orienteringsløbet var på 3 km og vandtes af Curt A. Jørgensen foran Willy Gervin, Harald Christensen, Niels Wendelboe og Henry K. Nielsen.

Nordsjællandsturen blev holdt med frokost på Helsinge kro og besøg hos Brix-Petersen i Holte.

Arkitekt Willy Gervin var ikke en hr. hvemsomhelst. I 1929 blev han dansk mester i sprint, og i 1931 VM - sølv på Ordrupbanen efter Helge Harder. Ved OL i Los Angeles 1932 bronze. Gervin døde i sommeren 1951.

1951 - 50 års jubilæum - 50 medlemmer. Denne gang er det den meget skrivende ingeniør Wilfred Andersen, der fortæller om DBCT som 50 årig. Ganske som for ti år siden er T'erne på det tidspunkt glade for en beskeden stigning. Jo, det må man sige, der er tale om, for antallet af Turister med turistkort var i 1951 50 mod 34 i 1950 og 47 i 1949. En stigning på tre personer på tre år kræver næppe det helt store trut i trompeten, men OK, det er en fremgang.

På et bestyrelsesmøde i DBC søndag den 29. april 1951 blev en ansøgning af 16. april fra DBCT, om et tilskud på kr. 1.500 til T'ernes 50 års jubilæum i forbindelse med Æresløbet, drøftet.

DBC's bestyrelse besluttede at svare, at man ikke kan give støtte til festlighed, men at man ville støtte med 20 kr. til souvenir til hver deltager i Æresløbet.

På et nyt bestyrelsesmøde i DBC tirsdag den 19. juni 1951 behandles en ansøgning fra DBCT om at få 43 gange 20 kr., nemlig foruden til de 36 deltagende turister også til blandt andet de fungerende officials.

DBC's bestyrelse vedtog, at man undtagelsesvis og særlig under hensyntagen til T'ernes dårlige økonomi vil imødekomme ansøgningen.

Foruden de 6 traditionelle sommerture og den afsluttende Nordsjællandstur, var der i 1951 en 2-dagestur til Stevns. Men derudover afholdtes Æresløbet, Bregnerødløbet, og man deltog i en turistmatch mod turisterne i Aarhus, som vandtes af værtsturisterne. Det var i øvrigt den første Turistmatch mellem DBCT og Aarhus BK, en begivenhed der var slået temmelig stort op med "Stål cigarfarfar" A.K. Andersen på forsiderne af de århusianske medier.

Først i 1952 bliver den af Politiken skænkede pokal dog indstiftet, så 1951 må vel siges. at have været en forsøgsordning, som faldt heldigt ud.

Nordsjællandsturen havde 34 deltagere, og det var dem, der fremgår af nedennævnte medlemsliste (1-34) på samtlige DBCT - medlemmer .

1. Edmund Jepsen. 2. Anker Kjær Nielsen. 3. Ahrenborg Clausen. 4. Hans Olsen. 5. Niels Wendelboe. 6. Peder Pedersen. 7. Knud Schrøder . 8. Edvard Guldager. 9. Werner Nielsen. 10. Carl Poulsen. 11. Børge Nielsen. 12. Oscar Guldager. 13. Georg Clausen (svingpasser/omgangstæller). 14. A. K. Andersen. 15. Torben Jessen. 26. Anker Meyer Andersen (starter). 17. Wilfred Andersen. 18. L. P. Jørgensen. 19. John Larsen. 20. Harald Christensen. 21. Henry Larsen. 22. Chr. Bulbjerg. 23. Emil Krog. 24. Valdemar Friederichsen. 25. Kaj Hansen. 26. Eduard Dobel. 27. Henry K. Nielsen. 28. Svend Berendt. 29. Freddy Petersen. 30. Carlo Christiansen. 31. Palle Hølzer. 32. Johan Poulsen. 33. Henry Hansen. 34. Georg Nielsen. 35. Robert A. Nielsen. 36. Aage Christensen. 37. Louis Schnoor (politibetjent). 38. Aksel Mortensen. 39. N. P. Nielsen. 40. Svend Thomsen, (DBC-formand). 41. C. H. Kornel. 42. Chr. Frisch (svingpasser og i 1917 og 1918 indehaver af de upacede amatørrekorder på landevej). 43. Carl Krieger Lorentzen (svingpasser). 44. Curt A. Jørgensen. 45. Peter Norman Hansen. 46. Johannes Risby Hansen (husejer). 47. Hans Nielsen. 48. Frederik Petersen. 49. A. Charlé. 50. Henry Jørgensen.

På et bestyrelsesmøde i DBC den 12. november 1951 drøftedes bestyrelsens holdning til DBCT, hvis repræsentanter skulle komme senere på aftenen.

Man enedes om at fremsætte som DBC's bestyrelsesforslag, at DBC's landevejschef fremtidig bliver født formand for DBCT, og at økonomien skal holdes indenfor de samme rammer som hidtil, altså T'ernes kontingent og lignende plus de souvenirs, DBC plejer at udsætte i sine turistridt og DBCT's Æresløb, og at forretningsgangen bliver lagt op på DBC's kontor.

Lille juleaften - 23. december 1951 - var også helliget cyklens fortræffeligheder. På den dag kørtes den 4. vintertur fra kl. 9.30 fra Tuborgvej/Tagensvej til Rudersdal under ledelse af Georg Clausen og Wilfred Andersen. Omkring nytår gik turen til Dragør. Det var søndag den 6. januar 1952 med start fra Højbro Plads. Turen fordrede, at turisterne selv medbragte madpakken. Måske rester fra jul og nytår?


De næste 50 år 1952 -2001

DA NORDSJÆLLANDSTUREN VAR FORSIDESTOF...

Der var engang: DBCT's traditionelle Nordsjællandstur har skam været så betydningsfuldt et arrangement, at det var egnet til at komme på forsiden af Danmarks Cykle Union's officielle blad CYKLE-SPORT. Med til denne redaktionelle disposition hører nu nok, at bladet på det tidspunkt ejedes og blev udgivet af T'ernes moderklub, Dansk Bicycle Club. Det betød så, at hele landet fik del i Nordsjællandsturen det år.

Og året var 1952 - altså for 49 år siden, hvor Nordsjællandsturen kørtes 21. september, mens konkurrencecykelsporten klingede af for denne sommer.

DBC's 24 Turister startede i fint vejr fra Frederiksberg Runddel (i dag ved Storm P.-Museet), og de rettede cyklerne mod Roskilde. På den strækning var det så småt begyndt at regne, men det våde element tog til i styrke langs Roskilde fjord mod Frederikssund. Vejret betød, at et hvil ved Engebæk Bro blev kortere end planlagt, selv om hvilet bestod af det Graabækske sodavand, øl og frugt. Det hentyder til, at æresmedlemmet Jens Graabæk var sponsor, denne gang i anledning af sin 70 års fødselsdag (12. september 1952). Men de kørende T'ere trængte ikke til væske. Det var nemmere at stikke tungen ud i det fri. Så de 26 deltagere, der opholdt sig i ledsagerbussen, havde virkelig ondt af de cykelaktive, der var 3 timer og 25 minutter om at nå til Helsinge Kro, hvor det var velsignende og befriende at få hældt vandet ud af skoene og tørret sokkerne på varmeapparaterne.

Ildvandet varmede

I den forfatning, T'erne var i, var der ikke noget at sige til, at den medbragte frokost smagte dobbelt så godt, selv om der ikke var tale om dobbeltbelagte håndmadder. Derimod havde ildvandet sin dobbelte virkning på mave, tarm og hjernesystemet. Ildvandet varmede sjælen og gav mod på fortsættelsen af turen. Ildvand blusser jo i blodbanerne!

De tørre sokker og sko kom på plads, og der blev cyklet videre til Esrum, Tikøb, Kvistgård ad Kongevejen til Usserød, Hørsholm og Rudersdal, hvor familien Brix-Pedersen som sædvanlig var vært med en række forfrisk-ninger.

Blodet skulle atter rulle, blusse og boble...

60 til flæskesteg og æblekage

Sidste etape kørtes fra Rudersdal over Ørholm og Hjortekær til Ordrupbanen, hvor det finske bad blev invaderet af trætte T'ere. Men kl. 18 var alle besværlighederne glemt - pisket væk i det finske bad. For 60 T'ere og pårørende tog livtag på Sigfriede's og Axel Nielsen's traditionelle flæskesteg og æblekage. Pris 8 kroner. Mon det var incl. ildvand?

Ahrensborg's 25. ture

Der blev naturligvis også tid til at hylde de sidste to dages runde fødselsdagsbørn, den 60-årige Svend V. Berendt og den 70-årige smedemester Jens Graabæk. Der var en særlig "sportslig" hyldest til den danske mester i landevejscykling 1920 Fr. Ahrensborg Clausen (f.d. 20. juni 1895), som netop i 1952 kørte sin 25. Nordsjællandstur i træk.

Clausen havde således været fast nordsjæl-lænder 1927 - 1952! Men når man har været dansk landvejsmester, har man vel også gener til at blive en rigtig T'er. med stort T...

Absolutte rekord

Men på daværende tidspunkt indehavedes den absolutte Nordsjællandsrekord af frisørmester Edmund Jepsen (f.d. 26. januar 1889), som havde været med uafbrudt 1920 - 1952. Ja, kan kunne både rede og træde!

Hurra-råbene var utallige og hjertelige i Ordrupbanens restaurant anno september 1952, hvor dagens mest omtalte uheld ramte den 67-årige murermester og æresmedlem Hans Olsen (f. d. 1. januar 1885), der styrtede, dog kun med et par lasede benklæder til følge. Torben Jessen punkterede tre gange, og han måtte spadsere 5 km, før han fik kørelejlighed til en jernbanestation, hvor han tilmed måtte vente 1½ time, inden han kom videre. Men han var også en ung mand på 37 år.

Summa summarum fik Nordsjællandsturen denne historiske overskrift: vandpantomimen, der havde disse T'ere i feltet:

Telefonmontør Ahrensborg Clausen (f. d. 20. juni 1895), inspektør Anker Kjær Nielsen (f. d. 7. september 1904), forvalter Edv. Guldager (f. d. 18. oktober 1907), murermester Hans Olsen (f. d. 1. januar 1885), ostehandler og husejer Johannes Risby (f. d. 6. december 1901), slagtermester Valdemar Frederichsen (f. d. 28. februar 1891), telefonmontør Niels Wendelboe (f. d. 23. november 1907), blikkenslager Georg Clausen (f. d. 8. juli 1890), installatør Svend Berendt (f. d. 17. september 1892), smed Børge Nielsen, ingeniør Wilfred Andersen (f. d. 12. december 1907), frugthandler Robert Arnold Nielsen (f. d. 24. marts 1907), regissør Knud Schrøder (f. d. 28. juli 1903), guldsmed John Larsen, montør A. K. Andersen (f. d. 27. februar 1889), Torben Jessen (f. d. 26. marts 1915), montør Henry K. Nielsen (f. d. 10. januar 1916), frisørmester Edmund Jepsen (f. d. 26. januar 1889), chauffør L. P. Jørgensen (f. d. 23. februar 1894), I. Laising, Carlo Christiansen, Freddy Petersen, Knud Olsen og frimærkehandler Christian Bulbjerg (f. d. 30. december 1887).

Hvem var Jens Graabæk?

Æresmedlem og smedemester Jens Graabæk, 70 år den 12. september 1952. Hvem var denne Graabæk? Han havde aldrig kørt væddeløb, men var en gæv turist, der kendte værdien af at lære sit land at kende fra en cykelsadel.

En turisttur hos T'erne var ikke en turisttur, når han ikke var med. Og så gjorde det ikke noget, at smeden først skulle køre 40 - 50 km fra Frederikssund, inden han stødte til de andre T'ere. Egentlig var han kendt som smeden fra Frederikssund, og han startede sit virke i cykelsporten helt tilbage i 1904, da DCR (i dag DCR Ballerup) havde kredse over hele landet.

Han var formand for Frederikssundkredsen, indtil den blev nedlagt. Men i årene efter stod han for kontroltjenesten og forplejningen under Sjællandsløbet, der med sine ca. 360 km var DCRs adelsmærke i mange, mange år.

Jens Graabæk var derudover en hyggelig mand, og han åbnede altid sit hjem for T'erne, for Graabæk var leveringsdygtig i åbenhed og hjertevarme med udstrakte arme. Der er således intet at sige til, at smeden fra Frederikssund den dag i dag er med i minderne om DBCT's æresmedlemmer.

Mere om nordsjællandsture

Når man har læst denne historie om Nordsjællansturen i 1952, kan man forstå, at dette altid har været et af klubbens store arrangementer. Det skal nævnes, at den første officielle Nordsjællandstur blev kørt i 1918. Det er beskrevet således i DBC's store jubilæumsbog fra 1941 således: 15. September kørte 10 medlemmer det 158 km lange Turistridt "Nordsjælland Rundt" inden for en forud fastsat maksimumstid. Dette ridt var det første i en lang række af "Nordsjællandsture". Det skal dog bemærkes, at der allerede i 1910 var kørt en nordsjællandstur, dog uden den store deltagelse.

Dette kan man kun være enig i, idet der også i 100 års jubilæumsåret stadig køres Nordsjællandsture. Det har igennem tiden varieret meget, hvor stor interessen har været for disse ture, hvilket fremgår af vedlagte statistik. Det skal dog særlig nævnes, at der i 1971 var 103 ryttere som kørte turen og at der til den efterfølgende frokost deltog 235 perso-ner, hvilket må siges at være ret imponerende, og det tiltrak sig da også pressens opmærk-somhed, hvilket dog foranledigede den daværende redaktør af "Det lille Turistblad" til følgende bemærkninger: Se under år 1971.

1952 Det er i dette år, at T'erne får en anden tilknytning til moderklubben DBC.

DBCT's nye love i forslag fra et lovudvalg, hvori landevejschefen Wilfred Andersen havde sæde, drøftedes på et bestyrelsesmøde i DBC den 7. januar 1952 kl. 16.30 inden den ekstraordinære generalforsamling skulle behandle forslagene.

Man vedtog at gå ind for dette forslag, idet det dog skulle understreges, at DBC's udgifter under en eventuel ny ordning ikke måtte overstige, hvad DBC sædvanligvis tidligere havde ydet i tilskud til sine egne sommerture og Nordsjællandsturen.

På et bestyrelsesmøde mandag den 28. januar 1952 aflagde DBC's landevejschef rapport om arbejdet indenfor DBCT. De nye love var lavet, men de ville ikke blive sendt ud før efter DBC's ordinære generalforsamling i november måned. Udgifterne i sommeren 1952 ville blive som i 1951, dog ville der senere komme særligt budget for Turistmatchen Århus - København.

Senere på bestyrelsesmødet mødte formanden Kaj Hansen, kassereren Hjalmar Christensen og sekretæren Edmund Jepsen op fra DBCT til en drøftelse af de nye love.

Kaj Hansen forklarede, at der var ligesom to lejre, DBC for sig og DBCT for sig. Han savnede et rigtigt samarbejde. T'erne ville foreslå, at al turistkørsel fremtidig skulle sortere under DBCT- undtaget dog Nordsjællands-turen. De penge, DBC sparede ved ikke at afholde sine ture, skulle forvaltes af DBCT, og man forventede, at DBC også fremtidig ville skænke 25 kr. pr. deltager i Æresløbet.

Svend Thomsen oplyste de tre herrer om DBC's bestyrelses standpunkt, hvorefter Kaj Hansen meddelte, at han kunne tænke sig, at DBC's landevejschef var født medlem af DBCT's bestyrelse.

De tre herrer gik udenfor og drøftede DBC's forslag, hvorefter de vendte tilbage og erklærede sig indforstået med forslaget.

På et bestyrelsesmøde den 29. maj 1952 budgetterede DBC's bestyrelse med et tilskud til DBCT's Æresløb på kr. 700 og kr. 500 til Turistmatchen Århus - København.

På forventet tilsagn fra generalforsamlingen er DBCT blevet tilknyttet DBC som dennes turistafdeling med den til enhver tid siddende landevejschef som formand. Turistafdelingen skal varetage alle turistsportens opgaver, som det iøvrigt fremgår af ovenstående.

DBC's turister har haft en stor sæson, ja man kan vel næsten tale om en renæssance. Hele sidste vinter afholdtes småture med vekslende deltagelse, og der sluttedes af med to rævejagter i Dyrehaven den 2.3.52 med 11 deltagere. De 2 ræve var Børge Nielsen og Johannes Risby. De blev begge fanget af A. K. Andersen. Kaffe i Peter Liep bagefter. Ny rævejagt i Dyrehaven den 23.3.52 med 9 deltagere.

Der blev kørt et orienteringsløb i Rudeskov.

I sommer har været afholdt de traditionelle 6 sommerture afsluttende med ğNordsjællands-turenĞ søndag den 21. september. Trods silende dagsregn deltog der 24 turister i dette ridt.

Den i fjor indstiftede match med turisterne fra Aarhus Bane - Klub blev i år afholdt her.

DBC's turister sejrede med en sammenlagt tid af 6:00.28 mod Århus holdets 6:13.00.

Vore sejrende turister var Henry K. Nielsen, Carl Poulsen, Niels Wendelboe, John Larsen, Henry Jørgensen og Torben Jessen. Distancen var 34 km, og hurtigste turist brugte nøjagtig 1 time om distancen. Det ovenfor nævnte hold vandt den første aktie i den af "Politiken" udsatte pokal.

Matcherne køres som bekendt stadig, dog i de senere år uden den store deltagelse fra Odense, der har nogle problemer, ligesom Århus har haft tidligere med aflysning til følge i årene 1966, 1967 og 1970.

I "Æresløbet" deltog 31 turister. Det vindende 3-mandshold bestod af Hans Nielsen, Peter Norrmann Hansen og Henry K. Nielsen (36:05). Nr. 2 blev holdet I. Laising, Rob. Arn. Nielsen og John Larsen i tiden 36:18.

Et særligt kapitel fortjener turen til Harzen fra 5.-13. juli. Turen havde samlet 15 deltagere (heraf 4 gæster, der gjorde turen København, Korsør, Kiel, Hamburg, Lüneburg, Velzen, Braunschweig, Bad Harzburg, Goslar med hjemturen lagt over Lübeck til Kiel. Det blev en uforglemmelig tur i det skønnest mulige vejr, en tur hvor kammeratskabet var sat til højbords. Der blev ialt kørt 900 km på den korte tid, ja de 4, der kørte hjem fra Korsør i øsende regn, nåede op på over 1000 km.

Kun en halv time før færgen nåede Korsør, begyndte det at regne - turens første regn.

Første vinterklubtur den 9.11. sluttede med kaffe og cigarer på Tårbæk kro. 11 deltagere.

Klubture den 30.11., 14.12. og 4.1. til Dragør med afslutning hos den nye kasserer Børge Nielsen.

Kegleaftener den 24.11. og 29.12.

1953: 4.1. Den traditionelle tur til Kongelunden og Dragør. Medbragt frokost blev spist hos Børge Nielsen. Der deltog 12 kørende og 2 ikke kørende.

18.1. tur til Holte, Nærum og Skodsborg med kaffe på Tårbæk kro. 10 deltog.

26.1. Kegleturnering, hvor damerne tages med og dermed er starten på kegle- og klubaftener for alle DBC`s medlemmer. Der deltog 46 i keglespillet og 44 i den efterfølgende spisning.

Pris for 3 snitter, 1 øl og kaffe inkl. drikkepenge kr. 6,25.

Der afsluttes med kortspil.

"Slå kongen ud" blev vundet af Børge Nielsen. Det var en morsom aften.

1.2. Orienteringsløb sammen med DBCR fra Søllerød. Der var mødt 13, hvoraf 6 deltog i løbet. Resten var kontroller. Distance 4,2 km.

Kegleafslutningsfest den 18.4. Pris for middag bestående af legeret suppe med kødboller, svinekarbonade med gemyse, is og kaffe kr. 12,50.

Der var mødt 27 medlemmer, heraf 3 nye, således at der nu var 41 deltagere.

Turistmatchen kørtes som en enkeltstart på 31 km og blev vundet af DBCT.

1954: Der køres 6 sommerture, Æresløb, Klubmatch, Turistmatch, Nordsjællandstur og en 8- dages tur til Sverige og Norge på 750 km med 6 deltagere..

I maj til august måned foregår turene under ledelse af Edmund Jepsen.

Onsdagsturene køres til medlemmerne Frederik Knudsen og Edvard Guldager i Dragør.

Turistmatchen kørtes som et pålidelighedsløb og blev vundet af DBCT..

1955: Der køres 6 sommerture, Æresløb, Turistmatch og Nordsjællandstur

1956: Der køres de samme løb som året før. Den 8.1. køres en nytårsklubtur til Konge-lunden og Dragør med 15 deltagere.

Den medbragte mad blev spist på Strandhotellet.

1957: Nytårsturen den 6.1. havde 18 deltagere i Ermelundshuset.

Sommertur 14.4.: 21 deltagere kørte 35 km.

Sommertur den 28.4.: 22 deltagere kørte 45 km.

Sommertur den 12.5.: 23 deltagere kørte 50 km.

Æresløbet den 26.5. havde 32 deltagere, som spiste frokost i Ermelundshuset.

I alt 6 sommerture, Æresløb, Turistmatch, tur til Tyskland-Østrig og Nordsjællandstur.

1958: Kørtes de sædvanlige 6 sommerture og arrangementer som sidste år.

Fastelavnsfest den 16.2. i Ermelundshuset med 12 deltagere. Edv. Guldager blev konge.

Orienteringsløb den 13.4. fra Ermelundshuset med 9 deltagere. Heino Dissing vandt i tiden 36.00 foran N. Wendelboe i 40.05. Der var 9 deltagere.

Efter Æresløbet blev den medbragte mad spist i Ermelundshuset.

Sverigestur til Høllviken med 9 deltagere.

Kegleturneringen slutter med afslutningsfest i Park-restauranten.

1959: Kørtes 6 sommerture, Æresløb, Turistmatch, Nordsjællandstur og Sverigestur til Falsterbo.

Kegleturneringen slutter med afslutningsfest på Orangelinjen.

1960: 7 sommerture incl. en storsommertur.

Nordsjællandsturen køres på en ny rute med 20 deltagere, en ledsagerbus med 26 personer, med frokost på Rågeleje kro og afsluttende middag i Brønshøj sportshal, hvor 44 deltog.

Turistmatchen køres som enkeltstart. Efter løbet deltager 96 personer i frokosten i Ermelundshuset.

Orienteringsløbet blev kørt fra Børge Øelund, og blev vundet af Carlo Christiansen. Efter løbet blev der spist forloren skildpadde.

Den årlige Sverigestur gik til Falsterbo.

Kegleturneringens afslutningsfest blev afholdt på Codan, hvor "DBCT-symfonikerne", Heino Dissing, Dalby og Helholm gjorde vældig lykke.

1961: Der blev kørt 7 sommerture til Frederiksdal, Furesøen, Sjælsø, Søndersø, Søllerød, Strandvejen og Solrød. Herudover kørtes Æresløb, den store sommertur, Turistmatch og Nordsjællandstur.

Frokosten på Nordsjællandsturen blev spist på Hulerød kro.

Den 73-årige Edmund Jepsen kørte sin Nordsjællandstur nr. 40.

Onsdagsturenes flittigste deltagere var som sædvanlig Edvard Dobel, Edmund Jepsen, Johannes Risby og Kai Poulsen.

1962: Der blev igen kørt 7 sommerture og de øvrige sædvanlige løb.

Efter Æresløbet blev der spist frokost i Skovløberhuset ved Springforbi station, som var en god erstatning for det nedlagte Ermelundshus.

Årets udlandstur gik til Freiburg - Schwartz-wald - Zurich - Bodensøen - Ehrwald med svævebane til Zugspitze og ender i München, hvorfra turen går med tog hjem. Der deltog 9 cyklende, mens 4 deltog i den ledsagende opsamlingsvogn.

En succes med tog som vi gentog i 1986, hvor vi kørte med tog til Verona, og over 5 dage cyklede via Venedig til München, hvorfra vi tog toget hjem.

Sverigesturen går til Svedalø. En særlig Sverigestur foretog Carlo Christiansen, der i fineste stil fuldførte det 1.850 km lange og meget krævende løb fra Haparanda til Ystad. Alle tiders længste turistridt.

Distancen for Nordsjællandsturen var blevet nedsat til 120 km. Frokosten blev indtaget på Hulerød kro.

Turen blev afsluttet med et fælles kaffebord på Ordrupbanen.

De flittigste deltagere på onsdagsturene var igen Edvard Dobel, Johannes Risby og Kai Poulsen.

Bestyrelsen bestod af formand Wilfred Andersen, sekretær og næstformand Carlo Christiansen og kasserer Børge Øelund.

1963: Der kørtes igen de sædvanlige 7 sommerture. Turistmatchen blev kørt som enkeltstart. Hurtigst var Heino Dissing. Sverigesturen gik til Søderåsen.

1964: Der kørtes igen 7 sommerture. Nordsjællandsturen blev kørt med frokost på Hulerød kro og retur til Ordrupbanen, hvor A. K. Andersen blev hyldet, fordi han var den første 75-årige, som har gennemført Nordsjællandsturen.

En anden ældre gentleman den 76-årige Edvard Dobel deltog i alle 13 onsdagsture.

I Turistmatchen var Heino Dissing igen hurtigst på enkeltstarten.

1965: Der blev foretaget en udlandstur til Gardasøen, og der blev kørt de sædvanlige 7 sommerture, orienteringsløb og en Sverigestur.

Den nu 77-årige Edvard Dobel var igen flittigst på onsdagsturene, ligesom den nu 76- årige A. K. Andersen igen fuldførte Nordsjællandsturen, hvor frokosten blev indtaget på Hulerød kro.

1966: Igen køres de sædvanlige 7 sommerture. Onsdagsturene går i stå.

Udlandsturen går til Tyskland, Østrig, Liechenstein, Schweiz og Frankrig og er på 700 km. Der deltager 15 cyklende, hvoraf 1 er en pige, mens 8 personer følger med i 2 ledsagerbiler. Gunna Petersen, Kirsten Kjær og Lilian Eliasen.

Lundtofte grand prixet, som fremover blev indlemmet i sommerprogrammet blev vundet af Gert Gottschalk, der slog Dalk og Wiberg i finalen.

Årets Turistmatch bliver aflyst, fordi Århus er gået i opløsning.

Nordsjællandsturen var i år på 120 km. Ruten bliver den gamle med start på Bispebjerg torv, derfra cykles over Farum, Allerød, Hillerød og Nødebo til frokosten på Hulerød kro, hvor "kluborkestret" Heino Dissing, Dalby og Helholm underholder.

Her giver DBCT et lille bidrag til festen, hvorefter man cykler hjem over Esrom, Hørsholm og Lyngby. Det vil sige, at man dropper afslutningen på cykelbanen og kører direkte hjem til familien. Souvenirs for turen udleveres på generalforsamilingen.

1967:Kegleturneringen holder afslutningsfest i restaurant Bellahøj.

1967 Lundtofte grand prixet blev også kørt i år.

Der bliver ikke kørt Turistmatch, fordi Århus stadig har problemer.

Helge A. Larsen afser to gange om måneden tid til at trykke vort lille blad.

1968: Søndag den 6.1. løb turisternes Nytårs-frokost af stablen. Den startede i lighed med julefrokostturen på hjørnet af Tuborgvej og Tagensvej kl. 9.00.

Man cykler til Ordrupbanen, hvor madpakke og cykel afleveres, hvorefter man begav sig ud på en travetur på en timestid. Ankomst tilbage til Ordrupbanen kl. 11.00, hvor vi håber at se andre DBC-medlemmer. Den fattige turistafdeling er vært ved den første øl samt kaffe og brød.

DBCT indleder et snævert samarbejde med Danck Cyklist Forbund. Samarbejdet går begge veje.

Der indføres nye arrangementer som deltagelse i svenske motionscykelløb bl.a. Ringsjøn Rundt, hvor 25 T`ere deltager med Henry Hansen i spidsen.

Æresløbet bliver ændret til at være en enkelstart på tid som parløb med 17 par til start. De ældste starter ført, hvilket bliver ændret i 1969.

Årets Æresløb giver anledning til noget tumult og nedlæggelse af protest. Det skyldes, at vindere blev parret Jørgen Tybring og Junior Teofelius Jensen.

Protesten skyldtes, at Junior kørte med som gæst, og dermed ifølge propositionerne ikke kunne vinde. Som det fremgår af resultatlisten over vindere i Æresløbet gennem tiderne, blev protesten ikke taget til følge.

Årets Turistmatch køres på Ordrupbanen, hvor der køres 3 omganges enkeltstart på tid.

Der er både presse og tilskuere til stede.

Den efterfølgende spisning finder sted i Ordrupbanens restaurant. Der er solistoptræden og dans bagefter.

Der indføres aftener for damer i forbindelse med kegleturneringen, hvor de kan prøve at spille kegler.

Der afholdes et par andespil for at forsøge at få nogle penge i kassen, men de giver mere arbejde end penge.

1969: DBCT bliver inviteret med til ABC`s Dragør Grand Prix. 17 T`ere deltager i år i Ringsjøn Rundt.

Onsdagsturene genopstår foranlediget af Jørgen Tybring, der deltager 14 medlemmer i gennemsnit.

Sommerturen går til Gardasøen, hvori også deltager medlemmer fra Dansk Cyklist For-bund.

Søsum Grand Prix starter med Erik B. Jørgensen som vært. Arno Dyrberg var hurtigst, men da løbet bliver kørt som Handicap bliver vinderen Erik B. Jørgensen.

17 T'ere kørte Ringsjøn Rundt på 130 km. Preben Ringholm blev bedste T'er på en 4. plads i tiden 4 timer og 4 minutter og Palle Sperling nr. 86 i 5.02. De fleste T'ere var 5- 6½ time om turen. Einar Olsen blev nr. 626 i tiden 8 timer og 23 minutter.

Nordsjællandsturen bakkes op af BT og Berlingske Tidende. Der blev sat ny rekord med 65 deltagere på Nordsjællandsturen. Det skal dog retfærdigvis nævnes, at det ikke kun var turister, der deltog på turen, men også andre cykelinteresserede, der som de første gik ind på vores nyeste ide om, at gøre Nordsjællands-turen til et rigtigt motionsløb. Alle interesserede kan tilmelde sig, og prøve om de kan klare en cykeltur på ca. 100 km. Alle klarede turen, selvom enkelte kørte i deres eget tempo og ankom lidt senere end os andre.

Frokosten blev spist på Hulerød kro, hvor det var fantastisk at være kroværter for 168 gæster. Resten var kommet i egne biler. Efter maden optrådte T'ernes formand Gunnar Dalk og Heino Dissing som musikanter og forsangere og Knud Blues gav sine bedste numre.

Der indføres vinterture på 25 km.

Der holdes 8 kegleaftener, hvori damerne deltager 4 gange. Afslutningsfesten finder sted på Orcideterrassen.

Der afholdes andespil og lotteri, hvorfra kassereren Gert Gottschalk kan konstatere et overskud.

DBCT modtager med tak et tilskud fra DBC.

1970: Der blev holdt forårsfest lørdag den 18. april på Orchide-terrassen. Påklædningen er mørkt tøj, dog er smoking tilladt. Pris 100 kr.

Hvad kan det ikke blive til når vi næste år i 1971 kalder til gallafest samme sted i anledning af DBCT`s 70 - års fødselsdag.

Der køres 7 sommerture med 25 - 30 medlem-mer som deltagere i gennemsnit. Den glædelige stigning skyldes sikkert for en stor del, at vi stiltiende lader de 7-8 mand, der vil køre stærkt, stikke af, mens vi andre tager de mellem 40 og 60 km i det fredelige rolige tempo, der sikrer, at den samlede start også bliver til en samlet hjemkomst.

Vi deltog i Carmen Curlers Turistridt, som blev vundet af Klostergaard fra Århus, aktiv A-rytter så sent som i 1969. Arne Teofelius blev nr. 2 og Gunnar Dalk nr. 3.

Sjælsø Rundt starter i forbindelse den store folkebevægelse i sundhedsmotioneringens navn og fandt naturligvis støtte i DBCT. 40 af vore medlemmer var på 8 forudgående søndage ude i marken som træningsvejledere før selve løbet den anden søndag i juni måned, hvor vi på selve dagen var beskæftiget med kontroltjeneste.

Arrangøren Berlingske Tidende har komplimenteret os og givet os en stor part af æren for arrangementets succes. Et arrangement som vi siden har lagt en stor arbejdsindsats i med forberedelse og kontroltjeneste, men også med en kærkommen ekstraskilling til klubkassen, hvilket bl.a. har betydet, at vi har kunnet give klubtilskud til sommerture og Turistmatch samt vendt bøtten, ved at vi nu har fået en bedre økonomi og kan betale de tilskud tilbage til DBC, som vi tidligere velvilligt har modtaget fra DBC.

Æresløbet, der blev indstiftet i 1901 i den rigtige væddeløbstid, har nu endelig som stafetløb fundet sin rigtige turistform.

Vi har inddelt deltagerne i 3 grupper. En gruppe, der kører først, de alderstegne turister. Gruppe to repræsenterende, den såkaldte bløde mellemvare, og så den hurtige gruppe, de ganske unge. Det gav balance. Vindende hold blev Arne Teofelius, Erik B. Jørgensen og den 62-årige Poul Simonsen foran Johan Knudsen, John Hansen og den 67-årige Johannes Risby.

Jørgen Tybrings smukke sølvbowle til den deltager fra den ældste klasse, der nåede først i mål vandtes i år af Johannes Risby. Den skal vindes 3 gange i alt for at blive ejendom.

En lignende vandrepokal vil i 1971 kunne vindes af den i mellemklassen, der er først i mål. Giveren er anonym.

Kammeratskabsfrokoster: For 3. år i træk inviterede Anker Kjær Nielsen og frue til frokost i hjemmet i Tørslev Hage og Jørgen Hansen og frue ligeledes for 3. gang til huset i Greve Strand.

Der skal et godt bryst til at modtage 46 turister, men det klarede begge værtspar med bravour.

Også for 3.gang arrangerede Erik B. Jørgensen Søsum Grand Prix, hvori det ligesom i Æresløbet er tilladt at køre lige så stærkt, som man orker. Vinder blev en heldig formand Gunnar Dalk.

Bagefter var der dækket op til frokost for 70 mand.

Udlandssommerturen gik i år til Gardasøens bredder. Ih, hvor var det dejligt. 39 DBCTère havde meldt sig, heraf 22 cyklende herrer og 2 cyklende damer.

Dagene gik med formiddagsture til Serimione, Verona og Riva.

I 1971 gik turen til Mallorca, som nutidens medlemmer jo efterhånden kender særdeles godt, efter at sommerturen senest er gået hertil i 1995, 1998 og her i jubilæumsåret 2001.

Turistmatchen skulle have været afholdt i Århus, men blev aflyst, p.g.a. vanskelige forhold i Århus.

Sæsonen afsluttedes med Nordsjællandsturen. 78 deltagere med den 62-årige fru Clauson Kaas i spidsen kørte til Hulerød kro og retur. Incl. de mange DBC-medlemmer, der fulgte med som ledsagere eller sluttede sig til, var der ved frokosten på Hulerød kro bænket 200 personer.

Det bemærkes, at der fra 1971 og fremefter er taget udgangspunkt i referater fra generalforsamlingerne, og at meget af det beskrevne derfor typisk gælder for året forud.

1971: Generalforsamlingen blev afholdt den 5. januar i Brønshøj selskabslokaler. Formanden bød velkommen til de 35 medlemmer og udtalte mindeord over de tre afdøde kammerater Waldemar Freidrichsen, Henry Brask Andersen og Niels Spelmann.

Æresløbet blev kritiseret. Det var ikke godt for de ældre medlemmer. Erik B. Jørgensen mente, at en enkeltstart var for hårdt. Efter en debat blev det vedtaget, at Æresløbet fremover vil blive kørt som et stafetløb med tre ryttere på hvert hold, efter en opdeling i yngste og mellemste drenge samt Grand Old Boys relaterende til rytternes alder og styrke.

Udover præmier til det vindende hold, vil der også være en lodtrækning om en præmie blandt alle deltagende hold. Endvidere var der debat om længden af Æresløbet. Endvidere drøftedes Søsum Grand Prix'et, som Bjørn Sørensen ønskede, blev kørt som handicap.

Formanden oplyste, at Jubilæumsfesten afholdes på Orchideterrassen, og at dette arrangement var det eneste af DBCT's gamle festlige arrangementer, der var tilbage. Derudover blev der orienteret om turen København - Esbjerg - København, der blev kørt den 5.- 6. juni. 2 damer var indbudt til at deltage i løbet, nemlig Karen-Lise og Ellen. Lawaetz foreslog træning med en afsluttende prøve på 300 km.

Den 24.4. holdes der en kombineret afslut-ningsfest efter kegleturneringen og en gallafest i anledning af DBCT`s 70 - års fødselsdag, der dog som bekendt først er den 30.6.

I Høst Grand Prixet vinder Jørgen Mollerup gæsteklassen, men kører også på hurtigste tid.

Ellen Andersen deltager som eneste dame og bliver flot placeret som nr. 19 blandt de 45 deltagere.

I 1971 kørte den 69-årige Johannes Risby og den 70-årigeAnker Kjær Nielsen i Amerika. De var i Se & Hør den 10. september. Bladet bragte en hel side om klubbens helte i Amerika, der på små 7 uger (46 dage) krydsede tværs over Amerika fra kyst til kyst.

I forbindelse med Turistmatchen spilles der også en damehåndboldkamp mellem Odense og København, som Odense vinder med 5-4.
Et orienteringsløb for par den 21. november blev vundet af Carlo Christiansen og Henning Sørensen.

I BT blev denne, eller rettere sagt noget af denne omtalt, og dette er sikkert læst af de fleste af DBCT's medlemmer, der modtager "Det lille Turistblad".

Vi vil i dag lige supplere, med det vi syntes burde have været omtalt, sammen med Jack Olsens fantatiske præstation, som det at cykle alle løbets 120 km igennem. Dette kan for øvrigt vel også fortælle vore skeptikere i klubben, at farten ikke er større end at en 6 årig kan følge med.

Men hvorfor stod der ikke noget om....

at der deltog 7 blindetandem på den 120 km lange tur

at der deltog nøjagtig 103 cyklister

at 2 af deltagerne var over 70 år, og at 5 deltagere var over 65 år.

at 2 cyklende damer gjorde de 120 km med fineste stil

at der deltog 235 til den fantatiske frokost på Hulerød kro. Fik man tallet 235... hvor der er hjerterum er der o.s.v

vore 2 helte, Johannes Risby og Anker Kjær Nielsen fra Amerika optrådte under samme frokost med Mexicanerhatte og tamburinspil, støttet af Dissing på klaver og Poul Iglsø på guitar.

at formandens Sonia stod ude i køkkenet og vaskede 25 bestik og tallerkener af til de sidst ankomne, da huset kun rummede 200 sæt bestik. At det var i underkanten blev klaret på denne måde.

at BT's fotograf lånte formandens cykel og cyklede hjem fra Fredensborg, netop for at fortælle kollegaen der også gjorde turen med, om hvordan det føltes at være med i feltet.

at der deltog 3 svenskere, et stort hold fra Carmen og et mindre hold fra Odense.

at turistånden,da svenskerne manglede mad, og det blev oplyst fra scenen, gjorde at de i løbet af ½ minut havde 15 stk højt belagt foran sig på bordet, skænket af turistvennerne.

at opturen tog 2½ time om de 65 km og at 36 røde mælketrøjer var i spidsen for feltet. Desværre ikke på billedet i BT, hvilket vel kostede DBCT omkring 500,00 kr da et fint mælkebillede sikkert havde blødgjort vore ædle sponsor.

Alt dette savnede vi i referatet i BT, men der er selvfølgelig ikke plads til alt.

1972: Generalforsamlingen blev afholdt den 18. januar i Islev Klub- og Selskabslokaler. Formanden bød velkommen til de 39 fremmødte medlemmer og mindedes vort afdøde medlem W. Eliasen.

Henry K. Nielsen ville gerne have, at søndagsturene sluttede, så man kunne være hjemme til middag. Erik B. Jørgensen takkede for en god sæson, men syntes den havde været for hård og med for streng disciplin, især ved København - Esbjerg- København.

Det var dog en stor oplevelse, og han fandt, at det måtte have været et kæmpearbejde at få løbet op at stå. Anker Kjær takkede for hjælpen til hans og Johannes Risbys tur tværs over Amerika samt for blomsterne ved deres hjemkomst.

Tilskuddet fra DBC var det samme som tidligere år. Uden tilskud fra DBC vil turistsporten dø.

Det af bestyrelsen udsendte udkast til nye love blev meget kraftigt debatteret, og der var ændrings-forslag fra Hans-Henrik Herbst og Finn Wodschou. §3 udløste en stor debat, især Wodschous forslag om, at alle kunne blive medlem af T'erne uden medlemskab i DBC. Han følte ikke selv, at han havde nogen følelsesmæssig tilknytning til DBC, kun historisk.

Denne debat varede ca. 1 time og med enkelte ændringer blev bestyrelsens forslag vedtaget, hvorimod Wodschous og Herbst' ændringer blev forkastede. Ove Claus Hansen meddelte på den sengeliggende DBC formand Parly Heckmanns vegne, at DBC ville foreslå, at Fastelavnsfesten skulle arrangeres af T'erne.

I Høst Grand Prixet vinder Lasse Hansen gæsteklassen.

Der blev arrangeret træningsture for damer, inden de skulle køre Sjælsø Rundt for kontroller om lørdagen før løbet om søndagen.

60 T'ere deltog som par i 3 - dages motionsløbet i Jyllinge, flere sponseret af Mejerierne. Løbet blev vundet af Ib Vagn Hansen og Karl Møller.

I forbindelse med Gunnar Dalks fratræden som formand bliver Jørgen Friis fungerende formand, mens Hans-Henrik Herbst bliver redaktør af "Det lille Turistblad".

Øresundsturen den 22. oktober. Som sædvanlig fejrede vi overgangen fra sommer - til vinterturene med turen langs Øresund. Først fra Tuborg havn til Helsingør, og efter en optankningspause på færgen over Øresund fortsatte vi til Hälsingborg og Landskrona. Her mødte vi vore damer og børn, der havde taget færgen fra Tuborg havn kl. 11.30, og sammen nød vi det store kolde bord.

1973: Generalforsamlingen blev afholdt den 11. januar i Islev Klub- og Selskabslokaler. Fungerende formand Jørgen Friis-Petersen bød velkommen til de 45 medlemmer og indledte med at mindes vore afdøde medlemmer Louis Schnoor, Johs. Løwen og Kaj Westerlund.

Den fungerende formand mente, at Forårsfesten var det eneste virkelige selskabelige bindeled mellem DBC's medlemmer, der var tilbage, og han anmodede DBC's bestyrelse om fremover at bakke dette arrangement op.

Pinseturen til Femø var en af årets store oplevelser, og han rettede en tak til familien Stuart Christensen for deres gæstfrihed. Der var også en tak til Erik B. Jørgensen og Bitten i forbindelse med Søsum Grand Prix'et, en tradition, der er med til at skabe sammenhold.

Sommerferieturen gik dette år til den græske ø Kos. Yderligere kunne man se frem til en tur til Sydfyn og eventuelt en tur til Carmen's curlers.

Endelig rettede han en tak til Gunnar Dalk for hans tid som formand. Jørgen Friis beklagede, at Gunnar Dalk i sommer havde set sig nødsaget til at trække sig tilbage fra formandshvervet på grund af sit private erhverv. Han takkede Gunnar Dalk for hans utrættelige virke, og den måde hvorpå han havde bragt Turistafdelingen i fremgang de 5 år Gunnar Dalk havde virket som formand. Han sluttede med at overrække Gunnar Dalk en gave som tak for hans arbejde i bestyrelsen.

Der var nogen debat om datoerne for arrangemen-terne Sjælsø Rundt og Paris - København, som flere mente lå for tæt på hinanden. Ib Laursen var skuffet over samarbejdet mellem Pariser - udvalget og bestyrelsen, da han havde lagt både tid og penge i Paris - arrangementet og ikke mente dette blev tilstrækkeligt respekteret.

Jørgen Friis mente, at de penge Sjælsø Rundt indbragte, var en væsentlig del af vort økonomiske grundlag, samt at det ville være umuligt for Berlingske Tidende, at gennemføre Sjælsø Rundt uden vores hjælp.

Bestyrelsens forslag om en kontin-gentforhøjelse til 35 kr. blev efter en længere debat vedtaget. Motiveringen for forslaget var, at udgifter i forbindelse med klubbladet og udsendelse af dette, ikke måtte overstige det beløb, der kom ind i kontingent, hvilket ellers ville ske, hvis kontingentforhøjelsen ikke var blevet vedtaget.

Erik B. Jørgensen blev valgt til ny formand på forslag fra Jørgen Friis, som ikke selv ønskede at fortsætte på grund af manglende tid. Under "Eventuelt" takkede Jørgen Friis for et godt samarbejde i bestyrelsen.

Ib Laursen berettede om planerne for turen Paris - København, og kom også ind på træningsarbejdet. Han foreslog, at et eventuelt overskud fra turen, skulle anvendes til en afslutningsløbsdag på Ordrupbanen.

1973: I Høst Grand Prixet er Lasse Hansen nu blevet medlem af klubben og vinder sin klasse, mens Jørgen Stuart i år vandt gæsteklassen. Hos juniorerne vinder Jan Olsen.

1974: Generalforsamlingen den 27. januar blev indledt med, at de 42 fremmødte medlemmer mindedes 5 afdøde medlemmer Willy Bjarvin, Axel Mortensen, Søren Højmark Jensen, Edmund Jepsen og Knud Ansvig. Axel Mortensen og Edmund Jepsen var æresmedlemmer.

Andespillet havde givet et underskud på 1.200 kr., og formanden beklagede den ringe tilslutning, der ikke gav basis for at fortsætte med andespil.

Kegleturneringen viste stadig dalende deltagerantal og kørte med et mindre under-skud.

Sjælsø Rundt er stadig vort vigtigste arrangement, og vi har modtaget megen ros for vor medvirken.

Sommerturen går til Vippetino ved Brennerpasset, d.v.s. det italienske Tyrol.

Nordsjællandsturen havde fået ny rute, da vi ikke længere kunne benytte Hulerød kro. På årets Nordsjællandstur, som foregik i dårligt vejr, kunne man vælge mellem 3 ruter på 65, 80 eller 100 km.

På et spørgsmål om Ellen Andersens optagelse i DBC og DBCT svarede formanden, at der i øjeblikket ikke er stemning i DBC`s bestyrelse for at optage kvinder. Ellen Andersen havde kørt med os i 2 år, og vi må erkende, at DBCT ikke er en klub for enlige kvinder. Spørgsmålet gav anledning til en længere debat.Jørgen Friis appellerede til, at denne kendelse ikke skabte splittelse i klubben.

Det blev diskuteret om kegleturneringen skulle fortsætte og om afslutningsfesten skulle holdes på et mindre plan. Der var overvejende tilslutning til at fortsætte.

Johannes Risby blev udnævnt som æresmedlem.

Der var en tur til Landskrona i Sverige den 6. oktober, som havde 13 deltagere.

Søndag den 20. oktober havde Amager Cykel Ring inviteret os med til Stjerneløb i Kongelunden. 10 T'ere deltog. Erik Johansen blev bedst placeret på en 3. plads.

1975: Generalforsamlingen blev holdt den 4. februar i Islev Klub- og selskabslokaler. De 44 fremmødte startede med at mindes de afdøde Frits Bendsen, Christian Buldbjerg og Edvard Dobel.

Der blev fra flere sider rejst spørgsmålet om et klublokale, og DBC`s formand Jørgen Lund lovede, at der ville blive gjort forsøg på at etablere et sådant.

Under "Eventuelt" blev det fremlagt, at Gunnar Dalk havde startet en ny klub, og at der gøres forsøg på at hverve medlemmer fra DBCT. Gert Gottschalk konstaterede, at alle kan starte de klubber man har lyst til, men at det er kedeligt at se vore medlemmer svigte traditionelle arrangementer.

Anker Kjær Nielsen blev udnævnt til nyt æres-medlem.

1976: Generalforsamlingen blev holdt den 19. januar i Brønshøj sportshal.

Manglende opbakning og underskud vedrøren-de andespillet må betyde, at vi ikke længere kan afholde disse andespil.

Med hensyn til vort forhold til vor moderklub savnedes der forståelse for, at vi var de faktiske aktive medlemmer af klubben, og savnet af klubfaciliteter blev nævnt.

Fra Børge Thomsen og Henry Hansen blev der udtrykt forbavselse over, at nogle medlemmer var begyndt at køre for sig selv. Der blev svaret, at der var ingen tvang til at deltage i vore arrangementer, og at kun 4 medlemmer havde meldt sig ud.

Henry Hansen blev valgt som æresmedlem.

Det blev vedtaget at forhøje kontingentet fra 35 til 50 kr.

Hans-Henrik Herbst redegjorde for de tanker der fra DCU`s side er gjort med hensyn til turistlicens, og der konstateredes interesse for en eventuel forsikring gennem dette turistlicens.

Under "Eventuelt orienterede bestyrelsen om planerne i forbindelse med vort 75 års jubilæum. Det bliver et etape motionsløb Oslo- København. Turen blev kørt fra den 16. 20. juni.

Etapperne var:

Oslo - Strømstad 144 km

Strømstad - Gøteborg 189 km

Gøteborg - Falkenberg 108 km

Falkenberg - København 175 km

Der er 5 sponsorer til løbet, nemlig Camoni Autotransport, Puch Knallerten, Hotel For-tunen, Sporten Lyngby og Banani Cykler

Et jubilæumsskrift påtænker vi også at udsende. Vi har faktisk det hele under kontrol - bortset fra det økonomiske. Da vi ikke vil tage af klubkassen, er der kun en mulighed. Vi skal skaffe nogle sponsorer, og her må vi bede om medlemmernes hjælp.

1977: Generalforsamlingen blev holdt den 19. januar i Holger Bruuns lokaler, Egegårdsvej i Rødovre.

Samarbejdet med Ordrup cykelklub blev omtalt.

Vi havde den glæde, at vi mod at have hjulpet til ved OCC`s landevejsløb, kunne låne deres klublokaler, når vi havde behov for det.

Der lød en tak til de medlemmer, som havde åbnet deres hjem for os i årets løb, og en speciel tak lød til familien Stuart Christensen for det 5. besøg på Femø.

Det gode samarbejde med DBC blev omtalt, og især samarbejdet i forbindelse med vort jubi-læumsarrangement blev fremhævet.

Kassereren kunne oplyse, at regnskabet kun var blevet forringet med ca. 2.000 kr., selvom vi havde haft en meget aktiv jubilæumssæson.

Under "Eventuelt" blev der ytret ønske om fællestræning samt bedre aldershandicap i forbindelse med Turistmatchen. Bestyrelsen lovede at arbejde for begge ting.

Sidste års jubilæumsarrangement blev en meget stor succes, dels på grund af den store tilslutning fra medlemmerne, dels fordi den kunne gennemføres til en rimelig pris- takket være tilskud fra forskellige faddere. Da vore medlemmer har udtrykt ønske om en gentagelse af et sådant arrangement, og da vore sponsorer har givet tilsagn om igen i år at støtte os rent økonomisk, har vi planlagt følgende:
DBCT's veteranløb 1977 SKAGEN - KØBEN-HAVN fra torsdag den 23. juni til søndag den 26. juni.

Skagen - Århus 218 km

Århus - Herning - Ringkøbing 119 km

Ringkøbing - Esbjerg - Ribe - Kolding 156 km

Kolding - København 205 km

i alt 698 km

Vi starter onsdag den 22. juni om efter-middagen og flyver til Ålborg, herfra kører vi i bus til Skagen, hvor vi overnatter. Vore ledsagervogne er startet om formiddagen og vil være i Skagen med vore cykler samtidig med os.

Da tilmeldingsfristen udløb, var der tilmeldt 27 T'ere, og desuden havde vi inviteret gæster fra Brøndby, Roskilde, Trekantens Turistclub, Århus samt England.

Det vil sige, at der er 49 mand til start. Dertil kommer vort uundværlige ledsagerkorps på 7 mand. Der er 8 sponsorer, nemlig: Puch cykler og Knallerter, Beyer Clausen Autoudlejning, Hotel Fortunen, Formula Formulartryk, Banani Sport, Dibbern Cykler, Restaurant Grøften, Tivoli og Camoni Autotransport.

Klublokale: Det har altid været et stort ønske hos T'erne at have et klublokale på Ordrupbanen. Dette ønske er nu gået i opfyldelse. Grunden til at det er lykkedes må desværre findes i DBC's økonomiske forhold, idet en indskrænkning af det lønnede personale har gjort det muligt, at vi nu har fået rådighed over møderummet bag ved kontoret.

45 mand mødte op til Nordsjællandsturen for at begive sig ud på enten 80 eller 100 km. 17 mand kørte de 80 km.

DBCT kom i sensommeren 1977 i besiddelse af et læserbrev om damecykling, som vi vil bringe:

"Citat"

"Hr. Redaktør!

Jeg er en gammel mand, naturligvis en gnaven mand, i hvert fald etatsråd og altså ingen skovisk. Jeg har levet et skikkeligt liv og tilbringer en fredelig alderdom. Måske har jeg trukket mig noget tilbage i mig selv; det kommer af, at de fleste, som jeg brød mig om, er døde. Etatsrådinden gik bort allerede for tolv år siden. Konferentsråden og obersten, som jeg spille l'hombre med, døde respektive 90 og 93. Fjerdemanden, som var en ganske ubetitlet, men ellers ganske flink apoteker, har taget ophold i Århus for at støtte en dersteds - dårligt - gift datter.

Ganske vist har jeg en søn, men ham ser jeg sjældent. Vi harmonerer kun slet. Til min store sorg har han sluttet sig til det unge Højre og støtter den af dette fremgangne oprørsånd med råd og dåd. For mig må han lige så gerne være Socialist og Fritænker og alt det værste. Jeg hører til den gamle skole, der ved, at når man giver Fanden en finger, så tager han hele hånden. Bestandig sagde jeg det til min søn: når de begynder at opponere mod Reedtz-Thott, så ender det med, at du bliver dus med Hørdum: når du læser "Politiken" hver dag på din cafe, så havner du i Brandesianernes lejr, når du tillader din datter at køre på cykel, så ender det med, at hun bliver skilt fra sin mand, når hun får en.

Og her er vi ved det afgørende punkt, den sag, som har lagt mig pennen i hånden. Så gammel jeg er, og så langt jeg lever udenfor den verden, jeg da også ville bede Vorherre bevare mig for at komme i, så lidt kan jeg undgå at se på det cykle-sjov, der foregår direkte under mine vinduer.

Jeg vil lette mit hjerte. Formodentlig optager redaktøren ikke min artikel, men så skal jeg nok få den trykt andetsteds. Jeg vil ikke andet end lette mit hjerte. Hvis nogen svarer mig, så svarer jeg ikke igen. Jeg kender det fra min søn. Ungdommen kan ikke tale med os ældre; de har ikke respekt, ikke anstand; roder man sig ind i diskussion med ungdommen, så ender det med et grin og halløj, hvori en gammel herre ikke kan tage del. Derfor tier jeg, men først vil jeg tale.

Jeg bor ved Søerne og fra tidlig morgen til sen aften joller cyklister forbi, mandfolk i knæbukser, "damer" i knæbukser, eller hvad det nu kaldes. Det ser hæsligt ud, og jeg vender mig til den bedre del af ungdommen og spørger, om en ung mand af god familie vil gifte sig med et pigebarn, hvis ben al verden daglig beskuer på promenaden. Jeg har troet, at ingen anstændige damer viste sig i den dragt, men man har oplyst mig om min vildfarelse. Man har vist mig døtre af agtede familier, som uden at rødme bar sig så ukvindeligt ad. Jeg har overbevist mig om faktum.

Jeg vil flytte bort fra mine kære Søer og hen til en gade, hvor cykling er forbudt. Jeg vil ikke se på dekadencen. Men først vil jeg lade min stemme høre mod denne uvornhed. Måske bliver jeg kun til latter. Jeg bryder mig ikke derom. Jeg er en gammel mand og har mit på det tørre. Måske gør mit ord også gavn et eller andet sted.

Etatsråd".

"Citat slut"

Efter at ovenstående indlæg blev trykt i "Det lille turistblad" modtog redaktøren nedenstående breve:

"Citat"

"Hr. redaktør!

Hermed afsiger jeg "Det lille Turistblad" begrundet på den fuldkomment vrøvlagtige artikel, en etatsråd har fået optaget i bladet. Et blad, der kan trykke sligt, fortjener ingen støtte.

Ærbødigst H. Petersen".

"Hr. redaktør!

Jeg tillader mig at bede Dem tegne mig som abonnent på "Det lille Turistblad". Anledningen til, at jeg ønsker at holde Deres blad, er den fortrinlige lille artikel undertegnet "Etatsråd", som stod i sidste nummer. Det gør godt at høre et fornuftigt ord i disse forvirrede tider.

Deres A. Friis, justitsrådinde".

"Vær så venlig Hr. redaktør, at opgive mig den gnavne gamle etatsråds nøjagtige adresse. Vi er syv pæne, unge piger i reformdragt, som agter daglig at trænere hans dyd en timestid ved at køre op og ned udenfor hans vinduer.

Deres S.T."

"Jeg ville gerne sige Dem tak, Hr. redaktør, fordi De i Deres blad har optaget Hr.Etatsrådens artikel. Jeg, som selv er moder, ser med bekymring mine to døtre cykle af sted i dragter, der efter min mening er ganske usømmelige. Det begyndte med, at de fandt cykling upassende for damer. Så blev de smittede af tidens cyklemani og fik sig hver en maskine, men de kørte pænt i lange kjoler og vidste aldrig, hvor strengt de skulle fordømme de fruentimmer - for damer kunne det jo umuligt være - som kørte med bare ben. Nu gør de det selv, og hr. redaktøren begriber ikke, hvad angst jeg udstår hver dag, når jeg ser dem køre af sted. I forrige uge var jeg ligefrem lykkelig, fordi det regnede så stærkt, og jeg skulle endda tørre tøj og havde ikke pladsen mere end de dage, så De kan forstå, det var min oprigtige mening, Men hvad skal en stakkels moder gøre i disse tider, hvor folkene sætter sig op mod deres øvrighed og børnene mod deres forældre. Havde min salig mand levet, så havde han taget sin død over det syn.

Enkefru Hansen."

"Citat slut"

Yderligere nogle måneder efter modtog redaktøren nye indlæg i den løbende debat om damecykling.

"Citat"

"Gamle etatsråd.

De har ret. Flyt bare om i en anden gade, siden deres dydsirede øjne ikke kan tåle at se et par dameben. Eller knib øjnene i, eller hold Dem fra vinduet, så de ikke ærgrer Dem en gulsot på. For hvis De skulle gå hen og dø, så kommer De vel sagtens ligesom alle andre rangspersoner højt i Himlen, og der oppe har de nok slet ingen ting på, har jeg hørt sige, så det bliver aldeles ikke til at holde ud for Dem.

Svend."

"Ærede Hr. redaktør.

I realiteten giver jeg de udtalelser om cykling, der er fremsatte af "Etatsråden" i Deres ærede blad nr. 45, min tilslutning, hvilket jeg ikke vil undlade at meddele Dem. Jeg kunne kun ønske, at Hr. Etatsråden havde taget sagen lidt mere rolig, og navnlig ikke blandet politik i. Gør man det i vore dage, er en sag forplumret med det samme. Deres ærbødigst forbundne S. A., kontorchef."

"Citat slut"

Ja, sådan var det altså i 70-erne, ikke så forfær-deligt længe siden, men kvindefrigørelsen har måske uden, at vi ved det, gjort sit for cykelsporten og måske begyndte det dengang.

"Etatsråden" og andre gode folk ville jo nok få et chok, hvis de i dag mødte vores damer på cyklen, for nu er benklæderne jo blevet endnu kortere.

1978 Generalforsamlingen blev holdt den 25. januar i Ordrup cykelklubs lokaler. Formanden Ib Laursen startede med at bede de 43 fremmødte medlemmer om at mindes de afdøde medlemmer Børge Saxil og Hans Chr. Hansen.

Formanden omtalte det dårlige fremmøde til kegleturneringen. Der var faktisk ikke længere grundlag for at gennemføre den.

Med hensyn til sommerarrangementerne var det tilbagevendende problem den hurtige kørsel og forholdet mellem ung og gammel.

Kondiløbet i Glostrup og samarbejdet med Brøndby cykelklub var en meget positiv ting.

Et længe næret ønske var gået i opfyldelse, nemlig et klublokale, og der lød en tak til DBC`s bestyrelse for dens beredvillighed.

Formanden uddelte en særlig tak til John Dibbern, der dels havde været sponsor under Skagen- København, og dels havde skænket klubben 40 vindjakker. Indtægten for salget af disse vindjakker skulle bruges i forbindelse med møbleringen af vort nye klublokale.

Endelig omtalte formanden en nyskabelse, nemlig Formandspokalen. Den skal uddeles mellem de aktive vintercyklister, og som første navn på pokalen faldt valget på Poul Simonsen, som havde været med på samtlige ture i sidste vinterhalvår.

Thorkild Madsen takkede på DBC`s vegne for det gode samarbejde. T`erne blev mere og mere involveret i moderklubbens arbejde. Det glædede også DBC, at T´erne har fået deres eget klublokale.

På DCU`s kongres var der blevet indført et turistkort, der skulle give turistcyklister de samme forsikringer, som de aktive ryttere.

Parorienteringsløbet den 5. marts blev vundet af Jens Kofoed og Poul Iglsø.

I Æresløbet startedes en dameklasse, som blev vundet af Inge Florager. Jens Kofoed var hurtigst i yngste drenge. Lars Jacobsen vandt gæsteklassen.

På Nordsjællandsturen var der ca. 25 mand på 80 og 100 km, der startede sammen, mens der var næsten 50 deltagere på 50 km holdet.

1979: Generalforsamlingen blev holdt den 17. januar i Ordrup cykelklubs lokaler.

Formanden Ib Laursen bad forsamlingen mindes de afdøde i årets løb Willy Falck Hansen og Evan Klamer.

Formanden omtalte i forbindelse med skodde-nedtagning, at det er de samme medlemmer, der møder op hver gang.

Søsum Grand Prixet er blevet fortsat som Ledøje Grand Prix takket være Jørgen Lund.

Turistmatchen blev gennemført efter de nye tidsgodtgørelser, og det skulle give de ældre bedre betingelser.

Nordsjællandsturen blev gennemført efter de senere års recept. Det måtte dog beklageligvis konstateres, at flere af de godt kørende, havde valgt at køre den rolige 50 km rute.

Der var nogen kritik af afviklingen af Æresløbet og Nordsjællandsturen.

Formanden svarede, at de nye regler for Nordsjællandsturen faldt i medlemmernes smag og med hensyn til Æresløbet ønskede bestyrelsen kun, at det ikke skulle være nødvendigt at supplere Ældste Klasse med yngre deltagere.

Turistmødet hvor vi dels fik endelig fastlagt propositionerne for Turistmatchen, og dels fik lagt grunden til et samarbejde motionsafdelingerne imellem, havde været meget positivt.

De nyindstiftede klubaftener havde vist sig, at være meget populære.

Formanden forklarede, at årets store overskud skyldtes indtægter fra Sjælsø Rundt og Kondiløbet i Glostrup.

Holger Dibberns stillede forslag om, at "Bestyrelsen ønskes udvidet med 1 eller 2 mand, så der kan blive gjort noget for de "ældste turister", fordi man efterhånden har på fornemmelsen, at DBCT kun er en oldboys-afdeling af DBC, og at væddeløb er det eneste saliggørende". Forslaget blev på formandens anbefaling forkastet.

Heino Døygård stillede 2 forslag, hvoraf det ene lød: For at være medlem af DBCT`s bestyrelse skal man have været aktiv turist i det forløbne år, d.v.s., at man har deltaget i mindst 1/3 af klubbens cykelarrangementer. Forslaget blev nedstemt.

Under "Eventuelt" efterlyste Jan Petersen en genoptagelse af Sverigesturene.

St. Bededag den 11. maj kørte 20 T'ere Fyn Rundt på 230 km.

En klubtur til Frankrig i 1979.

Fredag den 15. juni startede vort hidtil største projekt: Frankrigsturen. 27 mand samt Carlo Christiansen, der i sidste øjeblik måtte erstatte Thorkild Madsen som holdleder, og mekaniker John Dibbern samledes på Ordupbanen, hvor de sidste tråde skulle samles inden vi begav os til Tivoli, hvor den officielle start skulle foregå. Her sendte uheldsramte Thorkild Madsen os afsted på den 1200 kilometer lange cykeltur.

Turens første etape ned gennem Sjælland foregik i silende regn, og her fik John sin ilddåb med at skifte ringe. Det blev til mellem 25 og 30 punkteringer, inden vi nåede frem til Rødby. Her pakkede vi cyklerne i bussen, for at overnatte ned gennem Tyskland.

I Luxembourg kom cyklerne igen frem, og nu gik turen i et køligt men solrigt vejr mod Paris, kun afbrudt af en enkelt overnatning.

Om søndagen ankom vi til Paris, og kunne i samlet flok om eftermiddagen køre gennem byens gader til Triumfbuen, hvor ikke alene vore egne, men også fremmede fotografer forevigede os. Det blev kun til en enkelt fridag i Paris, men den udnyttede vi til gengæld fuldt ud. Vi nåede en rundtur med bussen, hvor vi bl.a. var i Eiffeltårnet (uden bus), og om eftermiddagen hyggede vi os på egen hånd.

Tirsdag sad vi igen på cyklerne, og nu gik turen nordpå. Efter en overnatning i Arras kom vi med megen møje og besvær til Gent om onsdagen.

Det der skulle have været en meget let rute viste sig at indeholde et væld af problemer, men efterhånden blev alle samlede, selvom turen ikke kom til at følge det planlagte.

Torsdag skulle vi passere Antwerpen, og her havde vi den glæde, at Palle Lykke havde taget fri for at vise os byen. Vi havde et par dejlige fritimer, inden vi begav os nordpå.

Vi skulle fortsætte til ca. kl. 21, hvorefter vi skulle overnatte i bussen, mens den bragte os frem til Flensburg. Efter bad og omklædning samt morgenmad på vandrehjemmet, og indkøb i grænseboderne skulle vi nu op igennem Danmark til Slagelse.

Vi lagde lige turen ind gennem Fåborg, hvor der var 750 års byjubilæum. Her blev vi modtaget på rådhuset.

Forinden havde vi hørt slemme rygter om færgetrafikken og lige oplevet at færgen vi kom til Fyn med, standsede for at holde fagligt møde, men til alt held faldt brikkerne på plads, og vi ankom omend regnvåde, i god behold til vandrehjemmet i Slagelse.

Lørdagens etape var turens letteste. Vi skulle blot nå frem til Tivoli klokken 15.15. Med en dejlig frokostpause hos Neergård Camping i Hedehusene og et lille forfriskningsophold hos Erik B. på Cafe Frydendal klarede vi også denne del af opgaven. Efter modtagelsen i Tivoli blev vi inviteret på fadøl i Grøften. Og så var der kun vejen til Ordrupbanen tilbage.

Nordsjællandsturen havde deltagelse af 38 T'ere samt 13 fra Roskilde. På 100 km var der endvidere 3 gæster Erik Laursen, Peter Bendix og Lennart Berendt.

Der var igen 3 ruter, nemlig 50, 80 og 100 km.

På et bestyrelsesmøde den 7. november blev det besluttet, at Jørgen Friis skulle aflaste Hans-Henrik Herbst ved at overtage redaktørjobbet for "Det lille Turistblad".

1980: Generalforsamlingen blev holdt den 16. januar i Ordrup cykelklubs lokaler. Formanden bød velkommen til 48 fremmødte medlemmer.

Formanden gjorde opmærksom på, at vore klubaftener og andre af vore arrangementer var baseret på, at de skulle være familiearran-gementer.

Kegleturneringen var tilsyneladende kommet ind i en rolig gænge nu og havde overstået krisesituationen.

Meget mod vor vilje var Kondiløbet i Glostrup blevet flyttet til maj måned, men ville fremover temmelig sikkert blive afviklet i september måned.

Vor Frankrigstur, eller som den rettelig burde kaldes, Europaturen havde været et meget vellykket arrangement og en stor oplevelse for deltagerne.

Jørgen Friis omtalte den omfordeling af arbejdet i bestyrelsen, der bevirkede, at Jørgen Friis havde påtaget sig udgivelsen af "Det lille Turistblad" for på denne måde at aflaste Hans-Henrik Herbst.

Formanden benyttede lejligheden til at takke Werner Poulsen for den nye duplikator.

Et underskud på regnskabet på kr. 3.118,43 skyldtes det bevilgede tilskud til Frankrigs-turen.

Thorkild Madsen takkede for T`ernes afkald på tilskud samt T`ernes tilskud til DBC. Yderligere var der en tak for et godt samarbejde.

Et blandt flere andre forslag om Klubmesterskab og startpenge fra Vagn Johnsen skal her fremhæves:

Det har gennem længere tid virket meget irriterende på mig, at vi søndag efter søndag kører fællestræningstur ad Strandvejen, som p.g.a. sin lille bredde og ingen cykelsti samt dybe riste og høje kantstene, er en farlig vej at bruge til træning. Hidsige bilister hyler efter os, og der opstår mange farlige situationer, som vi ryttere helst vil undgå. Den del af Strandvejen, hvor der er cykelsti er altid så beskidt, så inden vi er kommet forbi Nivå, er de første 2-3 mand punkteret. Det kan lade sig gøre, at lave gode ture andre steder. Det ser vi f.eks. når Jan, IS eller Løvbak står for arrangementet, der bare klapper ude på Sjælland. Jeg foreslår derfor, at vi giver Strandvejen et års karantæne, og dermed får lagt nogle flere gode ture ude på Sjælland.

Efter at Erik Johansen havde konstateret, at man aldrig ser Vagn Johnsen på sommerturene, og Leo Nielsen havde oplæst fra den førte statistik over vinterture, hvor Vagn Johnsen heller ikke var imellem, og formanden havde afvist forslaget, blev forslaget nedstemt med alle stemmer mod en.

I år kunne kontrollerne til Sjælsø Rundt vælge at køre den nye 120 km rute foruden den normale på 50 km. Det valgte 10 T'ere.

Mange T'ere var i år i Sverige for at køre Vättern Rundt.

1981: Generalforsamlingen blev holdt den 21. januar i Ordrup cykelklubs lokaler.

Formanden Ib Laursen kunne byde velkommen til 39 medlemmer, og oplyste at Fastelavns-festen havde haft en stadig faldende interesse, og bestyrelsen havde derfor besluttet at nedlægge dette arrangement.

Klubaftenerne havde ikke været den succes, man havde håbet på, og nye ideer blev efterlyst.

Æresløbet havde været et godt arrangement, men alligevel manglede der nogle medlemmer. Formanden rejste spørgsmålet, om hvad der holdt folk hjemme, men i hvert fald var klasseinddelingen svær.

Roskildestævnet havde været en stor succes med 47 deltagere. Arrangementet der includerede fællesspisning, var efterhånden blevet ret dyrt, og der var tanker, at gennemføre løbet næste år med medbragt madpakke.

Sjælsø Rundt er fortsat vor største opgave og kunne kun gennemføres ved hjælp af medbragte venner og familiemedlemmer. Uden disse ville det være svært at skabe det grundlag for de mange penge, som vi modtager fra Berlingske Tidende. Det er de penge, der giver os mulighed for vore aktiviteter.

Vattern Rundt havde været klubbens største arrangement. Det var glædeligt, at alle havde kunnet gennemføre indenfor de grænser man havde sat sig, og det skyldtes kun det gode træningsarbejde.

Omtalen af ferieturen til Spanien blev givet af turlederen Jørgen Friis, der berettede om de begivenhedsrige dage i Spanien.

Mølleåturen er et arrangement for dem, der ikke ønsker det knaldhårde tempo, men som kan lide at nyde naturen. Desværre drillede vejret endnu engang.

30 km mesterskabet trængte til en fornyelse, og der blev lagt op til en drøftelse, om det skulle køres med Handicap eller med en udtrukket idealtid.

Debatten mundede ud i en konklusion, at der skal forsøges med handicap, hvor deltagerne får sidste års afstand til vindertiden som forspring. Nye deltagere starter uden forspring.

Turistmatchen kunne mønstre dejlig mange hold. Vi håber på en gentagelse næste år i Odense. Specielt ville det være glædeligt, om vi kunne stille med et hold ældre kammerater.

Dette ønske er mere end til fulde blevet opfyldt op gennem 1990`erne, hvor vore hurtige ældre gentlemen både med en hurtig tid og med en stor tidsgodtgørelse har været nærmest urørlige, hvilket kan ses af resultatlisten fra Turistmatchen.

Der var i øjeblikket planer om at udvide klublokalet.

Vedr. vinterture lagde formanden op til en debat om, hvorvidt vi skulle flytte mødestedet tilbage til Tuborgvej/Tagensvej. Efter en længere debat blev mødestedet sat under afstemning og resultatet blev at 14 stemte for Tuborgvej/Tagensvej, mens 10 stemte for Ordrupbanen.

Under "Eventuelt" redegjorde formanden for planerne for årets jubilæumstur, mens Hans-Henrik Herbst redegjorde for DBC`s jubilæumsplaner.

DBCT's 80 års jubilæumsløb Danmark Rundt fra den 27. - 31. maj på 900 km havde følgende sponsorer:

Neergård Camping

Gajol

Centurion Cykler

Herbatox

Grøften, Tivoli

La Rose Blomster

Banani Sport

Koga Miyata Cykler

Der var 40 deltagere, heraf 2 fra Sverige

80 års jubilæumsfesten blev holdt i Forums restaurant. Der var 64 deltagere, der alle fik en hyggelig og fornøjelig aften. Under middagen kunne vi glæde os over taler fra Ib Laursen, Thorkild Madsen og Kurt Schow Christensen, der alle hyldede det gode sammenhold hos T'erne. Der var en hyldestsang om "klubbens tanker om sig selv", formuleret af Arne Joniec, og der var en sang til damernes pris. Efter middagen blev der spillet op til dans.

1982: Generalforsamlingen blev holdt den 20. januar i DBCT`s klublokale. Formanden Ib Laursen bød velkommen til 42 medlemmer.

Kegleturneringen var igen ved at gå tilbage med hensyn til deltagerantal.

Veterancykeløbet i Tivoli samt optoget gennem København havde været en dejlig oplevelse, og det havde ligeledes været en dejlig oplevelse at have været med til at markere DBC`s 100 års fødselsdag.

Vort eget 80-års jubilæmsløb, som var et etapeløb Danmark Rundt hørte også til de store oplevelser.

Sjælsø Rundt havde været en barsk opgave i det dårligste vejr, vi endnu havde haft i Sjælsø Rundts historie, men som sædvanlig blev der ydet et godt stykke arbejde.

Æresløbet havde denne gang ny rekorddeltagelse, og det var dejligt at opleve, at der ikke blev protesteret mod holdfordelingen samt det nyindstiftede handicap.

30 km mesterskabet var blevet ændret til et handicapløb, og det var forløbet til alles tilfredshed.

Lennart Berendt blev klubben første handicapmester, mens Gunnar Hedal havde hurtigste tid.

Med hensyn til Turistmatchen havde der været problemer allerede inden starten. Programmet var fremkommet på så sent et tidspunkt, at vi først kunne protestere ved ankomsten til Odense.

Ruten var nemlig blevet forlænget til 30 km. DBCT havde krævet, at ruten skulle reduceres til de sædvanlige 20 km, idet vi fandt at 30 km var en urimelig distance specielt for vore ældre medlemmer. Tidsgodtgørelsen er tillige udregnet på grundlag af en 20 km distance. Vore protester blev ikke taget til følge, og Odense har senere anført, at de også fremover finder, at distancen er i orden. Derimod er Århus enige med os, og man agter i den kommende Turistmatch at overholde de vedtagne propositioner.

Ledøje Grand prix har udviklet sig til et virkelig lækkert arrangement med en meget stor tilslutning.

Der lød en tak til Karin og Jørgen Lund for et stort arbejde i forbindelse med dette arrangement.

Nordsjællandsturen har udviklet sig til et smertensbarn. Vi havde i år prøvet med en ny rute, men alligevel havde deltagelsen været behersket.

Spørgsmålet er om Nordsjællandsturen ligger for sent på sæsonen?

Der havde været fremført ønsker om genoptagelse af klubaftenerne, men desværre var det kun de samme 8 - 10 mennesker, der mødte op, og dermed fandt bestyrelsen ikke, at der var grundlag for at fortsætte.

Kegleturneringen blev endnu engang drøftet. Kaj Madsen mente, at turneringen var blevet for dyr, og foreslog, at man prøvede på at finde billigere løsninger.

Jørgen Friis oplyste, at når der skal være penge til baneleje, præmier og afslutningsfest kunne beløbet ikke være mindre.

Vedr. ombygningen af klublokalet takkede formanden DBC for tilladelsen til nedrivningen af en skillevæg, således at arealet blev forøget med 50%. Ligeledes lød der en tak til det frivillige mandskab, der havde forestået ombygningen, og der blev overrakt en flaske vin, som en beskeden gave for arbejdet. Modtagerne var Ove Hausholm, Leo Nielsen, Flemming Løvbak, Jan Petersen, René` Hasselstrøm, Steen Kisbye, Jørgen Friis, Lissie Herbst og Erik Laursen.

Thorkild Madsen takkede for det gode samarbejde med moderklubben, kontroltjeneste til de store opgaver og en speciel tak lød der for T`ernes smukke jubilæumsgave: "En løbsdags præmier".

Under "Valg" meddelte formanden Ib Laursen, at han ikke ønskede genvalg på grund af et større arbejdsmæssigt pres samt hensynet til sit privatliv. Samtidig foreslog Ib Laursen Jan Petersen som ny formand. Da der ikke var andre forslag blev Jan Petersen valgt enstemmigt for 2 år.

Til Ib Laursen rettede Hans-Henrik Herbst en stor tak for hans formandsperiode. Den havde betydet meget for udviklingen af klubben, og den havde sat sine varige spor, dels i minder fra mange store arrangementer, dels i form af nye aktiviteter, der var blevet sat i gang i hans formandsperiode. Det var et stort håb, at Ib Laursen igen ville få tid til at gå ind i klublivet.

Jan Petersen udtrykte håbet og ønsket om, at kunne leve op til Ib Laursens dygtighed i formandsstolen. Samtidig lød der en appel om at støtte op om klublivet.

Ib Laursen takkede for medlemmernes opbakning, og håbede på at vende tilbage på et senere tidspunkt.

1983: Generalforsamlingen blev holdt den 19. januar i klublokalet.

Formanden Jan Petersen bød velkommen til 42 medlemmer og indledte med at mindes de afdøde klubkammerater Idolf Larsen og René Hasselstrøm, som blev tildelt Æresbæltet "in memorium".

På årets sidste vintertur havde vi indført en ny tradition, idet vi havde lavet afslutning i klublokalet over 1 øl og 1 gammel dansk.

Sverigesturen havde samlet 20 deltagere, og turen måtte endda forlænges til Malmø, idet færgeruten fra Landskrona var lukket.

Motionsarrangementet i Roskilde var ikke blevet den store succes p.g.a. en mere løbspræget facon. Man havde fra Roskildes side lovet at vende tilbage til den gamle form.

Onsdagsturene var træningsaftener for de hurtige. Det havde desværre knebet noget med sammenholdet, idet nogle udefra kommende deltagere ikke helt fornemmede vor køremåde. Der lød en appel til vore medlemmer om at vise sammenhold.

Kegleturneringen havde haft en fin deltagelse. Med hensyn til den nyindstiftede billardturnering, så tegnede den fint.

Sommerens store arrangement havde været Bornholm Rundt. Turen var blevet lavet, så også de ældre kunne deltage, og det havde været en tur med fin tilslutning, og et vellykket arrangement selv om hjemturen gennem Sverige havde været temmelig våd.

Æresløbet havde samlet 38 deltagere.

Til Turistmatchen i Århus kunne vi glæde os over en fyldt bus, men den største glæde var dog, at vore 4 stærke ældre medlemmer Ib Laursen, Gotfred Pedersen, Martin Poulsen og Erling Jensen kunne hjemføre pokalen endnu engang.

Nordsjællandsturen blev gennemført i det bedste vejr, vi har haft i mange år. Det var så varmt, at vi kunne nyde frokosten udenfor.

Til årets Stjerneløb i Dyrehaven kunne vi notere en større deltagelse end sædvanlig.

Juleturen var på grund af de efterhånden trange forhold på Ordrupbanen flyttet til Lyngby cykelklubs lokaler, og dermed havde også spadsereturen fået nye omgivelser.

Det var en ændring, som kun var til det bedre, og de samme lokaler vil også i de kommende år komme til at danne rammen om Juleturen. Dog beklagede Leo Nielsen juleturens nye spadsererute, som han mente var for krævende for folk med barnevogne.

I løbet af vinteren havde klubben fået et nyt indslag, nemlig pensionistholdet, som hver onsdag kl. 9.00 kører fra Tuborgvej/Tagensvej.

Den vigtigste nyskabelse i klubben var vel vort nye klubblad, der var blevet til på initiativ af René Hasselstrøm. Desværre havde Rene s død betydet et afbræk i udgivelsen, men det var nu lykkedes at genetablere de nødvendige forbindelser, og udsendelsen var kommet ind i en fast rytme. Bladet var, selv med de billige forbindelser, ret dyrt at fremstille, og der ønskedes derfor kommentarer om, hvorvidt vi skulle fortsætte udgivelsen.

Kontingentet blev med virkning fra 1984 forhøjet fra 50 til 65 kr. Motiveringen for forhøjelsen var, at bestyrelsen ønskede, at kontingentet skulle dække blad- og portoudgifter i størst mulig omfang.

Under "Eventuelt" redegjorde formanden for næste års Sommertur Yorkshire Rundt.

1984: Generalforsamlingen blev holdt den 18. januar i klublokalet. Formanden bød velkommen til 44 medlemmer.

Rævejagten var blevet kørt på traditionel vis i Dyrehaven, men havde fået udvidet arrangementet med en efterfølgende spisning bestående af gule ærter med tilbehør.

Vi var blevet inviteret til Orienteringsløb i Roskilde, og det skulle afvikles med mixede hold fra de to klubber. Desværre havde tilslutningen været meget ringe, men det skyldtes måske et meget dårligt vejr.

Der havde været afholdt en introduktionsaften til Yorkshire Rundt med en meget stor tilslutning.

Onsdagsturene havde været lidt problematiske i år, fordi Hvidovreturisterne havde blandet sig, og dermed splittet feltet flere gange.

Som noget nyt havde vi valgt at lade Sverigesturen gå til Kullen, og det havde været en stor succes.

Sommersæsonens største arrangement var Yorkshireturen med i alt 27 deltagere inkl. vore hjælpere. Turen havde været hårdere end ventet, men alligevel en stor oplevelse. Der lød en tak til de to hjælpere Thorkild Madsen og Kaj Madsen, og desuden til John Dibbern og Neergård Camping. De to sidstnævnte for materielstøtte til turen.

Ugen før Sjælsø Rundt havde vi prøvekørt 120 km ruten, og der lød en tak til Inger og Erik Johansen for deres gæstfrihed ved at lægge hus og have til.

Æresløbet havde en meget stor tilslutning, og det gode vejr gjorde, at vi kunne nyde den afsluttende frokost udendørs.

Nordsjællandsturen havde en lidt for spinkel deltagelse, men der lød en tak til Lisse Florager og Kaj Madsen for deres medvirken i ledsagerbilen.

Juleturen blev afviklet den 4. december, og her kunne vi glæde os over den store og begejstrede tilslutning.

Nytårsturen havde i år klublokalet som både udgangs- og afslutningspunkt.

Der var i DCU-regi blevet nedsat et motionsudvalg. Vi havde deltaget i et terminsmøde, men ønskede ikke derudover at arbejde aktivt i et landsdækkende arbejde.

Vinterturene havde i år opnået en dejlig stor tilslutning, og i denne forbindelse omtaltes også Bananens Vinterpræmie, der ville blive udloddet mellem de vintertursdeltagere, der havde været med på mindst 5 vinterture.

Klubbladet måtte ændre udseende, idet de betingelser, hvorunder det nye blad var startet, ikke længere var tilstede. Vi håbede dog fortsat på at kunne lave et attraktivt blad. Der lød en tak til Frank Petersen for hans medvirken ved fotoarbejdet.

I forbindelse med 30 km handicappet, mente flere, at der var gået kuk i afviklingen på grund af den manglende 25 meter regel. Flere talere havde indlæg for og imod 25 meter reglen, men det blev fastslået, at løbet ville fortsætte uden 25 meter regel.

Ib Laursen havde indsendt forslag vedr. afviklingen af 30 km handicap. Ib Laursens forslag om et åbent handicap, hvor deltagerne starter med deres forspring i meter, blev forkastet.

Bestyrelsens ændringsforslag blev vedtaget med 22 stemmer mod 6. Det lød: "30 km handicap afvikles efter de regler, der har været anvendt gennem de sidste 3 år, d.v.s. tidsgodtgørelse efter sidste års resultat eller eventuelt efter bestyrelsens skøn, og uden 25 meter regel. Dertil tilføjes, at startrækkefølgen afgøres ved lodtrækning".

Vedrørende samarbejdet mellem DBC og DBCT takkede Thorkild Madsen for det gode samarbejde, der havde givet sig udslag i DBCT`s frafald af tilskud og oven i købet havde DBCT givet et tilskud til juniorarbejdet, således at DBC kunne møde med alle kvalificerede sprintere til DM i Odense.

Vedr. Juleturen gav Børge Nielsen udtryk for, at underskuddet var for stort. Formanden fremhævede, at Juleturen også var en tak til de mange familiemedlemmer, der gør en ekstra indsats bl.a. ved Sjælsø Rundt.

Under "Eventuelt" orienterede formanden om Sommerturen til Samsø, som ville komme til at koste 450 kr. pr. deltager, mens Jørgen Friis redegjorde for sommerferieturen til Gardasøen.

Et tragisk uheld: Langturen den 17. juni fik desværre en yderst tragisk afslutning. Ved Hareskoven skete et katastrofalt uheld, idet et styr fik fat i en vejafmærkningspæl, hvorved 2 mand styrtede, og den ene Ove Hausholm så uheldigt, at der måtte tilkaldes en ambulance.

Der var ved ankomsten til skadestuen symptoner på en hjernerystelse, men senere på dagen viste det sig desværre, at der var tale om et alvorligt kraniebrud. Situationen blev yderligere forværret, og mandag middag modtog vi det triste budskab, at Ove var død.

Ove havde altid vist en kørsel, der var helt fantastisk i forhold til hans alder. Mange husker hans eminente kørsel på bakkerne i Yorkshire. Hvor de fleste måtte af cyklerne, klarede Ove knoldene som en leg.

Ove Hausholm Mindepokal blev indstiftet/skænket af Ove Hausholms arving (søn) i 1985. Den blev udleveret første gang i 1986 og sidste gang i 1996, hvorefter den blev afløst af Thorkild Madsens Mindepokal.

1985: Formanden Jan Petersen bød 41 medlemmer velkommen og startede med at mindes den afdøde Ove Havsholm.

Onsdagsturene blev igen kørt med kasserer John Frid som master.

Sverigesturen den 29. april gik til Söderåsen med 20 deltagere.

Sommerturen til Samsø med 30 deltagere var alletiders tur.

Æresløbet blev kørt den 24. juni i øsende regn med 15 deltagere.

30 km handicap havde 18 ryttere til start. Leif Laursen gav kaffe og brød efter løbet i anledning af sin 60 - års fødselsdag.

Ledøje Grand Prix måtte desværre aflyses, fordi forsamlingshuset var blevet udlejet til anden side.

På klubaftenen den 25. oktober var der 32 deltagere. Der blev vist billeder samt holdt foredrag af Henning Sell om fysisk træning og psykisk velvære.

Stjerneløbet havde 27 deltagere.

Til Juleturen deltog ca. 70 medlemmer i frokosten.

Hans-Henrik Herbst meddelte på et bestyrelsesmøde i juni måned, at han ikke ønskede genvalg til bestyrelsen på generalforsamlingen, fordi han var stærkt utilfreds med formandens måde at lede klubben på. Den 20. september meddelte Herbst, at han nedlagde sit mandat i bestyrelsen med øjeblikkelig virkning, fordi Kurt Schow Christensen uden hans vidende havde sat en artikel i bladet, som Herbst ikke mente havde interesse for klubbens medlemmer.

Klubben har arvet Ove Havsholms pokaler. Ove Havsholms Mindepokal uddeles en gang årlig på generalforsamlingen. Grundlag for uddeling er således: 1 point for deltagelse i samtlige aktiviteter minus kegler samt 3 point til vinderen eller vinderne ved alle løbsarrangementer. Pokalen er evigt vandrende.

Formandspokalen blev givet til Hans-Henrik Herbst.

Jørgen Friis takkede Hans-Henrik Herbst for samarbejdet i bestyrelsen gennem 14 år.

Bestyrelsens forslag om forhøjelse af kontingentet fra 65 til 80 kr., blev efter en kort debat vedtaget.

Sommerturen var en 4 dages tur til Kongskilde Friluftsgård ved Tystrup Bavelse sø ved Sorø. Turen havde 24 deltagere samt hjælperen Kaj Madsen. En rigtig hyggelig tur ad små veje, samt flot vejr, men først og fremmest det gode kammeratskab kendetegnede turen.

1986: Formanden bød velkommen til 45 med-lemmer og indledte med at mindes de to afdøde medlemmer Henry Hansen og Svend Haastrup.

Rævejagten havde 18 deltagere. Frokost i klub-lokalet med gule ærter, hvor Vandy Boyborg underholdt på sin harmonika.

Onsdagsturene blev igen afholdt med John Frid som master. Der havde været pænt fremmøde sæsonen igennem med 10 deltagere i gennemsnit.

Sverigesturen havde kun 7 deltagere, formentlig på grund af dårligt vejr, og gik til Romeleåsen.

Lisse Florager var med i ledsagerbilen.

Æresløbet havde samlet 35 deltagere, fordelt på 9 3 - mandshold, 5 damer og 3 gæster.Der var 60 personer til den efterfølgende spisning.

Turistmatchen blev afviklet i Århus. Vi stillede med et 4 mands hold og to 3 mands hold.

Høst Grand Prixet blev afviklet ved Sengeløse. 26 ryttere stillede til start, mens vi var 60 deltagere til festen om aftenen.

Nordsjællandsturen havde 14 deltagere på 100 km og 10 på 50 km. Desværre var der ikke bademulighed, ligesom den traditionelle frokost måtte aflyses, fordi lokalet var optaget af DBC.

DBCT skænkede DBC to digitalure for 1.800 kr. Endvidere skænkede DBCT 1.000 kr. til den nyindstiftede Thorkild Madsen Fond, som blev stiftet på hans 70 års fødselsdag.

Formanden takkede klubbens medlemmer, der havde åbnet deres hjem ved festlige lejligheder. Endvidere lød der en tak til medlemmernes piger for den store hjælp de udfører.

Jørgen Friis omtalte kegleturneringen og kunne meddele, at bestyrelsen havde vedtaget at nedlægge den, grundet de efterhånden dyre priser. I stedet var der startet klubaften med flere aktiviteter i klublokalet.

Vedr. fællestræningen til Sommerturen var Henning Sell og Leif Johannessen utilfredse med mødepligten. Formanden svarede, at var man forhindret, så skulle der gøres mere senere, dog skal man have deltaget mindst 7 gange.

Thorkild Madsen takkede for det gode samarbejde og gav samtidig udtryk for det nødvendige med meget træning til årets sommertur.

Henry K. Nielsen omtalte, at der også tidligere var forlangt træning til de store ture.

Leo Nielsen ville gerne på bestyrelsens vegne takke, Jørgen Friis der trådte ud af bestyrelsen, for hans lange tid i bestyrelsen. Jørgen Friis modtag en gave og blomster.

Bestyrelsen havde lagt op til en virkelig stor sommertur fra Venedig til München over Alperne i maj måned. Der deltog 24 cyklende medlemmer, mens Hanne Petersen, Lisse Florager og Thorkild Madsen deltog som hjælpere i ledsagerbil. 1. etape var 190 km fra Mestre udenfor Venedig til Malcesine. På 2. etape gik det op mod vintersportsstedet Madonna di Campiglio, hvor der stadig lå sne. 3. etape til Merano gik over Passo di Palade, som er 1518 meter højt. 4. etape til Innsbruck gik over Bolzano. Den afsluttende 5. etape gik til München, hvor væskebalancen blev forsøgt genoprettet i den berømte Hofbräukælder. Vejret var alle tiders, så det blev virkelig den stortur, der var lagt op til.

1987: Generalforsamlingen blev afholdt den 14. januar i klublokalet. Formanden Jan Petersen bød velkommen til 32 medlemmer og startede med at mindes afdøde Holger Larsen. Onsdagsturene blev kørt fra april til september måned med John Frid som master med pænt fremmøde.

På turen til Stevns den 13. april deltog 33 medlemmer i en heldagstur på 170 km som fortræning til turen til Venedig. Lisse Florager var med i ledsagerbilen.

I vinterens løb blev der i klublokalet på de 6 klubaftener spillet dart og andre spil, drukket kaffe med alment hyggeligt samvær med en stor deltagelse af ca. 30 medlemmer pr. gang. Vinder af dartturneringen blev hos damerne Susanne Hansen (nu Berendt) og hos herrerne Leo Nielsen.

Æresløbet havde samlet 5 damer og 24 herrer. Der deltog 60 personer i den afsluttende frokost.

Turistmatchen blev i år arrangeret af DBCT vinder blev OCKT.

I heldagsturen den 17. august på 170 km deltog kun 6 mand. 30 km handicap blev vundet af Arne Hansen, mens Kent Christensen havde hurtigste tid.

Høst Grand Prix'et den 21. september havde kun 8 ryttere til start, mens der deltog 50 i den efterfølgende aftenfest.

Nordsjællandsturen den 5. oktober havde 30 deltagere på 100 km og 27 deltagere på 50 km. Der var 70 til den efterfølgende spisning, hvor Ib Laursen var vært i anledning af sin 60 års fødselsdag.

Stjerneløbet den 9. november havde 21 mand til start.

Juleturen den 7. december samlede 70 deltagere.

Nytårsturen den 4. januar 1987 samlede 22 deltagere, som gik en rask travetur i Dyrehaven.

Efter traveturen var der chokolade og fødselsdagskringle til 30 personer, med æresmedlem Johannes Risby som vært i anledning af hans 85 års fødselsdag.

På et motionsudvalgsmøde i Odense enedes man om forsøgsvis at flytte Turistmatchen til den 3. lørdag i september måned.

Formanden fremviste, at der på bestyrelsens foranledning er blevet lavet et klublogo i stof i en meget fin kvalitet med DBC's mærke på Dannebrog. Prisen for logoet er 25 kr., hvilket er kostprisen.

Kurt Schow Christensen fremførte utilfredshed med, at bestyrelsen havde krævet tvungen fællestræning før Venedig - München turen. Dette havde medført, at et medlem bosat i Spanien, samt deltagere udefra, var blevet afvist i at kunne deltage.

Formanden redegjorde for bestyrelsens beslutninger vedr. fællestræning, da alle skulle kunne klare turen på cykel, idet der ikke var mulighed for at transportere svage ben i bilen. Samtidig understregede han, at det sociale samvær før så stor en tur var vigtig.

Leo Nielsen stillede kritiske spørgsmål til klubbens indkøb af et polaroidkamera, da han mente, at prisen var alt for høj i forhold til klubbens behov. Der blev svaret, at klubben vil have glæde af investeringen i de næste 20 - 30 år samtidig med, at bestyrelsen slipper for at skulle gå tiggergang hos flere af medlemmernes arbejdsgivere for at få lavet raster i billeder, som kan bruges i klubbladet. På foranledning af et forslag fra Ib Laursen om ændring af 30 km handicap blev et ændringsforslag med nogle småjusteringer fra bestyrelsen vedtaget ensstemmigt med følgende ordlyd: "30 km enkeltstart "Klubmesterskab", ændres til 30 km åbent handicap, hvor første mand i mål er vinder af klubmesterskabet samt pokalmodt-ager, og bestyrelsen finder en egnet rute". Handicapgodtgørelsen fik man ved at have deltaget indenfor de sidste 3 år i Klubme-sterskabet. Bestyrelsen fastsætter handicappet. Alle andre starter fra scratch.

Under "Eventuelt" redegjorde formanden for Sommerturen 1987, som er en 4 - dages tur til Skanderborg.

Formanden overrakte gaver og blomster til John Frid og Leif Florager, der takkede af efter 6 år i bestyrelsen.

1988: Generalforsamlingen blev afholdt den 13. januar i klublokalet. Der deltog 41 medlemmer. Formanden indledte med at mindes de afdøde medlemmer Herbert Geyer og Knud Jacobsen. Formanden oplyste, at Johannes Risby ville komme i fjernsynet fredag den 22. januar i udsendelsen "Ser man det."

Formanden bød velkommen til det nye bestyrelsesmedlem Jens Jonesen, som var indtrådt i bestyrelsen i juni måned. Det nye klubmærke blev præsenteret. Navneplader som havde siddet på stoleryggene, hvor de af og til gjorde skade på tøjet, var blevet taget af og samlet på en plade.

Med hensyn til Sjælsø Rundt fremkom formanden med et hjertesuk, som desværre altid har været og stadig er et tilbagevendende problem til stor irritation og ærgrelse. T'erne stiller nemlig kun med 48 af de 100 kontroller. Det er for ringe. Der ønskes en større opbakning. Der er også et andet problem. Det er til tider nødvendigt med en omrokering i sidste øjeblik på grund af afbud og ikke fremmødte kontroller. Formanden opfordrede til, at alle tog ændringerne med godt humør. Fandt ikke, at det var rimeligt, at den person, som har ansvaret for, at der er kontroller på alle poster, skal have ubehageligheder over, at nogle er uvillige til at flytte post. Understregede endvidere, at DBCT har en forpligtigelse overfor Berlingske Tidende.

DBCT har foreslået, at Turistmatchen afholdes i september måned for at tilgodese de medlemmer, som tager til Veteran VM i St. Johann i Østrig. Juleturen havde deltagelse af 86 personer, hvoraf 32 var børn. Formanden rettede en særlig tak til Lisse og Leif Florager for deres hjælp med indkøb af varer. Det er rart at se, at medlemmerne uopfordret giver en hjælpende hånd. Formanden rettede også en tak til nissefamilien. For arbejdet med klubbladet rettede formanden en tak til Kurt Jensen, men da Kurt på grund af for meget arbejde har valgt at forlade bestyrelsesarbejdet, må vi sige farvel til det blå mærke, og det tidligere format vender tilbage. I efteråret udtrådte Flemming Løvbak af bestyrelsen på grund af sygdom. Flemming vil fortsætte det store arbejde, der er i forbindelse med Sjælsø Rundt.

Kassereren, Lennart Berendt oplyste, at på trods af, at medlemsfesten kostede 8.236 kr., og indtægten fra Sjælsø Rundt kun var på 51.210 kr. var underskuddet kun på i alt 6.150 kr. DBC's formand Thorkild Madsen takkede for det gode samarbejde og for gaven fra T'erne ved indvielsen af banen.

Under indkomne forslag havde Johan Knudsen stillet forslag om, at gøre lokalet under generalforsamlingen røgfrit. Bestyrelsen stillede et ændringsforslag, nemlig at rygning var forbudt til efter formandens og kassererens beretning. Bestyrelsens forslag blev vedtaget.

Formanden rettede en tak til Flemming Løvbak, som dog ikke var tilstede, og til Kurt Jensen for deres arbejde i bestyrelsen.

Under Eventuelt gennemgik Peter Bendix turen til Alsace i store træk. Han oplyste, at det højeste punkt er Grand Ballon på 1424 meter, som T'erne ville stifte bekendtskab med på turens 3. eller 4.dag. Rutelængderne var mellem 65 og 100 km og stigningerne på 9 til 13 %. Peter mente endvidere, at gearingen fra turen til Venedig ville være meget passende. Der var afrejse fredag den 27. maj 1988 med tog til den fransk - tyske grænse i en by ved navn Kehl.

Vinfirmaet Rothe Vin og Kjær & Sommerfeldt havde inviteret os på besøg på deres vinslotte.

De nye klubtrøjer blev fremvist, men da der kun var modtaget en trøje som prøve, kunne de ikke købes på generalforsamlingen.

Alsaceturen var en skøn tur ad den smukke vinrute med overnatninger i Obernai, Selestat, Colmar, Mulhouse og Strassburg. Med opkørsler til St. Odile, Haut Kønigsberg og ikke mindst til Grand Ballon samt besøg på de to vinhuse i Riquewihr og Bennwihr. Endvidere ophold i den gamle middelalderby Kayserberg. Vi hyggede os på en sober måde, men nød de lokale specialiteter, såvel madretter som vine. Neergård camping stillede igen en trailer til vores rådighed til transport af vore cykler, mens Lisse og Leif Florager lagde egen bil til, ligesom Ellen Jonesen fulgte med i egen bil for egen regning, og var til stor hjælp for bestyrelsen på grund af sine franskkundskaber. Endelig var der tak til vinhusene Rothe Vin og Kjær & Sommerfeldt

1989: Generalforsamlingen blev afholdt den 25. januar i klublokalet. Formanden bød velkommen til de 34 fremmødte medlemmer og startede med at mindes den afdøde Frank Haagensen. Formanden bød velkommen til de nye medlemmer i vores klub, som nu består af 143 medlemmer. Det ene af de to nyvalgte medlemmer til bestyrelsen Ib Breum trak sig ud af bestyrelsen af personlige grunde, mens det ikke har været muligt at komme i forbindelse med det andet nye medlem Gert Madsen. De nye love er godkendt og trykt i et stort oplag og er udsendt til medlemmerne.

I Rævejagten deltog 19 jægere og 2 ræve. Der blev som noget nyt indkøbt et jagthorn på Alsaceturen, hvor de heldige jægere får indgraveret deres navne. Der manglede en ræv i stedet for Gert Madsen. Kurt Jensen, som blev nedlagt som ræv i 1988, indtrådte igen.

På klubaftenen i oktober måned havde vi besøg af Ole Ritter, som fortalte om sin tid som professionel. Dartturneringen havde Susanne Hansen (nu Berendt) som vinder af dame-rækken og Jan Petersen i herrerækken.

På den årlige tur til Sverige var der 19 deltagere, som kørte ad Strandvejen til Snekkersten, hvorfra vi tog videre med båd til Hälsingborg, hvorfra vi cyklede ned langs den svenske kyst til Limhamm, hvor vi tog med færgen til Dragør. Hjælpere på turen var Lisse Florager og Hanne Petersen.

På turen til Stevns deltog 23 ryttere. Frokosten blev indtaget ved Vallø Slot, og traditionen tro sluttede dagen med et besøg på Carlsberg depotet i Karlslunde. Der var 2 ledsagerbiler med, og hjælperne var Lisse Florager, Hanne Petersen og Ellen Jonesen.

Til Sjælsø Rundt stillede vi med 149 kontroller.

I Æresløbet i klassen yngste drenge blev Lars Ove Nielsen tildelt pokalen for hurtigste tid (16.07), men faktisk kørte Vagn Johnsen 9 sekunder hurtigere, men efter løbet blev der indgivet protest over, at Vagn havde kørt uden hjelm, som det er påbudt ifølge løbets propositioner, at man skal. Den protest blev løbsledelsen nødt til at tage til følge. Nogle vil så måske under sig over, at Vagn Johnsen figurerer som vinder af Æresløbet sammen med Henning Melkjær og Leif Hansen, men det skyldtes, at løbsledelsen skønnede, at Vagns holdkammerater ikke også skulle straffes, dels på grund af Vagns forglemmelse, og dels fordi løbsledelsen skulle have skredet ind inden starten.

Den traditionelle Mølleåtur, som er en familietur, blev ikke gennemført i 1988, idet turen ligger midt i ferietiden og derfor ikke har så stor tilsltning. Mølleåturen bliver ikke genoptaget, da der er mange andre arrangementer.

Høst Grand Prix'et blev afholdt den 13. august med 19 deltagere. Den efterfølgende fest var det så som så med, idet mange gik tidligt hjem, og flere sad blot sad og snakkede. Det overvejes en, at ændre arrangementet, således at man også selv tager drikkevarer med, mens man fra bestyrelsens side prøver at skabe en ramme om festen.

Til klubmesterskabet mødte 22 ryttere op til start.

I forbindelse med Tour de Vest har Brøndby CC overtaget den del af arrangementet, som Glostrup Folkeblad tidligere stod for.

Vi får stadig en check for kontrolarbejdet, hvis vi kan opfylde vor forpligtigelse. Det kneb det gevaldigt med i år, idet der var skrevet til 35 personer, men kun 17 mødte op. De fleste kontroller måtte stå alene.

Der har været stor tilslutning til onsdagsturene. En aften var der hele 28 deltagere.

Århus var i år værter ved den årlige Turistmatch. DBCT vandt pokalen med et hold bestående af Kurt Schow Christensen, Gotfred Pedersen, Ib Laursen og Henning Melkjær. Selv om de alle 4 er blandt de lidt ældre herrer, kørte de på en tid, der kun var 3 minutter og 24 sekunder langsommere end de hurtigste, som i gennemsnit var 20 år yngre.

I september måned blev der afholdt fotoaften, hvor man kunne bestille billeder fra Alsaceturen hos Peter Bendix og andre. Der var arrangeret ostebord med vin, som Rothe Vin havde sponseret.

På Nordsjællandsturen var der ingen deltagere på 5o km - ruten, hvor Lennart Berendt var master, så Lennart måtte køre turen alene. På 100 km - ruten var der 27 deltagere, deraf var de 7 gæster fra Roskilde cykelklub. Formanden var inde på, at den korte tur ikke fremover skulle gennemføres. 100 km turen gik til Esrum kloster, hvor Anders Billeschou fortalte om stedet. Efter turen var der fællesspisning i klublokalet, hvor vennerne fra Roskilde også deltog. De sendte efterfølgende en hilsen med stor ros for vores arrangement af Nordsjæl-landsturen.

Stjerneløbet blev afviklet i øsende regn, men trods det var der mødt 25 mand til start. Efter løbet var der fællesspisning i klublokalet, hvor Kjeld Street var vært med sild og snaps i anledning af hans 70 års fødselsdag kort forinden.

Mødestedet i Herlevkrydset lagde på en søndagstur i december fortov til morgenkaffe og Gammel Dansk, som Erik Svendsen var vært ved i anledning af, at han lige var fyldt 50 år.

Årets juletur havde deltagelse af 82 personer, hvoraf 21 var børn. En dejlig dag med besøg af nissetrioen, som i år var blevet til 4, idet Kurt Andersen kom med sin violin og spillede op sammen med Vandy på harmonika. En tak til nissefamilien Lilli Nielsen, Kurt Schow, Kurt Andersen og Vandy Boyborg.

På Nytårsturen deltog 20 medlemmer. Efter en travetur i skoven, var der boller og chokolade i klublokalet.

Til Danmark Rundt stillede klubben med kontroller på den sidste etape, hvilket vi fik 1.000 kr. for.

Skodderne blev som sædvanlig taget op og ned på Ordrupbanen. Formanden så gerne, at det var de yngre ryttere, som deltog i arbejdet. Det er en tradition, at DBCT står for dette arbejde.

Vi støttede DBC i årets løb til åbningsløbet og med et reklameskilt på banen. Vi gav også tilskud til udsendelse af DBC's årsberetning.

Kassereren Lennart Berendt gennemgik regnskabet med kommentarer til det store underskud. De væsentligste grunde til underskuddet var det store tilskud til Alsace på 26.867,69 kr. Turistmatchen kostede 13.551,80 kr., Æresløbet 4.983,90 kr., Høst Grand Prix'et 4.076,62 kr.og Juleturen kostede 3.159,30 kr. Der var dog også en besparelse på bladet på 5.487 kr.

Formanden takkede Ib Breum for arbejdet med klubbladet og en tak for den store hjælp ved Sjælsø Rundt, som Ib også fremover vil være behjælpelig med, ligesom han vil hjælpe den nye redaktør tilrette.

Formanden fremhævede, at det vigtigste i klubben er, at fastholde at det er på cyklen, vi mødes.

Bjarne Tostenæs var inde på det sportslige i forbindelse med damers deltagelse på turene. Endvidere mente formanden, at der er ældre medlemmer, som ikke er i stand til at cykle, men de er selvfølgelig velkomne, og dem skal der ikke skydes på i den forbindelse. Derimod mente formanden, at der var medlemmer, som man aldrig så på en cykel, men som kun kom til festerne.

Der udspandt sig en længere debat, om hvorfor de unge ryttere i DBC ikke deltog i opsætningen og nedtagningen af skodderne.

Et forslag fra bestyrelsen om at forhøje kontingentet fra 80 til 100 kr. blev vedtaget.

Under "Eventuelt" fortalte Lennart om turen til Harzen.

Der er mulighed for at have børn med i det omfang, der er plads i bussen. Der er anhænger på bussen til vore cykler. Der er foreløbig tilmeldt 33 personer, heraf 18 herrer, 14 damer og 1 barn. Endvidere havde bestyrelsen besluttet at lave en tur til Skotland i 1990, som formanden redegjorde for.

Formanden mente, at der blandt medlemmerne var stemning for, at få damer med på turene.

Formanden pointerede, at der på Skotlandsturen ikke kan være koner med, og han ikke vil være med til, at klubben omdannes til en klub for selskabsture, hvor koner og ikke aktive medlemmer deltager. Hvis klubben fremover skal have koner med på turene, ønskede han ikke at fortsætte som formand, og han mente, at spørgsmålet om koners deltagelse, skulle afgøres ved en skriftlig afstemning blandt de tilstedeværende.

Herefter gav Lennart udtryk for, at flere medlemmer havde bedt ham om at opfordre til, at koner kunne deltage på klubbens fremtidige flerdagesture. Der kom flere tilkendegivelser, som i store træk gik ud på, at DBCT er en herreklub, og at turene skal være for mænd og ikke for mænd/damer. For at få en løsning, blev der stillet forslag om, at hvis damerne skulle med, skulle de også være medlemmer og deltage på samme betingelser som herrerne. Der kom også forslag om skift på arrangementerne, så der også var mulighed for at arrangere "familieture". Et par medlemmer gav udtryk for at de mente, at man skulle fastholde, at der hvert andet år blev afholdt en tur i Danmark og hvert andet år en udenlandstur. På den måde ville de medlemmer, der ikke havde råd til de dyre udenlandsture, kunne komme med på Danmarksturene, som var billigere.

Der var diskussion, om der skulle damer med som hjælpere på udenlandsturene, og om det eventuelt skulle være de samme personer, som var med hver gang. Flertallet var enige om, at lade Lisse Florager og Hanne Petersen fortsætte, da det var dem, som gjorde en indsats i årets løb.

Debatten sluttede med, at der blev foretaget en skriftlig afstemning om, hvorvidt der skulle damer med eller ej på de fremtidige flerdagesture. Resultatet blev, at 18 stemte imod, 4 stemte for og 8 medlemmer undlod at stemme.

Den 27. september 1989 blev der afholdt en ekstraordinær generalforsamling i klublokalet, idet kassereren Lennart Berendt i protest havde valgt at forlade bestyrelsen efter klubbens sommertur til Harzen, mens et flertal i bestyrelsen var af den opfattelse, at de havde frataget kassereren hans beføjelser. Kassereren ønskede en tillids- eller mistillidserklæring fra klubbens højeste myndighed, generalforsam-lingen.

Formanden bød velkommen til 60 medlemmer. På bestyrelsens vegne foreslog han Henry K. Nielsen som dirigent, mens Lennart Berendt foreslog Hans-Henrik Herbst. En foreslået skriftlig afstemning gav Hans-Henrik 32 stemmer og Henry K. Nielsen 25, mens 2 stemmer var blanke.

Lennart Berendt redegjorde herefter for årsagen til, at han var udtrådt af bestyrelsen, og understregede, at han ikke ville sidde i en bestyrelse, når flertallet af bestyrelses-medlemmerne ikke havde tillid til ham.

Lennart påpegede, at han ikke havde haft mulighed for at fremlægge et regnskab for bestyrelsen og henviste til referat af bestyrelsesmøde den 15.5.

Herefter fremlagde Lennart regnskabet for Harzenturen. Han valgte at opdele det i 3 hovedgrupper. Tilrettelæggelse, informations-møde og tilskud. Der var et underskud på kr. 13.097,67, som Lennart opfattede som et almindeligt klubtilskud til en Sommertur.

Lennart påpegede, at bestyrelsen havde vedtaget, at sommerturen var en prøvetur med damer, og den skulle foregå på samme betingelser som øvrige klubture. Derfor var der fra bestyrelsens side bevilget et tilskud på kr. 3.000 til deling mellem arrangørerne af turen i lighed med tilsvarende kotyme på alle andre sommerture, foruden de almindelige udgifter.

Både kassereren og formanden fremhævede, at bestyrelsen politisk er delt i 2 lejre, om hvorvidt der skal damer med på turene, og formanden mente ikke, at bestyrelsen havde vedtaget, at det var en prøvetur.

Flere spurgte om turen var foregået i klubregi eller udenfor, hvilket der var stor uenighed om.

Efter en pause på 15 minutter fremkom dirigenten med et sammendrag af debatten, som bar præg af, at også medlemmerne var delt i to lejre, og der fremkom mange meget kraftige meningstilkendegivelser fra begge sider.

Dirigenten konkluderede, at medlemmerne nu var orienteret om baggrunden for uenigheden. Spurgte generalforsamlingens fremmødte medlemmer om de kunne tilslutte sig, at klubben dækkede underskuddet.

Dette kunne de fremmødte tilslutte sig, dog stemte ét medlem imod dette.

Kassereren ønskede en tilkendegivelse fra generalforsamlingen, om hvorvidt de havde tillid til ham eller ej. Efter en lang debat, hvor der også fremkom flere ændringsforslag gik man til afstemning. Resultatet af afstemningen blev, at 22 medlemmer havde tillid til kasse-reren, 32 medlemmer havde ikke, mens 3 medlemmer ikke ønskede at give deres mening til kende. Hermed var kassereren afsat. Jens Jonesen, som havde været medarrangør, følte, at han havde et medansvar for turens gennemførelse og regnskab, og meddelte herefter, at han i konsekvens af dette, ikke ønskede at fortsætte i bestyrelsen.

Sommerturen til Harzen havde samlet 34 deltagere, heraf 13 damer.

1990: Generalforsamlingen blev afholdt den 24. januar 1990. Formanden bød velkommen til 63 medlemmer. Bestyrelsen foreslog Ove Lauge som dirigent, mens salen foreslog Hans-Henrik Herbst. En skriftlig afstemning gav Hans-Henrik Herbst 34 stemmer og Ove Lauge 27 stemmer, mens 6 stemmer var blanke.

21 medlemmer havde deltaget i Fjorden Rundt.

En tur i Byretten, som Ove Lauge havde arrangeret havde samlet 34 deltagere inclusive damer.

Sverigesturen til Kullen havde 21 deltagere, heraf 1 dame på cykel.

Sjælsø Rundt foregik i godt vejr.

Turistmatchen, som blev afholdt af DBCT, havde i år rekorddeltagelse med 8 hold fra DBCT og 6 hold fra både Århus og Odense. Der deltog 160 personer i den efterfølgende spisning.

Formanden Jan Petersen, Peter Bendix og Lars Ove Nielsen meddelte medlemmerne, at de ikke var tilfredse med udfaldet af den ekstraordinære generalforsamling, hvorfor de ikke ønskede genvalg ved den kommende generalforsamling.

Formanden meddelte, at den siddende bestyrelse var villig til genvalg, såfremt de forslag til vedtægtsændringer, der var indkommet, blev vedtaget. Endvidere, at Karsten Elisiussen og Bjarne Tostenæs havde indvilliget i at indtræde i bestyrelsen, i stedet for Lennart Berendt og Jens Jonesen.

Revisorerne og revisorsuppleanterne meddelte, at de ikke ønskede genvalg.

Leif Florager talte om en fusion mellem DBC og DBCT, således at man automatisk var medlem begge steder, og ikke skulle gøre sig fortjent til at være medlem af T`erne. Var positiv stemt, hvis damerne blev medlem af klubben, og ville gerne indtræde i bestyrelsen for at samle klubben.

Doris Wassmann gav udtryk for, at det var trist ikke at være velkommen i klubben. Hun ønskede at udrydde den misforståelse, at damer vil med på alle ture. Det er kun en gang imellem f.eks. hvert 4. eller 5. år. Mange damer holder sig væk, fordi de er ilde set af formanden, som altid har sin kone med på turene. Det kunne gå på omgang.

Anders Billeschou, som har været medlem i 5 år og har haft mange gode oplevelser syntes, at det er mærkeligt, at opleve to generalforsamlinger med to fløje, der bekriger hinanden. Mente, at både mænd og kvinder kunne være medlem, hvis man ville cykle. Ellers kunne man være sammen efter løbene uden medlemskab. Fandt, at hvis klubben skulle ændres, kunne man tage sit medlemskab op til overvejelse.

Lisse Florager oplyste, at hun var med på Harzenturen og følte sig impliceret, og havde derfor meldt sig ind i klubben.

Gert Gottschalk oplyste, at da han tidligere kørte med i DBCT, blev der lavet mange ture for damerne.

Johannes Risby orienterede om, at tidligere skulle man godkendes af DBC for at blive optaget, derefter kørte man som gæst i DBCT. Damer og de gamle kunne jo køre sammen. Men fandt ingen grund til at damer skulle komme og blande sig i generalforsamlingen af den grund.

Leif Johannessen tilkendegav, at han fandt det kritisabelt, at damer ikke kan deltage i klubbens udlandsture, og ønskede at damer skal kunne deltage i disse.

Nordsjællandsturen samlede 21 deltagere på 100 km-ruten samt 9 deltagere på 50 km-ruten. Heraf var en del gæster fra Roskilde og Holbæk.

Stjerneløbet samlede dette år mange medlemmer, men da en del havde glemt hjelmene, kom kun 22 til start. Resten blev der god brug for som kontroller, idet der for første gang blev stillet krav om levende poster.

Den første klubaften viste Leif Lyngsø en video fra verdens længste motionscykelløb. Paris -Brest - Paris. En meget velbesøgt aften.

Julefesten havde i år samlet 69 voksne og 19 børn. En stor tak til nisserne Vandy Boyborg, Kurt Andersen og Leif Florager.

Ole Kjeldsen oplyste, at DCU har ændret sit syn på motion, og opfordrede til, at man meldte sig ind i motionsafdelingen under DCU. Knud Rindbøll takkede for penge til juniorholdet.

Børge Nielsen undrede sig over udgift i regnskabet til bestyrelses- og revisionsmøde, hvorpå Lars Ove Nielsen oplyste, at der er flere med til revisionsmødet blandt andet revisorerne og deres koner.

Gert Gottschalk konstaterede, at der ikke var damer med til revisionsmøder før.

Der var indsendt forslag til vedtægtsændringer fra Bjarne Tostenæs og Flemming Løvbak. Begrundelsen var, at det er blevet for nemt at blive medlem. Man ønskede, at forslagene blev vedtaget med tilbagevirkende kraft. Gert Gottschalk og Erik Svendsen mente henholdsvis, at man ikke kan vedtage love med tilbagevirkende kraft, og at DBCT's love skal være i overensstemmelse med DBC's love. Forslaget blev efter afstemning forkastet, idet 34 stemte imod og 23 for, mens 6 undlod at stemme.

Leif Florager blev valgt til ny formand, Arne Hansen til kasserer, Leif Hansen til næstformand, mens Steen Florager, Doris Wassmann, Børge Nielsen og Leif Johannessen blev valgt som bestyrelsesmedlemmer.

Claus Jeppesen, Lennart Berendt og Erik Viggo Larsen blev foreslået som revisorer.

En skriftlig afstemning gav Claus 42, Lennart 31, og Erik Viggo 15 stemmer, hvorefter Claus og Lennart var valgt som revisorer, mens Erik Viggo Larsen blev valgt som revisorsuppleant.

Thorkild Madsen blev udnævnt til æresmedlem.

Æresbæltet blev givet til den afgående formand, Jan Petersen, som takkede for æren og gav udtryk for, at der på trods af de sidste års skuffelser havde været flere lyse minder i de forløbne 8 år. Med den udvikling der var sket i klubben, mente han dog, at hans medlemskab ikke var så selvfølgeligt længere.

Til sidst blev der uddelt blomster til de afgående bestyrelsesmedlemmer og revisorer.

Der var 20 af DBCT's medlemmer, som deltog i året sommertur til Svendborg Turen i de sydfynske alper blev en succes. Det hele forløb uden uheld. Starten gik fra rådhuset i Brøndby den 24. maj og med hjemkomst den 27. maj i Ejby ved Køge.

Det bemærkes, at der fra 1991 og fremefter er taget udgangspunkt i referater fra generalforsamlingerne, hvor formandens beretning følger DBC's regnskabsår.

Det vil sige for 1991 fra 1. oktober 1989 - 30. september 1990.

1991: Generalforsamlingen blev afholdt den 23. januar i klublokalet. Formanden bød velkom-men til de 43 fremmødte medlemmer. Efter at formanden havde udtalt mindeord om de afdøde kammerater Kurt Schow Christensen, Heino Dissing og Herbert Larsen, bad han de tilstedeværende om, at mindes de afdøde ved et minuts stilhed.

Søndagsturene fra Herlevkrydset havde haft pænt fremmøde med 18 - 20 mand pr. gang.

Til Stjerneløbet (1989) fik 22 deltagere lov til at starte efter en dialog med skovfogeden.

Juleturen havde i år samlet 59 voksne og 19 børn.

Søndag den 11. marts kørtes der orienteringsløb fra klubbens lokaler. Leif Hansen havde arrangeret løbet med 9 poster i og omkring Dyrehaven. Der deltog 4 fra Roskilde og 14 T'ere.

Vinderholdet var Jens Helbro, RCRM og Ole Wester, DBCT, måske ikke overraskende, da Ole bor i området, og derfor kendte alle smutveje.

Som noget nyt indførte man på onsdagsturene, at de der ville køre med moderat fart, startede kl. 18.00, og de der havde lyst til at presse hinanden og komme hjem i flere hold, startede kl. 18.15. Denne opdeling må siges, at have været en succes, idet der gennem hele sæsonen har været stor deltagelse på begge hold.

Den 22. april deltog 18 medlemmer i Sverigesturen, som gik til Kullen i strålende solskin.

Høst Grand Prix'et blev afviklet med 17 ryttere til start. Om aftenen til festen var der 45 deltagere. Der var til denne aften bestilt levende musik, hvilket var en stor succes. Der blev danset livligt til midnat, hvor festen sluttede.

Til klubmesterskabet var der 25 ryttere til start.

Søndag den 2. september skulle DBCT have deltaget i afviklingen af Tour de Vest. Sådan blev det ikke, grundet Brøndby CC's opfattelse omkring DBCT's intentioner. Dette er nu præciseret, så DBCT deltager igen i 1991. Der skal bruges 15-20 personer.

Turistmatchen blev afholdt i Odense, og igen i år kunne DBCT glæde sig over at have det vindende hold. DBCT stillede også med det første damehold i DBCT's historie. Holdet var Jette Møller, Anni Johannessen, Dorte Sørensen og Susanne Hansen (nu Berendt).

På hjemturen om søndagen var der også tid til et kulturelt indslag. Det skete ved et besøg i Nyborg på udstillingen for den kommende Storebæltsforbindelse.

DBCT blev tilsluttet DCU's motionsafdeling med M-licens. Medlemmerne blev opfordret til at løse denne licens, hvis man ikke havde anden licens.

Under punktet eventuelt orienterede formanden om Jubilæumsturen, Berlin - København. Startbeløbet ville blive på 1.200 kr., idet der ville være stor sponsortilslutning, så ryttere, der deltog, ville få fuld påklædning af sponsorer. Klubben ønskede, at medlemmer, der ikke havde licens i forvejen, løser M-licens. Leo Nielsen spurgte til længden på etaperne. Formanden gav et kort rids over ruten og kunne oplyse, at den længste etape var på 164 km. Turens budget var på 120.000 kr. Sponsorer betaler 50.000 kr., mens klubben giver et tilskud på 40.000 kr. På et spørgsmål fra Søren Schuster, blev det oplyst, at det ikke er muligt at have ægtefæller med, som ikke selv kan cykle etaperne.

Susanne Hansen (nu Berendt) takkede bestyrelsen for et flot stykke arbejde, og opfordrede de tilstedeværende til at rejse sig og udbringe et leve for bestyrelsen.

Endvidere blev der på alle disponible søndage i april, maj og juni måned kørt langture på 100 - 175 km, så træningskurven var i orden til Jubilæumsturen Berlin - København.

90 års Jubilæumsløbet Berlin - København fandt sted i dagene den 22.-28. juni 1991. 37 medlemmer havde meldt sig til denne jubilæumstur inklusive vort uundværlige hjæl-pekorps, bestående af Thorkild Madsen, Doris Wassmann, Lisse Florager, John Frid og Carlo Christiansen. Rytterne kørte i bus til Berlin og ledsagerbilen stødte til ved vandrehjemmet, hvor vi overnattede.

Efter en nats søvn var der afgang til Brandenburger Tor, hvor der skulle fotograferes og startes kl. 9.00. Vi nåede det hele. Første etape gik fra Brandenburger Tor til Plan am See. Anden etape gik fra Plan am See til Lübeck. Tredje etape fra Lübeck til Schleswig. Fjerde etape fra Schleswig til Kolding. Femte etape fra Kolding til Slagelse og sidste etape fra Slagelse til Ordrupbanen. I alt 800 km. Vejrmæssigt set fik vi prøvet det hele, især modvind og regn. Det skal dog ikke forstyrre helhedsindtrykket. Vi kom alle helskindede tilbage til cykelbanen. Seks dage var gået i sportsligt og venskabeligt lag. Det skal tilføjes, at der hver dag var sportslige konkurrencer, såvel formiddage som eftermiddage under kyndig ledelse af Thorkild Madsen.

Pressemeddelelse om DBCT's 90 års fødselsdag om reception i klubbens lokaler på selve fødselsdagen den 30. juni 1991.

"Fredag den 28. juni kl. 19.00 ankommer 34 DBCT- ryttere fra turen Berlin - København.

I den forbindelse er der løb på Ordrupbanen sponseret af DBCT, og vinderne af de sportslige indslag på turistturen fra Berlin til København vil blive hyldet af Thorkild Madsen, som har været løbsleder på turen".

Afslutningen på turen var et kapitel for sig. Vi havde ikke vejrguderne med os, idet Vorherre havde åbnet for sluserne fra Herlev og under hele velkomstceremonien på Ordupbanen. Men ceremonien blev alligevel afviklet, som planlagt, og deltagerne kørte æresrunde på den gamle cykelbane og fik overrakt pokaler og blomster. DBC's formand Ole Kjeldsen var også ked af, at turen sluttede i regn. Cykelbanen havde set frem til et festligt arrangement.

Æresløbet blev kørt den 30. juni på selve fødselsdagen.

Efter løbet spiste vi vores medbragte mad i lystigt samvær. Kl. 13.30 sluttede frokosten, da klublokalet skulle klargøres til åbent hus i forbindelse med 90 års fødselsdagen fra kl. 14.00 - 18.00. Der var stort fremmøde af såvel passive som aktive medlemmer samt en del gæster, bl.a. DBC's formand Ole Kjeldsen og næstformand Thorkild Madsen, som overrakte klubben en flot pokal som gave. Bestyrelsen besluttede at benytte den flotte pokal, som præmie til yngste drenge.

Funny Bike:

Samarbejdet blev indledt ved et møde den 25. november 1991, hvor formanden Leif Florager og Leif Johannessen var til møde i BCCM på foranledning af formand Dennis Werner fra CC Giro. Alle hovedstadens 18 motionsklubber var inviteret.

På mødet var der deltagelse fra CC Giro, Brøndby CC og DBCT samt positivt tilsagn fra ABC.

Mødets formål var at afvikle et månedligt arrangement sammen i vinterhalvåret.

Der blev aftalt 4 arrangementer den anden søndag i månederne december, januar, februar og marts.

Derefter skal arrangementerne revurderes med henblik på et samarbejde til næste vinter, eventuelt efter et gennemgående cupsystem, som allerede køres i Jylland og på Fyn.

Afslutningen for de 4 løb i sæsonen 1991/92 fik en mat afslutning, idet kun 10 deltog i præmieoverrækkelserne fra de 4 løb. Præmievindere var der ingen af, så andre medlemmer måtte tage præmierne med hjem. Ifølge vort klubblad blev der tilsyneladende ikke kåret en samlet vinder.

1992: Generalforsamlingen blev afholdt den 20. januar i klublokalet. Formanden bød velkommen til de 41 fremmødte medlemmer, hvorefter han efter nogle mindeord bad forsamlingen om ved et minuts stilhed at mindes de afdøde Frank Petersen og Niels Wendelbo.

Stjerneløbet den 11. november 1990 havde 19 ryttere til start.

Juleturen den 3. december 1990 havde samlet 70 deltagere heraf 16 børn. Nissefamilien Jette Møller, Leif Florager og Vandy Boyborg underholdt.

På Nytårsturen den 6. januar 1991 deltog 34 personer på den traditionelle travetur til Charlottenlund fortet.

Onsdagsturene havde fin deltagelse gennem hele sæsonen på begge hold.

Ved den årlige skoddenedtagning, hvor det som sædvanlig var Tordenskjolds soldater der deltog, kunne vi samtidig byde DBC's nye idrætsassistent Torben Olsen velkommen.

Tirsdag den 7. maj afviklede DBC fødselsdagsløb og i forbindelse hermed fik DBC's formand Ole Kjeldsen overrakt DBCT's gave, en startpistol, af Leif Florager.

I Sjælsø Rundt deltog ca. 20.000 cyklister. Dette arrangement skal vi værne om, da det er grundlaget for klubbens økonomiske status. Alternativet er en kontingentforhøjelse til 500 kr., såfremt vores nuværende niveau skal fortsætte. Medlemmer af DBCT bør betragte det som en pligt at stille op denne ene søndag om året som kontrol.

Høst Grand Prix'et den 3. august havde 22 ryttere til start, mens 42 deltagere gik til bords til festen om aftenen til tonerne af levende musik.

Onsdag den 26. august blev vores 30 km handicap - og klubmesterskab kørt. 20 ryttere stillede til start.

Efter løbet var der bad og omklædning i Albertslund Hallen, derefter kaffe og kringle i cafeteriet under præmieoverrækkelsen. Bestyrelsen agter at gentage dette arrangement.

I Tour de Vest deltog vi med 20 personer, som delvis varetog ruten, målområdet, tidsud-regningen og diplomudskrivningen. Løbet fik ingen respons hos medlemmerne. Det var stort set bestyrelsen med koner, som stillede op bortset fra nogle få trofaste medlemmer.

Turistmatchen blev kørt i Århus den 14. september. Vi stillede med et damehold, et mixet hold og 6 herrehold. Det vindende hold blev DBCT ved Børge Nielsen, Ib Laursen, Henning Melkjær og Gotfred Pedersen. Godt klaret af de "lidt ældre herrer", som trods deres alder kan holde de unge løver bag sig. Efter væddeløbet var omkring 160 personer til stede i Vejlby Riisskov Hallen, hvor vi spiste, sang og dansede til midnat.

Funny Bike Cup: På et møde den 22. september 1992 blev CC Giro, DCRM, BCCM og DBCT enige om at fortsætte i den kommende vinter med en dør åben for eventuelt andre interesserede klubber.

Løbene bliver afviklet som orienteringsløb eller lignende i skov eller tilsvarende områder som holdløb med 2- 4 ryttere i klubhold.

Vinderne af de enkelte løb vil få overrakt deres præmie ved afslutningsløbet den 14. marts i DBCT's klublokale.

2. afdeling blev vundet af DBCT ved Sven Holm Mikkelsen, Lars Jacobsen, Erik Svendsen og René Locht.

4. afdeling blev vundet af DBCT ved Torben Olsen, Elvig Ilkjær, René Locht og Carsten Schmidt.

6. afdeling blev vundet af DBCT ved Jette Møller, Anni Johannessen, Leif Florager og Jens Jonesen

Nordsjællandturen havde deltagelse af 10 personer på 100 km-ruten med Leif Hansen som master og Leif Johannessen kørte ledsagerbil. 50 km-ruten havde 8 deltagere med Leif Florager som master. Vi savnede vore cykelvenner fra Roskilde og Holbæk i år, ligesom formanden gerne så, at der kom flere af klubbens medlemmer, så holdene kunne blive lidt større.

DCU - motion er kommet for at blive i cykelregi. DBCT er medlem og klubbens medlemmer, der er aktive, forpligtiger sig til at have M-licens, hvis man ikke har landevejslicens.

Kassereren oplyste, at der under posten til kontorartikler skjulte sig et beløb på kr. 5.000 til køb af en kopimaskine.

Berlin - København fik et tilskud på 11.025 kr., som var et lille beløb set i frohold til turens budget. Budgettet var på 110.000 kr. Hver deltager betalte 1.200 kr. Fra sponsorer fik vi 60.000 kr., hvilket klubben kan takke nogle af medlemmerne for, idet det var dem der havde skabt disse kontakter. Kassereren oplyste, at han løseligt havde regnet ud, at hver deltager havde modtaget udstyr for minimum 1.700 kr. Jubilæumsfesten kostede 39.000 kr. Medlemmerne havde betalt 10.000 kr.

Leo Nielsen takkede bestyrelsen for en god jule - og jubilæumsfest og foreslog, at man skulle have stået kontrol til Sjælsø Rundt for at kunne deltage i arrangementerne.

Jørgen W. Larsen opfordrede de medlemmer, som ikke havde prøvet at stå kontrol ved Sjælsø Rundt til at melde sig, da det var en oplevelse. Til gengæld kunne Jørgen ikke gå ind for Leos tanke med tvungen kontrol for at kunne deltage i arrangementerne.

Ib Laursen blev udnævnt til æresmedlem, ikke kun for hans tid som formand, men også for det store arbejde, som han udenfor bestyrelsen udførte for DBCT.

Der blev vedtaget et forslag fra bestyrelsen med følgende ordlyd: "Bestyrelsen foreslår, at alle æresmedlemmer samt medlemmer, der er 70 år eller derover, er kontingentfri".

Under "Eventuelt" orienterede Jens Jonesen om den kommende sommertur. Turen er med damer og skulle gå til Rhinen.

Ib Laursen med sit turistmatchhold overrakte formanden en pokal, som er skænket af Brandhøj Auto og uddeles til DBCT's vinderhold i Turistmatchen. Thorkild Madsen havde gratis indgraveret navne på vinder-holdene flere år tilbage. Fremover skal vinder-holdets navne indgraveres. Med pokalen fulgte også 4 trøjer, som vinderholdet skal iføres ved fotografering med pokalen. Billedet skal sendes til Brandhøj Auto, som vil hænge det op i forretningen.

Sommerturen til Rhinen havde deltagelse af 35 personer. Turudvalget havde dels sørget for nogle gode træningsture for de aktive, og dels for nogle gode ture i området med bussen for de øvrige, så også de fik set nogle af de kendte turistattraktioner. På den måde fik alle et godt udbytte af turen.

1993: Generalforsamlingen blev afholdt den 18. januar 1993 i klublokalet. Formanden bød velkommen til de 48 fremmødte medlemmer, hvorefter han udtalte mindeord over de 3 afdøde medlemmer Wilfred Andersen, Jørgen Beyerholm, senior og Erik Sørensen, hvorefter formanden bad de tilstedeværende rejse sig for ved et minuts stilhed at mindes de døde.

90 års fødselsdagsfesten blev afholdt i Glostrup Hallens Selskabslokaler lørdag den 26. oktober 1991. Denne fest havde samlet 82 personer, som ønskede at afslutte klubbens 90 års fødselsdag med manér. Der blev sunget og danset hele aftenen til tonerne af M. M. Duos muntre musik til kl. 1.00, hvorefter festen sluttede.

Stjerneløbet havde 15 ryttere til start. Efter løbet samledes vi i klublokalet for at hylde vinderen, samt for at spise vor medbragte mad.

Juleturen havde samlet 78 personer inkl. 24 børn. 18 personer inkl. børn og barnevogne gik den traditionelle travetur gennem Sorgenfri slotspark og den gamle bondeby.

Sjælsø Rundt blev i år gennemført af 13.893 cyklister. Også i år blev vor klub honoreret med et særdeles pænt økonomisk tilskud fra Berlingske Tidende.

I Æresløbet deltog 7 herrehold. I Pigeklassen deltog 6 piger. Efter løbet spiste vi vor medbragte mad i lystigt samvær og fik også tid til at hædre Carlo Christiansen, som var fyldt 75 år ugen forinden.

Høst Grand Prix'et havde 15 ryttere til start, mens 42 mødte op til aftenfesten. Med til festen som klubbens gæster var Monica og Reinhardt Vonhof fra Berlin, der slusede os igennem Berlin til klubbens jubilæumsløb. For denne hjælp fik Reinhardt overrakt klubbens olielampe.

I Tour de Vest deltog vi med 24 kontroller. Dette løb som i sin tid blev startet af Ib Laursen og ejeren af Folkebladet.

Det var vores tur til at være værter ved

Turistmatchen. Vi stillede op med 2 damehold og 7 herrehold. Det var 25. gang, at løbet blev vundet af DBCT. Efter væddeløbet var vi omkring 150 personer til stede i Glostrup Hallens Selskabslokaler. Det må ikke glemmes, at der dette år blev indstiftet en Turistmatch Damevandrepokal, skænket af Neergård Camping, Hedehusene ved Poul Neergård. Denne pokal blev af Poul Neergård overrakt det vindende damehold fra ACKT bestående af Grethe Bergwald, Lilly Haagesen, Elsa Christensen og Lisbeth Lund. Det har været en succes med damehold, og formanden gav i sin tale udtryk for, at han håbede, at DBCT også fremover kan stille med 2- 3 damehold hvert år.

Økonomisk har vi støttet DBC med tilskud til bane - og landevejsafdelingen samt juniorarbej-det.

I forbindelse med, at Leo Nielsen takkede bestyrelsen for en vel tilrettelagt julefest, spurgte han også om, hvornår generalfor-samlingen blev flyttet til Lyngby CC`s klublokale, da der var noget trangt i vores eget klublokale. Formanden svarede, at han afventede udviklingen omkring en ny cykelbane, hvor han forventede, at der blev bedre klublokaleforhold.

Under "Eventuelt" referede formanden fra DBC`s generalforsamling, hvor Ole Kjeldsen gav DBCT megen ros og skulderklap. Ole Kjeldsen fortalte om motionsbølgen, som griber om sig og som også vil indtage cykelbanen. I samarbejde med andre motionsklubber kunne DBCT lave løb på banen.

På en forespørgsel blandt de fremmødte, var der ca. 20 medlemmer som tilkendegav, at de var interesserede i at køre på banen.

Bestyrelsen havde besluttet, at man i lighed med vinterturene vil udsætte en præmie til den eller de, som havde flest point på onsdagsturene. Præmien skulle bestå af en gavecheck på 500 kr., som skulle deles, såfremt der var flere med samme antal mødepoint.

Der var nogen debat om klubbens blå klubtrøje, idet flere udtrykte ønske om noget mere spraglet. Det var dog ikke så ligetil at ændre, fordi DCU skal godkende dette.Ib Laursen foreslog, at vi fik ens bukser. Ove Lauge Petersen foreslog, at vi havde samme klubdragt som DBC og eventuelt købte ind sammen. Bestyrelsen havde fået noget at arbejde med.

Jens Jonesen orienterede om klubben sommertur, som går til Bornholm. Turen ville kun være for de aktivt cyklende. Der ville være afgang med Bornholmerbåden og hjemrejsen ville foregå med bus gennem Sverige.

Funny Bike Cup 2. afdeling blev vundet af DBCT ved Louis Bodé, Lars Jacobsen og Niels Jørgen Lieberoth.

På Nordsjællandsturen var der et 100 km hold, med Torben Olsen som master med de 4 ledsagere Kent Christensen, Steen Florager, Claus Jeppesen og Erik Svendsen, og et 75 km.hold som kørte Esrum sø Rundt med Gotfred Pedersen og Niels Jørgen Lieberoth som mastere og med Louis Bodé, Ib Laursen, Sven Holm Mikkelsen, Ove Lauge Petersen, Kurt Skovby og Lenard Jensen fra Roskilde. På 50 km var Leif Florager master og havde selskab af Susanne og Lennart Berendt, Mona Larsson, Jane Holm Petersen og Jens Jonesen. Lisse Florager kørte ledsagerbil.

1994: Funny Bike Cup 4. afdeling blev vundet af DBCT ved Niels Jørgen Lieberoth, Louis Bodé og Kurt Skovby.

Generalforsamlingen blev afholdt den 17. januar i klublokalet. Formanden bød velkommen til de 54 fremmødte medlemmer. Derefter bad formanden forsamlingen mindes de 3 kammerater, som var afgået ved døden i 1993. Det var Albert Mortensen, Børge Nielsen, som døde under Veteran VM i St. Johann i Østrig og Jørgen Wiberg.

1993 var et godt år, såvel økonomisk som socialt og sportsligt. Pigerne slog igennem i 1993 med flere pigehold til Turistmatchen. Der var stor aktivitet om vinteren på søndagsturene, ikke mindst til den nyindstiftede Funny Bike Cup, som afholdes i samarbejde med DCRM, BCCM og CC Grøndal, hvor der vinteren igenne var stor deltagelse fra DBCT. Neergård Camping har til formålet skænket en vandrepokal, som klubberne dyster om. Disse arrangementer er blevet noget af et tilløbsstykke, idet der hver gang er mellem 40 og 50 ryttere til start.

Onsdag den 17. marts var sidste klubaften og samtidig afslutning på dartturneringen.

Sjælsø Rundt blev i år gennemført af 12.557 cyklister. Der lød en stor tak fra formanden til alle medlemmer, mange med familie, naboer, venner m.v. for indsatsen, som også i år blev honoreret med et særdeles pænt økonomisk beløb fra Berlingske Tidende.

Dette års Æresløb blev noget usædvanligt, dels på grund af et lille fremmøde, som betød, at der kun blev dannet 4 hold, og dels på grund af et styrt i et veteranløb om morgenen. Det bevirkede, at Sven Holm Mikkelsen måtte køre 2 ture, men det forhindrede ham ikke i at vinde Æresløbet sammen med sin makker Lennart Berendt. Pigeklassen blev vundet af Anni Johannessen.

Høst Grand Prixet havde deltagelse af 19 ryttere. I aftenfesten deltog 37 personer.

Klubmesterskabet havde 23 ryttere til start.

I år var OCKT værter for Turistmatchen. Vi stillede op med 2 damehold og 6 herrehold. Der var tilmeldt 41 hold. ACKT vandt både hos damer og herrer.

Efter væddeløbet var der ca. 250 personer tilstede i FKS - hallen, hvor vi spiste, sang og dansede til midnat.

Formanden var ked af, at han i sin beretning til DBC, havde glemt at nævne Inge Lise og Niels Jørgen Lieberoth, som gør et stort arbejde med at samle tomme flasker, der sælges til fordel for klubben.

Ved generalforsamlingen i januar måned 1993 var der ca. 20 aktive ryttere, som ved håndsoprækning tilkendegav, at man gerne ville træne på cykelbanen, men der er langt fra tanke til handling- der mødte 5-6 ryttere på træningsaftenerne, så efter 5 træningsaftener måtte bestyrelsen skønne, at interessen her og nu ikke er tilstede blandt rytterne, og derfor stoppede igen. Ærgerligt.

Til NM for motionister havde nogle af klubbens medlemmer den ære at blive udtaget til nationale hold. Derudover deltog flere på andre hold. Det skal nævnes, at DBCT`s medlem Claus Jeppesen opnåede både en guld - og en sølvmedalje.

DBC's formand Ole Kjeldsen takkede for den hjælp klubben yder både økonomisk, men også arbejdsmæssigt. Hvis man har lyst til at træne på banen er man velkommen. Når cykelbanen flytter, så flytter DBCT med. Der har været nævnt flere mulige steder for placeringen af den nye cykelbane, men Ballerup, Hvidovre og Gladsaxe er de bedste bud.

Under "Regnskab" oplyste kassereren, at hun havde lavet en opgørelse over klubbens beholdning af tøj m.v.

Overrækkelse af 50 og 25 års emblemer. 50 års medlemskab: Johannes Risby, Anker Kjær Nielsen, Harald Christensen, Emil Krog og Henry Konrad Nielsen. 25 års medlemskab: Curt Arne Jørgensen, Carlo Christiansen, Willy Pedersen, Svend Nørgård, Arne Teofelius Jensen, Gert Gottschalk, John Hansen, Parly Heckmann, Erik Viggo Larsen, Jørgen Friis Petersen, Jørgen W. Larsen og Bendt A. Nielsen.

Under "Indkomne forslag" havde Susanne Berendt indsendt 2 forslag. Et om altid at køre med hjelm og et om at "Bestemmelsen om, hvem der i det kommende år skal have dette ærestegn, træffes på et bestyrelsesmøde af den siddende bestyrelse". Susanne uddybede forslaget med at sige: "at hun fandt det forkert, at forskellige medlemmer af bestyrelsen, inden afstemningen finder sted, går rundt ved bordene og hvisker det navn, som bestyrelsen mener skal tildeles Æresbæltet. Når bestyrelsen har en mening om dette, finder jeg det mere demokratisk og rigtigt, at den fremtidige Ærebæltemodtager udvælges af bestyrelsen alene. Sådan som det fungerer nu, er det efter min mening udtryk for skindemokrati." Flere ældre medlemmer mente ikke, at måden skulle ændres, fordi det altid har fungeret på denne måde. Hans-Henrik Herbst gav udtryk for, at han har været med til mange general-forsamlinger, og blev meget ked af det, da han så forslaget. Han fandt, at det var en god og hyggelig tradition, som man burde bevare. Afstemning skete ved håndsoprækning, og der var kun 7 stemmer for forslaget, som dermed var forkastet.

Forslaget om at bære hjelm fandt en stor del af medlemmerne som et godt forslag i forbindelse med løb og også ved træning, mens flere andre var imod tvang ved træning. Også formanden havde stor sympati for forslaget, men var ikke enig i påbud ved træning, da der ikke lå noget krav fra DCU. Der står intet i lovene, som kan støtte forslaget. Det burde være en selvfølge, at man bar hjelm. Der var skriftlig afstemning, og 18 stemte for forslaget, 30 stemte imod og 4 undlod at stemme, hvorved forslaget var forkastet.

Under "Eventuelt" takkede Svend Nørgård for ideen med jubilæumsemblemet, ligesom der var ros til Susanne Berendt for hendes forslag. Det er godt, at der er nogle aktive, der kommer med nye forslag. Svend Nørgård opfordrede Susanne til at komme igen. Også ros til Inge Lise Lieberoth for et godt blad. Det var noget af det, som de passive medlemmer så frem til, så de kunne læse om, hvad der sker i klubben.

Formanden oplyste, at Sommerturen går til Femmøller på Mols. En 4 dages tur med cykling frem og tilbage, så en del træning er nødvendig.

Der var også søndagsture i april måned, så formen var i orden til Sommerturen til Mols, hvor 36 medlemmer havde meldt sig, deriblandt vores altid veloplagte madmødre Evy Nielsen og Lisse Florager, som kørte ledsagerbilen med trailer udlånt af Neergård Camping, Hede-husene.

Første dag cyklede vi fra Brøndby tværs over Nordsjælland til færgen i Hundested. Fra Rørvig videre mod Odden Færgehavn under ledelse af Lennart Berendt, som har fritidshus mellem Rørvig og Nykøbing Sjælland. Sejlturen til Ebeltoft blev brugt til at sætte den medbragte mad og kaffen til livs. Fra Ebeltoft til hotel Vægtergården, Femmøller, hvor vi blev indkvarteret. Anden og tredje dag foregik i de naturskønne og meget kuperede Mols bjerge. Fjerde og sidste dag kørtes fra hotel Vægtergården med retning mod Brøndby via Ebeltoft, Odden, Rørvig og Hundested, Frederiksværk, Lille Kregme, Ølsted, Lille Havelse, Strø, Gørløse, Ulvelse, Uggerløse, Lynge, Bastrup, Ganløse, Knardrup, Måløv, Smørumnedre, Ledøje, Risby til Abildager.

Fire dage sportsligt og venskabeligt lag. Hver dag var der sportslige indslag i Mols bjerge startende med en enkeltstart, derefter seedning til parløb, hvor bedste og dårligste tid blev sat sammen og så fremdeles. Derefter igen seedning til 4 mands holdløb af bedste og dårligste køretid i parløb, hvilket udløste følgende vindere:

Prolog/enkeltstart: Steen Florager var hurtigste herre, Jette Møller var hurtigste dame.

Parløb: Lars Jacobsen og Lennart Berendt, Susanne Berendt og Hans Kirkmand blev nummer to.

4 mands/dame holdkørsel: Lillian Lottrup, Finn Møller, Kent Christensen og Ole Wassmann.

Funny Bike Cup 3. afdeling 1994/95 blev vundet af DBCT ved Jette og Finn Møller og Susanne og Lennart Berendt.

1995: Generalforsamlingen blev afholdt den 16. januar i klublokalet. Formanden bød velkommen til de 50 fremmødte medlemmer og meddelte, at 4 af vore kammerater var døde i løbet af året. Emil Krog, Harald Christensen, Anker Kjær Nielsen og Curt A. Jørgensen.

Formanden omtalte den gennemgående vinteraktivitet Funny Bike Cup som er kommet for at blive.

Ligeledes er vore hyggelige klubaftener, som er den tredje onsdag i hver måned i vinterhalvåret uundværlige. Her er det kammeratlige i højsædet, og vi får afviklet vor gennemgående dartturnering.

Stjerneløbet havde 26 ryttere til start.

På klubaftenen den 12. november 1993 var dartturneringen suspenderet til fordel for et meget interessant foredrag af Vibeke From Jeppesen og Claus Jeppesen om ernæring og træning.

Juletræsfesten havde 92 deltagere, heraf 28 børn. 15 gik travetur om formiddagen med Sven Holm Mikkelsen som master. Der var besøg af nissefamilien Jette Møller, Vandy Boyborg og Torben Olsen. Inge Lise og Niels Jørgen solgte amerikansk lotteri, der skulle begrænse underskuddet på festen. Der var flotte præmier.

Ved klubaftenen den 16. december 1993 var klublokalet lavet om til julestue, hvor klubben var vært ved æbleskiver og gløgg, som en forsmag på julens komme.

Funny Bike Cup, 4. afdeling. Søndag den 9. januar 1994 deltog vi med 19 ryttere. Start fra Glostrup Hallen med CC Giro som arrangør. 16 hold med i alt 55 ryttere deltog. Vinder blev DBCT med et hold bestående af Louis Bodé, Kurt Skovby og Niels Jørgen Lieberoth.

Klubaftenen den 19. januar 1994 havde vi igen foredrag på programmet, så dartturneringen blev igen suspenderet. Til gengæld fik vi et belærende foredrag af Gabor Klöczl om brugen af pulsur som træningsværktøj. 24 personer havde fundet frem til klublokalet denne aften.

Rævejagten fandt sted den 6. februar 1994.

Jagtmiddagen blev indtaget i klublokalet. Den bestod som sædvanlig af gule ærter, flæsk og medister tilberedt af Lisse Florager. Under kaffen blev de nye ræve hædret med præmie, blomster og et DBCT-hurra, og de nedlagte ræve måtte berette, om hvordan de var blevet indfanget.

Onsdag den 16. marts 1994 var sidste klubaften og samtidig afslutning på dartturneringen.

Søndag den 20. marts kørte vi det årlige orienteringsløb med vennerne fra Roskilde. DBCT var arrangør i højt solskin. Der deltog 13 T'ere og 9 fra Roskilde. Vindere blev Ib Blom RCR-M og Niels Jørgen Lieberoth, DBCT.

Den sidste vintertur blev kørt den 27. marts 1994. 21 havde fundet frem til mødestedet. Turen sluttede i klublokalet, hvor vi skulle foretage lodtrækning om Bananens Vinterturs-præmie. En stor tak til Bananen for hans velvilje overfor DBCT.

På onsdagsturene har der gennem hele sæsonen været stor tilslutning på begge hold, men med nogle få uheld til følge. Derfor husk styrthjelm.

Søndag den 12. juni 1994 blev Sjælsø Rundt afholdt for 25. gang. Vejret var igen med os, da vi tilbragte dagen som kontroller og officials for at sikre, at de 13.393 cyklister kom igennem ruten på forsvarlig vis. En hjertelig tak til jer alle for indsatsen, som sikrede klubben et ekstraordinært stort tilskud i anledning af 25 års jubilæet.

Æresløbet søndag den 3. juli 1994 havde samlet seks hold. Der skal lyde en stor tak til Vølund Ecology Systems A/S for de smukke præmier, som blev overrakt til vinderne. Dagen sluttede på Ordrupbanen, hvor vi spiste vor medbragte mad i lystigt samvær.

Lørdag den 6. august var 23 ryttere til start i Høst Grand Prixet med efterfølgende spisning.

Torsdag den 11. august var alle Sjælsø Rundt kontroller fra i år inviteret i Cirkusrevyen på Berlingske Tidendes foranledning, idet klubben modtog et ekstra bidrag til at markere 25 års jubilæet. Bestyrelsen havde besluttet, at alle kontroller skulle inviteres i Cirkusrevyen. Det var en stor succes, idet alle stole var besat og alle morede sig. Alle kontroller modtog endvidere en sweatshirt med jubilæumlogo på.

Onsdag den 17. august blev der kørt klubmes-terskab.

Turistmatchen havde i år ACKT som værter. Vi stillede med 3 damehold og 7 herrehold. Der var 30 hold tilmeldt.

Efter væddeløbet var der præmieoverrækkelse, spisning og dans i Vejlby Riisskov Hallen, hvor vi var ca. 200 personer.

I årets løb har vi ydet tilskud til en gennemgående Junior Cup på banen.

Der skal også i år lyde en stor tak til Inge Lise og Niels Jørgen Lieberoth for det store arbejde de stadig præsterer ved at samle flasker, og sælge dem til fordel for klubben.

I løbet af året har flere af DBCT's aktive deltaget i forskellige løb i såvel ind- som udland og klaret sig godt. Til Nordisk Veteran Mesterskab i Sverige blev 3 af klubbens medlemmer nordiske mestre i deres klasse. Flot. Tillykke til Claus Jeppesen, Henning Kjær Jørgensen og Henning Melkjær.

Ole Kjeldsen orienterede om, at kun Gladsaxe var tilbage, som den eneste kommune, der kunne løfte den store opgave med den nye cykelbanes placering!

Der var 3 nye 25 års fortjenstmedaljer for lang og tro tjeneste til uddeling til Hans-Henrik Herbst, Ove Claus Hansen og Jørgen Esbensen.

Under "Forslag" var der et forslag fra bestyrelsen om "Ændring af klubmesterskabet fra 30 km handicap til afvikling af klubmesterskabet i klasser, som følger de nordiske og europæiske til enhver tid gældende regler, som starter med en alder på 35 år, tilpasset tilmeldingerne.

På forespørgsel fra Bent Mandsbjerg oplyste Erik Svendsen, at det næsten var umuligt at sammensætte et retfærdigt handicap for vor klubs medlemmer, hvorimod opdeling i klasser vil være langt mere retfærdigt. Man bliver så vinder af sin klasse i stedet for klubmester.

Leo Nielsen mente, at vi så straks skulle afgive ordre på alle de medaljer, vi skulle til at bruge.

Forslaget kom under afstemning og blev enstemmigt vedtaget.

Under "Eventuelt" oplyste Erik Svendsen omkring turen til Mallorca, at i forbindelse med klubaftenen den 15. februar, ville Lisbeth Glymov fra Aktiv Cykelrejser komme og fortælle og give gode råd om cykling på Mallorca.

På klubbens sommertur til Mallorca deltog 57 personer, det største antal i klubbens historie. Det var en færdigpakket tur med Aktiv Cykelrejser. Vi blev indkvarteret på hotel Flamboyan og nærliggende hoteller i Magalluf, da Flamboyan var overbooked.

Vi blev opdelt i 2 - 3 hold efter antagelig kørestyrke. Øen blev udforsket dag for dag. Ja, der var vel ikke den plet på Mallorca, hvor en T'er snart ikke havde været. Vi fik også mulighed for at besøge Ole Ritter på hans sommerresidens samt en vingård på vej derfra.

En uge i sportsligt og venskabeligt lag, det er sagen. Alle deltagere fik prøvet sig selv og cyklen af på bakker, bjerge, hårnålesving og nedkørsler, inden vi igen landede i Kastrup. En god og vellykket tur var til ende.

Funny Bike Cup 1. afdeling 1995/96 blev vundet af DBCT ved Jette og Finn Møller og Susanne og Lennart Berendt

1996: Generalforsamlingen blev afholdt mandag den 15. januar i klublokalet.

Formanden bød velkommen til de 50 fremmødte medlemmer og meddelte, at 3 af vore medlemmer var afgået ved døden i det forløbne år. Det var æresmedlem og ærebæltemodtager Ib Laursen, Martin Poulsen og æresmedlem Thorkild Madsen. Efter at formanden havde udtalt mindeord for de 3 kammerater, bad han de tilstedeværende rejse sig for ved et minuts stilhed at mindes de afdøde.

Stjerneløbet den 30.oktober 1994 havde 24 ryttere til start. Efter løbet samledes vi i klublokalet, hvor Lisse Florager og Conny Laursen havde dækket borde med duge og levende lys.

Søndag den 4. december 1994 var vi 103 personer heraf 35 børn, til Julefest. 25 deltog i traveturen.

Onsdag den 21. december var klublokalet igen omdannet til julestue. Der mødte 28 medlemmer op til trods for, at der kun var 3 dage til jul. Klubben var vært ved æbleskiver og gløgg.

Efter at dartpilene var kastet havde Vibeke From Jeppesen et indlæg om den nye klasseinddeling for veteraner/old boys.

Søndag den 1. januar 1995 kl. 9.00 mødtes vi traditionen tro i klublokalet for at ønske hinanden et godt nytår og spadsere en tur. Turen blev dog droppet, da der kun var mødt 6 personer op. Men det var måske også en uheldig kalender lige netop det år. De fleste medlemmer var måske dårligt kommet i seng efter Nytårsfesten. Til gengæld blev banen og vore pokaler gennemgået, og derefter var der wienerbrød og chokolade til alle.

Funny Bike Cup, 3. afdeling søndag den 8. januar 1995 deltog vi med 10 ryttere. Starten gik fra RCR-M's klubhus med RCR-M som arrangør. Der deltog 44 ryttere fordelt på 12 hold. Vinder blev DBCT med et hold bestående af Jette og Finn Møller og Susanne og Lennart Berendt.

På klubaftenen den 15. februar fik 44 fremmødte medlemmer et lærerigt foredrag om aktiv cykelferie på Mallorca. Dartturneringen var suspenderet.

Onsdag den 15. marts 1995 var sidste klubaften og samtidig afslutning på dartturneringen.

Den 11.juni 1995 sørgede vi for, at 12.087 cyklister kom godt igennem Sjælsø Rundt, samtidig med, at vi sørgede for at klubkassen igen fik et økonomisk tilskud.

Torsdag den 27. juli 1995 var 14 T'ere på Ordrupbanen for at hjælpe DBC med at afvikle Tour de France revanche, som kontroller og billettører.

Høst Grand Prixet havde 22 ryttere til start, mens 25 deltog i festen om aftenen til tonerne af levende musik fra John Players.

Klubmesterskabet den 16. august 1995 havde 5 damer og 22 herrer til start. Det var første gang, at vi skulle afvikle mesterskabet efter de nye regler efter klasseinddeling, så det var spændende, hvordan det ville forløbe. Det gik godt med hjælp fra rytterne om placeringerne, da det er svært at tage 12- 15 ryttere hjem indenfor 2 - 4 sekunder. Så næste år vil startproceduren blive ændret.

Det var vores tur til at afholde den årlige Turistmatch. Vi stillede med 4 damehold og 9 herrehold. Der var 25 hold tilmeldt. Det vindende hold blev DBCT.

Vore piger klarede sig også flot med en ny andenplads efter de suveræne Århuspiger, der næsten træner som profesionelle.

Den af ACKT indstiftede Bedste By Pokal blev også vundet af DBCT med 117 point, ACKT med 74 og OCKT med 19 point.

Den af OCKT indstiftede pokal for hurtigste tid blev ligeledes vunder af DBCT ved René Locht, Steen Florager og John Helleskov.

Efter løbet var der præmieoverrækkelse, spisning og dans i hal B i Albertslund Hallen, hvor vi var ca. 150 personer.

Der skal igen lyde en stor tak til Inge Lise og Niels Jørgen Lieberoth, som stadig samler tomme flasker ind til fordel for klubben.

DBC's formand Ole Kjeldsen takkede for det gode samarbejde i årets løb, og for den hjælp T'erne ydede ved skoddeop- og nedtagning, World Cup og DBC's stjerneløb. Ligeledes en stor tak for den økonomiske støtte i form af præmier til juniorrytterne. Ole rettede en særlig tak til Leif Florager for det samarbejde, de havde haft i de år, hvor Ole har været formand for DBC. Ole rettede ligeledes en tak til Leo Nielsen, for at have pudset vinduer i klublokalet 2 gange i løbet af sæsonen.

Conny Laursen takkede også Leif for den store hjælp, hun havde modtaget ved Ib's bortgang og for alle de gode år, hvor Leif havde været formand.

Efter overrækkelse af Formandspokalen til Jette Møller og Ove Hausholms Mindepokal til Finn Møller meddelte formanden følgende: Bestyrelsen havde besluttet, at de to pokaler havde udstået deres levetid, og ville blive sat i glasmontre. I stedet for ville der blive indstiftet to nye pokaler med samme propositioner.

Formandspokalen var indstiftet af daværende formand Ib Laursen i 1977. Den nye pokal, som er skænket af Ib Laursens enke Conny Laursen, og som Ib Laursen selv havde vundet ved et tidligere løb, vil blive indstiftet som: IB LAURSENS MINDEPOKAL.

Ove Hausholms Mindepokal var skænket af Ove Hausholms arving (søn) i 1984 som mindepokal over Ove. Den nye pokal vil blive indstiftet som: THORKILD MADSENS MINDEPOKAL.

Dette kunne generalforsamlingen fuldt ud tilslutte sig.

Gotfred Pedersen fik overrakt klubbens 25 års emblem, en buket blomster samt et rungende DBCT-hurra. På bestyrelsens vegne fortsatte formanden. Vi har her i klubben et medlem, som altid har deltaget flittigt i alle klubbens aktiviteter. Dette gælder såvel skoddeop- som nedtagning, kontrol ved Sjælsø Rundt, Tour de Vest samt meget andet, hvorved klubbens økonomi og gode renommé hos ham altid har været i højsædet. Han er en god kammerat og én man altid kan stole på. Desuden har han været æresbæltemodtager i 1991, hvilket fører os frem til navnet: GOTFRED PEDERSEN, som vi gerne vil udnævne til æresmedlem. Generalforsamlingen var enig heri og Gotfred fik herefter overrakt klubbens æresnål som et synligt bevis herpå, samt en buket blomster og et kæmpe DBCT-hurra.

Under "Valg" meddelte Leif Florager, at han ikke modtog genvalg, og at bestyrelsens forslag til ny formand var Niels Jørgen Lieberoth. Såfremt Niels Jørgen skulle blive valgt som formand ville Inge Lise Lieberoth trække sig fra bestyrelsen, men fortsætte som redaktør af klubbladet udenfor bestyrelsen. Niels Jørgen Lieberoth blev valgt som ny formand, hvorefter Inge Lise fortsatte udenfor bestyrelsen.

Niels Jørgen takkede for den tillid, man havde vist ham, ved at vælge ham til formand. "Jeg vil efter bedste evne bestræbe mig på at føre klubben videre i den samme gode ånd, som hersker nu. Samtidig er det mit håb, at Leif vil hjælpe i den første tid, specielt med de ældre medlemmer, som jeg ikke selv kender personligt, men som har været aktive i klubben for år tilbage" Dette lovede Leif beredvilligt.

Bent Madsbjerg bemærkede, at billedmaterialet i klubbladet ikke stod mål med det i øvrigt udmærkede klubblad. Hertil svarede Ove Lauge, at man arbejdede på en løsning med scanning af billederne og håbede derved at afhjælpe problemerne. Erik Svendsen kommenterede ligeledes billedkvaliteten, og sagde, at hvis bladet skulle trykkes professionelt, ville det blive en bekostelig affære.

På forespørgsel fra Steen Florager oplyste Erik Svendsen, at Sommerturen i 1996 ville blive en aktiv cykelferie Fyn Rundt med en afstikker til bakkerne omkring Vejle.

Lisse Florager fik næsten enstemmigt tildelt Æresbæltet. Leif Florager overrakte æresbælte og æresnål med få, men velvalgte ord. "Det er en særlig glæde og med stolthed for mig at kunne ære dig for din indsats for alle klubbens medlemmer siden 1970. Du er altid på pletten, når vi skal på tur, når der skal laves mad, gøres rent, køres trailer og meget andet". Lisse fik blomster og nok det største DBCT-hurra i klubbens historie. Lisse takkede for den store æresbevisning og lovede at give en hånd med i ny og næ, men ville gerne sidde lidt med på sidelinien og nyde at andre herefter tog over.

Funny Bike Cup 5. afdeling blev vundet af DBCT ved Henning Kjær Jørgensen, Sven Holm Mikkelsen, Torben Olsen og Erik Svendsen

I sæsonen 1996/97 fik vi en overgang Politiet med i Funny Bike. De var så ubeskedne fra starten, at det ene hold de stillede op med vandt 1. afdeling.

2. afdeling blev vundet af DBCT ved Gotfred Pedersen, Bent Mandsbjerg, Henning Melkjær og Bent Mortensen.

1997: Funny Bike Cup 3. afdeling i sæsonen 1996/97 blev vundet af DBCT ved Hanne og Tom Hansen samt Stefan Zahle.

Generalforsamlingen blev afholdt den 20. januar 1997 i klublokalet med 50 fremmødte medlemmer.

Det var formandens første beretning. Formanden rettede en tak til "bageholdet", som har sørget for dejlig hjemmebag til klubaftenerne og dermed været med til at sørge for hyggestemningen på disse aftener.

Formanden havde også et lille hjertesuk. Medlemmerne viser en utrolig vilje til at møde op til de forskellige arrangmenter. Men medlemmerne er ikke så villige, når der kan blive tale om at skulle påtage sig et job i bestyrelsen. Formanden henstillede til medlemmerne om, at have dette i tankerne fremover og være lidt mere villige til at påtage sig bestyrelsesarbejde..

Funny Bike Cup, 2 afd: Søndag den 10. November 1996 deltog vi med 15 ryttere. Vi mødtes i DCRM's klublokale til frisklavet kaffe, inden vi tog fat på dagens konkurrence. I alt var der 13 hold til start, heraf 5 hold fra DCRM, som deltog udenfor konkurrence. Vinder af 2. Afdeling blev DBCT ved Gotfred Pedersen, Bent Mandsbjerg, Henning Melkjær og Bent Mortensen.

Juletur/juletræsfest: Søndag den 1. December 1996 var vi samlet 112 personer heraf 41 børn til klubbens traditionelle juletræsfest. Dagen begyndte for 20 af gæsterne kl. 10.00 med varm gløgg og chokolade inden en frisk gåtur ad stierne til Sorgenfri Slot og tilbage gennem den gamle bondeby i Lyngby. Kl. 12.00 var alle klar til at gå til bords i det festligt pyntede lokale. Som sædvanlig var klubben vært med sildemadder, drikkevarer, kaffe og julebag. Efter maden var det tid for børnene at få kaldt nissefar (Torben Olsen) og nissemor (Susanne Berendt) ind samt nissespillemand Vandy Boyborg, så der kunne blive danset om juletræet og ikke mindst, at der kunne blive uddelt gaver og godteposer. Da først børnene havde fået deres gaver og slik, var det tiden for de voksne, hvor man kunne købe lodder i det amerikanske lotteri og på denne måde få nogle flotte gaver med hjem. Til slut blev der trukket lod om juletræet, og medlemmerne fik lov til at tage juledekorationerne fra de smukt pyntede borde med hjem (Jette Møller design). Endnu engang lykkedes det at få afviklet dette dejlige arrangement. Selvom pladsen efterhånden er lidt trang, så føles det, som om alle nyder denne dag sammen med de øvrige medlemmer og deres pårørende, ikke mindst er det dejligt at se børnene hygge sig sammen.

Funny Bike Cup, 3. Afd: Søndag den 12. Januar 1997 deltog vi med 18 ryttere. Det var denne gang arrangeret af CC Grøndal.Vi mødtes på Teglmoseskolen, Gl Landevej 25, 2620 Albertslund, hvor der var start og mål. I alt var der 10 hold til start.

25 års jubilarer: Der var i år 5 af klubbens medlemmer som havde været medlem i 25 år. Vandy Boyborg - E Reinholdt Jensen - Kurt Yttergreen - René Wettergren - Tajs Lau Nielsen. E Reinholdt Jensen var ikke tilstede. De 4 øvrige blev hædret med 25 års nålen samt en buket blomster. Vi udbragte et stort DBCT hurra for jubilarerne.

Rævejagt: Søndag den 2. februar 1997 blev den årlige rævejagt afviklet i Dyrehaven med 14 jægere klar til at jagte de 2 ræve. Jagtmiddagen bestod som sædvanlig af gule ærter, vel tilberedt af Hanne Petersen. Efter middagen berettede de nedlagte ræve om, hvordan de var blevet indfanget, og bagefter blev de nye ræve hyldet med blomster og et stort DBCT hurra. Vi fik også hyldet Egon Dalbjørn med hans fødselsdag den 25. Januar 1997.

Orienteringsløb: Søndag den 2. marts 1997 var det RCRM's tur til at afvikle orienteringsløbet, som køres sammen med DBCT. Det var ikke mange, der havde fundet vej til Roskilde på denne kolde og blæsende dag. Fra T'erne var der 5 deltagere. Efter løbet hyggede vi os sammen, medens vi spiste vores medbragte mad.

Derefter gik vi over til præmieoverrækkelsen: Vindere blev Sven Holm Mikkelsen og Torben Olsen samt en deltager fra RCRM.

Funny Bike Cup, 5 Afd: Søndag den 9. marts 1997 blev 5. og dermed sidste afdeling afviklet med DBCT som arrangør. DBCT stillede med 15 ryttere denne dag, som deltog udenfor konkurrence. Efter at løbet var afviklet, var det tiden til den årlige fællesspisning, hvor vi hygger os sammen. Inge Lise Lieberoth havde i år sørget for hjemmelavet skipperlabskovs med rødbeder og hjemmebagt rugbrød. Da den værste sult var stillet, gik vi over til kåringen af denne vinters vinder af holdkonkurrencen. Vinder blev DBCT. Dette var næsten klart inden sidste afdeling, bare ikke DCRM gik hen og vandt. Det blev denne dag BCCM som hjalp os til den samlede sejr.

Sommerturen var i år en etapetur med start i Århus og afslutning i Nykøbing F og blev afviklet i dagene fra den 8. - 11 maj 1997. Undervejs overnattede vi på vandrerhjemmet i Ry, dernæst Den Gamle Grænsekro i Taps ved Christiansfeldt og sluttelig pension Mosekroen i Nap ved Fåborg. Vejret var som det danske vejr nu engang er, skiftende fra regn og blæst til sol og varme. Så alle fik brug for deres forskellige former for cykeltøj. Det blev til nogle gode ture, og vi havde nogle dejlige dage sammen. Sidste dag sluttede med at man cyklede fra Nap via Svendborg og Langeland til færgen i Spodsbjerg. Efter ankomsten til Tårs videre på cykel til Nykøbing F. I Nakskov sagde vi dog farvel til Hanne og Tom, som benyttede lejligheden til at besøge familien. Efter ankomst til Nykøbing læssede vi cyklerne i bilen og rytterne tog derefter toget tilbage. Alle syntes de havde haft en dejlig tur.

Sjælsø Rundt: Søndag den 8. juni 1997. Så skulle vi igen igang med årets store opgave: Nemlig kontroltjenesten ved afviklingen af Sjælsø Rundt. Solen skinnede fra en næsten skyfri himmel, og det fortsatte resten af dagen. Så det lykkedes at få ledt alle 10.651 cyklister godt igennem ruten på forsvarlig vis.

Æresløb: Søndag den 29. juni 1997 var dagen, hvor vi skulle afvikle vores lovbundne Æresløb. Dagen startede med lodtrækning i klublokalet, hvorefter vi i samlet trop begav os ud til Hjortekærsvej. Der blev dannet fire 3 mandshold. For at kunne starte med fire hold deltog Jette Møller på det ene herrehold.

Igen i år havde Vølund Ecology Systems A/S sponsoreret nogle flotte præmier, hvilket vi siger en stor tak for.

Dagen sluttede på banen, hvor de 27 fremmødte spiste deres medbragte mad og hyggede sig sammen i nogle timer og fejrede vores 96 års fødselsdag.

Høst Grand Prix: Lørdag den 3. August 1997 afviklede vi årets Høst Grand Prix på den sædvanlige rute ved Risby med 23 ryttere til start, fordelt med 7 damer og 16 herrer.

Vi var gået tilbage til den gamle tradition med at afholde Høst Grand Prixet i Herstedvester Forsamlingshus.

Turistmatch: Lørdag den 20. September 1997 drog vi af sted til Skanderborg, hvor årets turistmatch skulle køres. Vi var i alt 32 personer, som mødtes ved Vølund i Abildager for at blive transporteret til Skanderborg.

Der var i år i alt tilmeldt 24 hold til turistmatchen, heraf stillede DBCT med 6 herrehold og 2 damehold. Det lykkedes endnu engang at bringe herrepokalen hjem til DBCT.

Efter løbet var vi samlet på Hotel Skanderborghus til fællesspisning og dans bagefter. Kl. 24.00 kørte vi tilbage til Skanderborg Vandrerhjem, hvor vi overnattede. Søndag morgen kørte vi tilbage til Abildager, hvor vi skiltes efter en dejlig tur.

Nordsjællandstur: Søndag den 28. september 1997 afviklede vi vores traditionelle Nordsjællandstur. I år mødte RCRM med 9 ryttere og DBCT med 17 ryttere. Turen blev kørt i 3 hold 100 km., 70 km. og 50 km. Efter turen og et dejligt varmt bad på inderkredsen mødtes vi i klublokalet for at spise vores medbragte mad. Her havde vi nogle hyggelige timer sammen med cykelvennerne fra RCRM.

Funny Bike Cup, 2 Afd: Søndag den 9. November 1997 deltog vi med 10 ryttere. Det var CC Grøndal som var arrangør af denne afdeling. Vi mødtes på Teglholmskolen i Albertslund til frisklavet kaffe, inden vi tog fat på dagens konkurrence. I alt var der 8 hold til start, heraf 1 hold fra CC Grøndal, som deltog udenfor konkurrence. Vinder af 2. Afdeling blev DBCT ved Bent Frederiksen, Sven Holm Mikkelsen og Henning Kjær Jørgensen.

Juletur/juletræsfest: Søndag den 7. December 1997 var vi samlet 92 personer heraf 41 børn til klubbens traditionelle juletræsfest.

Den 22. november 1997 holdt bestyrelsen en temadag, hvor der blev holdt brainstorming og talt om mange ting bl.a. om, at der på onsdagsturene, er der for meget race og for mange yngre gratister, som kommer fra andre klubber, hvor de efter 2- 3 fremmøder, er blevet præsenteret for et girokort.

Vi gør det samme fremover og opfordrer medlemmerne til ikke at køre med dem, før de har betalt.

Vedr. onsdags- og søndagsture: Vi indkalder "de langsomme damer" til et møde for at høre, om de er interesseret i at køre ture med master.

I fortsættelse af dette udsendte bestyrelsen den 6. marts en skrivelse til "de langsomme damer" med tilbud om, at de kan mødes i Risby og køre helt i deres eget tempo og en væsentlig kortere rute end den sædvanlige 3o km rundstrækning.

Dameholdet vil få en cyklende servicemand med på turen, hvis der skulle opstå praktiske problemer med punkteringer eller kæden hopper af.

Denne servicemand bliver et medlem fra bestyrelsen, som kører bagest og ikke bestemmer tempoet.

Ordningen kørte i små 2 sæsonen, hvorefter damerne var blevet så gode, at de fandt ind på hurtigere hold.

Indtægten fra Sjælsø Rundt er dalende. Vi skal snart til at tænke på, at vi har et 100 års jubilæum i år 2001.

Skal klubtilskuddet til sommerture, især udlandsturen gradueres efter, om man har stillet op som kontrol til Sjælsø Rundt og i bekræftende fald, skal vi så gå 1, 2 eller 3 år tilbage?

Skal vi forsøge at skaffe flere indtægter ved at give plads for reklamer i klubbladet?

Det er nok en god ide.

1998:Funny Bike Cup 3.afdeling blev vundet af DBCT ved Bent Frederiksen, Henning Kjær Jørgensen, Sven Holm Mikkelsen og Torben Olsen.

Mandag den 19. januar 1998 kl. 19.00 afholdt DBCT sin ordinære generalforsamling i klublokalet.

Formanden Niels Jørgen Lieberoth bød på bestyrelsens vegne velkommen til xx fremmødte medlemmer.

Indkomne Forslag: Fastlæggelse af kontingentet for 1999. Bestyrelsen foreslog det uændret. Susanne Berendt foreslog at kontingentet blev forhøjet til 200,- kr. Efter en del debat blev forslaget sat til afstemning og vedtaget med 33 stemmer for og 24 imod, 1 undlod at stemme.

Forslaget blev derfor vedtaget.

Fra bestyrelsen forslag om ændring af klubbens love regnskabsåret ændres til perioden 1. oktober - 30. september. Generalforsamlingen flyttes til oktober. Efter en del debat blev forslaget sat under skriftlig afstemning.

39 stemte ja til forslaget, 17 stemte nej, mens 2 stemmer var ugyldige. Forslaget blev således vedtaget med 2/3 stemmeflertal.

Under "Eventuelt" gav dirigenten ordet til Lennart, som traditionen tro under dette punkt orienterede om sommerturen til Mallorca.

Lennart oplyste, at der inden i aften var tilmeldt 46 deltagere, men nu da tilmeldingsfristen er udløbet, er vi oppe på 56 deltagere.

Henry Hansen startede Sjælsø Rundt i 1970 sammen med chefredaktøren på Berlingske Tidende, og Wilfred Andersen var en stor hjælp.

Funny Bike Cup, 4. Afd: Fredag den 6. februar 1998 var arrangeret af DCRM som et aftenorienteringsløb. I alt var der 9 hold til start. Heraf 2 fra DCRM som deltog udenfor konkurrence. Vinder blev DBCT ved Bent Frederiksen, Henning Kjær Jørgensen, Sven Holm Mikkelsen og Torben Olsen.

Klubaften: Onsdag den 18. Februar 1998. Var henlagt som en kulturaften på Københavns Rådhus. I alt 44 personer deltog i dette arrangement, hvor Lennart Berendt havde sørget for en stor rundvisning og bagefter selv orienterede om sin arbejdsplads Københavns Stadsarkiv. Efterfølgende var der et par madder i kantinen over en kop kaffe eller te.

Orienteringsløb: Søndag den 1. Marts 1998 var det DBCT's tur til at afvikle orienteringsløbet, som køres sammen med RCRM. Desværre havde RCRM meldt afbud, hvorfor vi afviklede løbet som et parløb. Dog fik damerne lov at starte 3 på holdet.

Efter løbet hyggede vi os sammen, medens vi spiste vores medbragte mad. Derefter gik vi over til præmieoverrækkelsen: Vindere blev dameholdet bestående af: Anni Johannessen, Jette Møller og Susanne Berendt.

Klubaften med Besøg Af Egedesø: Onsdag den 4. marts 1998 havde vi besøg af Henrik Overgård fra cykelfirmaet Egedesø. 22 personer havde fundet vej til klublokalet denne aften for at blive præsenteret for en masse spændende nye cykelkomponenter. Nogle af medlemmerne fik nogle dæk udleveret til afprøvning. De skulle derefter sende en rapport til Egedesø om, hvordan de var at køre på.

Søndagsklubture: Som optakt til vores sommertur der i hele april og en del af maj måned 1998 arrangeret fælles søndagsture, for at vi alle kunne få pudset formen af, inden vi skulle på sommertur til Mallorca. Sidste tur blev kørt den 10. maj 1997 som en tur Fjorden Rundt. 17 ryttere mødte op denne morgen, og de 9 af dem fik en dejlig tur på 110 km Fjorden Rundt.

Tirsdag den 5. maj holdt DBC's og DBCT's bestyrelser et møde om de kommende års samarbejde. Torben Helsgaun har skrevet en stemningsrapport fra mødet.

Ole Kjeldsen bød velkommen til dette "sjældne møde", der så vidt han erindrede ikke har fundet sted i den tid, han har siddet i DBC's ledelse siden 1973.

Herefter kom Ejvind Madsen "på banen" og omdelte sin egen dagsorden, der uden indvendinger blev godkendt. Denne dagsorden dannede således den egentlige ramme for, hvilke emner der blev drøftet og som var en udløber af DBCT's temadag den 22. november 1997.

Ejvind Madsen gav udtryk for, at om 3 år er DBCT bankerot med turisternes nuværende aktivitetsniveau, hvorfor det er væsentligt at få drøftet de tværgående arbejdsopgaver og de indtjeningsmuligheder, der er tilstede ved forskellige arrangementer.

Vedr. kontingenter bør kassererne udarbejde et oplæg om fremtidens kontingentstørrelser, opkrævningsformer og kontingentsatser i kategorierne:

Cyklende T'ere

Pårørende/familiemedlemmer

Passive medlemmer

Støttemedlemmer

Konkurrencebaneryttere

Konkurrencelandevejsryttere

Indmeldelsesblankettens udformning

Kontroltjenesten:

Sjælsø Rundt (Berlingske Tidende)

Ritter Classic (Københavns vinterbane)

Post Danmark Rundt (Danmarks Cykel Union)

drøftes og planlægges i fællesskab af formændene, der inddrager den nødvendige personkreds i dette arbejde.

En fælles fest på Ordrupbanens inderkreds eller et helt andet sted for kontrollerne var også en ide. Der skal kræses mere for de få mennesker, der gider ofre deres fritid i selskab med DBC og et rødt flag.

Allan Juel Bagger nævnte muligheden af, at der i begge bestyrelser deltog en observatør med taleret. En observatør fra DBC kan deltage i DBCT's møder og omvendt. Senere kan det måske blive lovbestemt.

Torben Helsgaun nævnte muligheden af at udveksle referater med hinanden.

Sammenfattende gav fællesmødet ny inspiration på flere områder. En udvikling, der rummer et skær af et tættere samarbejde fremover. Enighed og fællesskab giver det bedste resultat.

Sommerturen var i år en træningstur med ledsager til Mallorca i perioden 16. - 23. maj 1998, hvor vi boede på Hotel Horizonte. Der blev cyklet på mange forskellige hold og af forskellig sværhedsgrad. Efter en dejlig uge hvor alle havde hygget sig vendte vi hjem til den danske sommer.

Høst Grand Prix: Lørdag den 8. august 1998 afviklede vi årets Høst Grand Prix på den sædvanlige rute ved Risby med 21 ryttere til start, fordelt med 7 damer og 14 herrer.

Vi havde i år valgt at flytte festen hjem til Anni og Aage Holmer, som beredvilligt havde lagt gildesal til.

Ritter Classic: Søndag den 9. august 1998 deltes vi sammen med DBC om kontrol-tjenesten til dette nye motionsløb, som havde start og mål ved Travbanen i Charlottenlund.

Post Danmark Rundt: Fredag den 14 og lørdag den 15. august 1998 havde vi i samarbejde med DBC påtaget os kontroltjenesten i Post Danmark Rundt. Om fredagen ved enkeltstarten i Roskilde og om lørdagen ved afslutningen på Østerbro. Begge dage forløb fint og der skal herfra lyde en stor tak til medlemmerne for deres villighed til at deltage i disse kontroltjenester. Men som det vil fremgå af regnskabet er det også med til at forbedre klubbens økonomi.

Turistmatch: Lørdag den 19. September 1998. i år var det DBCT som havde hjemmebane i den årlige Turistmatch. Desværre havde Odense sendt afbud, så det blev en bymatch mellem Århus og København Der var i år i alt tilmeldt 20 hold til turistmatchen, heraf stillede DBCT med 8 herrehold og 3 damehold. Det lykkedes endnu engang, at vinde herrepokalen hjem til DBCT.

Efter løbet var vi samlet på en dejlig Italiensk restaurant Candela i Skovlunde, som i dagens anledning var lukket for andre gæster. Mellem retterne var der underholdning både på dansk og italiensk. Bestyreren udførte et lille nummer på sin racer. Det skal siges, at han stadig kører i H 46. Efter en dejlig dag skiltes vi ved godt midnatstid.

Tirsdag den 27. oktober 1998 kl. 19.00 afholdt DBCT ekstraordinær generalforsamling i klublokalet med henblik på fastsættelse af kontingent for 1998/99. Bestyrelsen foreslog kr. 150,- .

Formanden oplyste, at bestyrelsen efter den sidste generalforsamling bl.a. på grund af klager fra medlemmer, som overvejede at melde sig ud af klubben, havde besluttet, at en forhøjelse på 100% havde været lidt drastisk og var for meget for nogle medlemmer.

Herefter satte dirigenten forslaget under afstemning. Forslaget blev enstemmigt vedtaget.

I forlængelse af den ekstraordinære generalforsamling afholdt DBCT sin ordinære generalforsamling i klublokalet med 43 fremmødte medlemmer.

Under "Regnskab" knyttede kassereren nogle kommentarer til nogle poster. 4.800 kr. i indtægt for salg af flasker var pænt på 9 måneder. Indtægten fra Sjælsø Rundt var dalende, men gav sammen med kontroltjeneste ved Post Danmark Rundt og Ritter Classic kr. 94.000 i løbet af året.

Ændring af klubbens love.

Der var en debat omkring begrebet passive- og støttemedlemmer og deres deltagelse i klubbens aktiviteter og fastsættelse af kontingent for disse. Der var ligeledes debat om, hvor og hvornår udnævnelse af Æresmedlemmer kan finde sted. Endvidere blev reglerne for ydelse af tilskud til medlemmerne debatteret.

Efter debatten trak bestyrelsen lovforslaget tilbage.

Formanden hyldede herefter 2 medlemmer Ole Kjeldsen og Helmuth Christensen, som har været medlemmer i 25 år, og derfor er berettigede til æresnål og blomster.

Da Johahnes Risby i år har været medlem siden 1938, i det næsten helt uforståelige antal år, nemlig 60 år, fik han overrakt en buket blomster af formanden.

1999: For første gang vandt BCCM Funny Bike og skal have sit navn indgraveret i pokalen, således at alle deltagende klubber nu har prøvet at vinde en sæson.

1. afdeling i sæsonen 1999/2000 blev vundet af DBCT ved Birthe Pauli Hansen, Ib Hjerrild Hansen, Inge Lise og Niels Jørgen Lieberoth.

Mandag den 25. Oktober 1999 kl. 19.00 afholdt DBCT sin ordinære generalforsamling i klublokalet.

I forbindelse med bestyrelsens forslag om ændring af lovene redegjorde Lennart Berendt om ændringerne.

Forslaget er nu gennemarbejdet og forhå-bentligt klart og tydeligt, hvorefter vi håber på forsamlingens godkendelse.

Sidste år interesserede medlemmerne sig meget for lovændringerne og stillede mange kritiske og uddybende spørgsmål bl.a. vedr. "samme rettigheder". Følelser hos nogle medlemmer om, at de føler vi forsøger at løsrive os fra DBC, hvilket der ikke er tale om. Det handler udelukkende om, at vi forsøger at få nogle støttemedlemmer ind i klubben, uanset om de skal kaldes passive, støttemedlemmer, eller passive støttemedlemmer. Personer som ikke kunne drømme om at melde sig ind i DBC, fordi de ikke har siddet på en cykel i mange år, men udelukkende kommer i klubben af sociale grunde.

Andre talte om en mulighed for revolution, hvis passive medlemmer og gæster fik stemmeret.

På grund af de mange kritiske spørgsmål valgte bestyrelsen at trække forslaget tilbage sidste år.

Nu har bestyrelsen nedsat et nyt lovudvalg bestående af Ejvind Madsen, Åge Holmer og Lennart Berendt, som har skelet kraftigt til de kritiske røster i referatet fra sidste års generalforsamling og nærlæst DBC`s love, hvorfra forskellige ting er taget. Efter en debat blev forslaget vedtaget.

Klubaftner: I vintermånederne holdes ligeledes en månedlig klubaften, disse er meget populære hos medlemmerne og altid godt besøgt, denne vinters første klubaften var onsdag den 21. Oktober 1998, hvor vi samtidig fik taget hul på den gennemgående dartturnering. I november var klubaftnen henlagt som et besøg i TV-byen og i februar var der arrangeret foredrag af Carsten Jensen som fortalte om trænings-metoder for motionister. Det gennemsnitlige deltagertal har været 43 personer.

Sommerturen var i år en træningstur på Mors i perioden 13. - 16 maj 1999, hvor vi boede på Hotel Pinenhus. Der var i alt 18 deltagere som havde nogle dejlige dage i det nordjyske. Der blev cyklet på flere forskellige hold og af forskellig sværhedsgrad.

Høst Grand Prix: Lørdag den 7. August 1999 afviklede vi årets Høst Grand Prix på den sædvanlige rute ved Risby med 18 ryttere til start, fordelt med 5 damer og 13 herrer.

Vi havde i år valgt at flytte festen til Højstensgård selskabslokaler i Herlev.

Efter spisningen gik man over til præmie-overrækkelsen og kåringen af de forskellige vindere. Efter en dejlig DBCT dag skiltes vi ca. kl. 24.00.

Turistmatch: Lørdag den 18. september 1999 i år var det ACKT som havde påtaget sig opgaven, at arrangere den årlige Turistmatch. Det skulle efter planen have været Odense men de havde meddelt, at de ikke magtede opgaven og i øvrigt sendte afbud, så det blev en bymatch mellem Århus og København. Der var i år i alt tilmeldt 24 hold til turistmatchen, heraf stillede DBCT med 5 herrehold og 1 damehold, samt 1 mix hold.

Det lykkedes endnu engang, at vinde herrepokalen hjem til DBCT. Bypokalen blev vundet helt suverænt af ACKT som også vandt pokalen for hurtigste tid. Damepokalen gik igen til ACKT, men DBCT's damer kørte en flot 3. plads hjem. Efter løbet var vi samlet på restaurant Friheden.

Efter en dejlig dag kørte vi ved 23.15 tilbage til København.

2000: I sæsonen 1999/2000 deltog Novo Nordisk i Funny Bike samarbejdet.

Lidt over 1 år efter det 4. møde i jubilæums-udvalget, blev det 5. møde i udvalget afholdt den 9. maj.

Den person, som skal skrive vores jubilæumsskrift, skal have sendt noget kildemateriale. Vi forsøger, at få en artikel i Berlingske Tidende og Politiken, ligesom vi kontakter Vagn Pilegård fra Københavns radio med henblik på at komme i radioen op til jubilæet.

Det 6. møde i jubilæumsudvalget.

Udvalget suppleres med Aage Holmer og Kim Ryan Hansen.

Mandag den 31. juli var der afslutning for baneløb for motionister. Der var planlagt 3 løbedage, hvor motionisterne skulle have mulighed for at køre på banen. Interessen fra de inviterede klubber var ikke overvældende. Det resulterede i, at der kun deltog 6 hold. BCCM og RCM med 2 hold hver og DCRM og DBCT med 1 hold hvert.

Det lykkedes desværre kun at få afviklet første og sidste afdeling, idet afdelingen i juni måned måtte aflyses på grund af regn. Der blev kørt nogle gode og spændende løb. Den samlede vinder blev BCCM's hold 2.

Roskilde sendte en hilsen til vort blad om, at det havde været sjovt og spændende at deltage, ligesom de var imponerede over banens professionelle officials.

Der er planer om at gennemføre Motions-mesterskaber på den nye bane i Ballerup.

1. afdeling af Funny Bike i sæsonen 2000/2001 blev vundet af DBCT ved Bent Frederiksen, Henning Kjær Jørgensen, Sven Holm Mikkelsen og Torben Olsen.

Klubaftenen i oktober måned, foregik som et kulturelt arrangement, idet 45 T'ere var på omvisning i Folketinget med efterfølgende spisning i Snapstinget.

Onsdag den 1. november 2000 kl. 19.00 afholdt DBCT sin ordinære generalforsamling i Tapeten, C, Magleparken 5 i Ballerup med følgende udsendte dagsorden:

Formanden bød velkommen til den første generalforsamling i Ballerup, hvor vi forhåbentlig får mange gode oplevelser, når byggeriet er færdigt, og når vi får vores nye domicil i hallen.

Herefter gav dirigenten ordet til formanden, som bad forsamlingen holde 1 minuts stilhed til ære for Arne Teofelius Jensen, som døde den 28.8. Han har været meget aktiv tidligere, men ikke mange af de nuværende medlemmer kender ham, fordi han levede de seneste år i Orehoved. Ib Bendix Hansen døde den 22.9. på plejehjemmet Borgervænget efter længere tids alvorlig sygdom. Han deltog meget i klublivet.

Klubaftner: I vintermånederne holdes ligeledes en månedlig klubaften, disse er meget populære hos medlemmerne og altid godt besøgt, dennne vinters første klubaften var onsdag den 20. oktober 1999, hvor vi samtidig fik taget hul på den gennemgående dartturnering. I november var klubaftnen henlagt som et besøg i Zoo By Night og i januar var der arrangeret foredrag af Leif Mortensen som fortalte om sin karrierre og gav gode råd om træningsmetoder.

Det genemsnitlige deltagertal har været 43. personer

Sommerturen var i år henlagt til Alsace i perioden 29.maj - 5. juni 2000, hvor vi boede på Hotel Franz i Uffholtz. Der blev cyklet på flere forskellige hold og af forskellig sværhedsgrad. Men alle har udtrykt stor tilfredshed med turen, som var arrangeret som en bustur.

Nordsjællandstur: Lørdag den 23. September 2000 afviklede vi vores traditionelle Nordsjællandstur. I år havde vi inviteret ryttere fra BCCM og DCRM foruden RCM, desværre meldte RCM fra dagen før fra BCCM mødte med 3 ryttere det samme gjorde DCR og DBCT med 20 ryttere. Turen blev kørt i 3 hold 100 km., 70 km. og 50 km.

Efter turen mødtes vi i klublokalet for at spise vores medbragte mad. Her havde vi nogle hyggelige timer sammen med cykelvennerne fra BCCM og DCRM, ialt var vi 35 personer til spisningen.

Sjælsø Rundt: Søndag den 28. maj 2000. Så skulle vi igen igang med årets store opgave: Nemlig kontroltjenesten ved afviklingen af Sjælsø Rundt. At løbet blev afviklet allerede i maj skyldes bl. a. Broløbet og en række helligdage i juni. Solen skinnede fra en næsten skyfri himmel, og det fortsatte resten af dagen. Så det lykkedes at få ledt alle cyklister godt igennem ruten på forsvarlig vis.

Ad regnskab: De første penge er brugt i forbindelse med jubilæet næste år.

Der er investeret i en legatliste over fonde og legater, hvoraf 295 er søgt om tilskud til jubilæet, og til porto til brevene.

Leo Nielsen har været medlem af klubben i 25 år, og modtog derfor en æresnål og en buket blomster.

Stjerneløbet havde 16 ryttere til start. Yderligere 6 T'ere deltog i den efterfølgende frokost.

2001: Det 7. møde i jubilæumsudvalget blev afholdt den 14. februar. Vi gennemgik morgen- og aftenarrangementet. Formanden oplyste, at der desværre var opstået problemer med jubilæumsskriftet, idet den person, som skulle skrive dette, havde meddelt, at opgaven var for stor til, at han kunne nå det til tiden. Det var en meget kedelig besked at modtage. Niels Jørgen og Lennart havde talt om tingene og mente, at de i fællesskab kunne påtage sig opgaven. Men den knappe tid ville være et problem.

Rævejagten blev aflyst på grund af for meget sne, hvilket gjorde det for farligt at køre i Dyrehaven. Da Birthe og Ib havde lavet gule ærter, kontaktede formand telefonisk, de medlemmer, som kunne tænkes at ville have kørt. Derpå mødte 17 T'er op i klublokalet på Marbækvej kl. 11.00, og blev bespist med ærter og sul i hyggeligt kammeratligt samvær.

4. afdeling af Funny Bike blev vundet af DBCT ved Bent Frederiksen, Henning Kjær Jørgensen, Sven Holm Mikkelsen og Torben Olsen.

Årets dartturnering blev på traditionel vis afsluttet den sidste klubaften i sæsonen. Da klubben har ligget i flytterod, blev der kun spillet 3 runder i år.

Mange ting har ændret sig, siden vi flyttede til vort nuværende klubhus i Ballerup. Vi er i en ny kommune og et nyt cykelområde. Det er derfor nødvendigt for os at tilrette os i de nye omgivelser. Nye ruter til traditionsbundne løb skal findes, og det er bestemt ikke let. Det var lidt nemmere før. Alt har hidtil ligget i faste rammer, og de var kendt for os alle. Der skal lidt nytænkning til, men traditionerne i vores snart 100 år gamle klub bliver samtidig bevaret. Tendensen til at dvæle ved det gamle er naturligvis forståelig, men ligesom DBC har lagt den gamle bane bag sig, til fordel for en ny og flot overdækket cykelbanehal, så kommer T'erne også til at ændre visse ting.

Den sidste vinterklubtur, var et forsøg på lidt nytænkning. Der blev kørt en enkeltstart ad Herstedvestervej og op på Hersted Høje og derefter retur samme vej. Vinder blev Mogens Leidicher. Løbet talte med i regnskabet for Bananens vinterpræmie, hvor propositionerne var blevet ændret.

Inden Sommerturen til Mallorca var der mulighed for at køre søndagsture fra Herlevkrydset, ligesom der blev kørt Fjorden Rundt den 13. maj 2001.

Fra den 19.- 26. maj var 34 T'ere, heraf 30 med cykel på Jubilæumstur på Mallorca på hotel Horizonte med Alletiders Rejser, mens Aktiv rejser kørte cyklerne derned.

Til trods for nogle problemer i planlægningsfasen omkring transport af cykler og priser, blev det en god tur. Der blev kørt mange gode ture, hurtigt eller langsommere, langt eller kort. Men alle fik kørt det de havde lyst og form til i det tempo, der passede den enkelte. Fællesskabet blev dyrket ved morgen og aftenmåltiderne, ligesom alle hyggede sig ved fællesmøderne efter middagen. Der blev også tid til et besøg i baren og på dansegulvet.

I forbindelse med det nært forstående 100 års jubilæum, mødte en fotograf fra Politiken i Risby den 6. juni, for at tage billeder til en artikel i Politikens mandagstillæg, som bringes mandag den 18. juni eller den 25. juni.

Den 10. juni var vi atter ude at vifte med flaget ved Sjælsø Rundt.

Den 15. juni er formanden gæst hos Vagn Pilegaard, i Københavns Radio. Selve fødselsdagen fejrer vi den 30. juni med brunch i Ballerup sportscafe, og medlemsfest i Odd Fellow palæet om aftenen.

Tidligere formand i DBCT fra 1976- 82, Ib Laursen født 26. september 1926 død 22. juni 1995.

(Ved Ib Laursens søn Per Laursen og hans kone Conny Laursen).

"Vi vil gerne videregive nogle af de tanker og hensigter Ib havde omkring sit arbejde i DBC's Turistafdeling. Spredte bemærkninger og kommentarer, som Ib i fortrolige stunder gjorde os bekendt med, og som danner et mønster. Det er så op til jer, der sportsligt og kammeratligt stod ham nær, at genkende og bedømme sandsynligheden og værdien heraf. Nærværende indlæg er også skrevet, fordi vi er af den opfattelse, at det ville have glædet Ib, at hans søn og kone gav ham et eftermæle, og fordi han gennem sit målrettede arbejde for cyklismen, cykelsporten og DBCT har fortjent det.

DBC's Turistafdeling blev det forum, hvor Ib genfandt sin kærlighed til cykelsporten. En beskæftigelse der havde bragt ham så mange fantastiske oplevelser og resulteret i så mange forskellige venner og bekendtskaber. Men også en sportsgren som bragte ham skuffelser og smerter, grundet alvorlige styrt og forudsigelige brud i karrieren. Opturen holdt ikke evigt, pengene og mulighederne efter et professionelt sportsliv var dengang temmelig begrænsede. En nedtur begyndte, en tur som mange andre sportsidoler gennem tiderne også har måttet gennemleve.

Det var mens Gunnar Dalk var formand, og venskabet med Gunnar betød, at Ib genvandt sin selvtillid og form fra tidligere tider. Ja, nogle gange var formen ligefrem bedre end i tidligere tider. Derfor ville Ib gerne "betale" dette tilbage til sporten, de mennesker og det fællesskab, han nu var blevet en del af. Til det brugte Ib sin jordbundne glødende energi, sin personlighed og forbindelser fra tidligere tiders glorværdige perioder. Ved hjælp af bekendtskaberne og sit organisationstalent fik Ib blandt andre løb, iværksat etapeløbene København - Paris, Århus - København og Berlin - København, i DBCT regi. Men også mere folkelige motionsløb i mindre målestok, deriblandt Amager Rundt og Folkebladets Kondicykelløb i Glostrup, havde hans bevågenhed og interesse. Ja faktisk var han drivkraften bag, grundet sit navn. Ideer der var med i starten af en bevidsthedsbølge om vigtigheden af at motionere for helbredet, humøret og levealderens skyld.

Han elskede at komme omkring på cykel. Det var det nære folkelige, det jævne, det menneskelige samvær, som var den egentlige drivkraft bag hans metier i DBCT.

Når alt så var vel tilrettelagt, så var det "op på cyklen, mandens kamp mod uret, og så på hoved og røv derudaf". For alvoren og konkurrenceelementet i cykelsporten tabte aldrig Ib's interesse. Alligevel var det, som nævnt, i sidste ende kammeratskabet og oplevelserne på turene, der holdt interessen ved lige. Det var "fis, skæg, sjov og ballade" undervejs, der var vigtigt for Ib. Det var friheden ved at sætte sig op på cyklen, "få renset ud", mærke naturen, mekanikken, og så hjem i bad, rent tøj, for bagefter at blive hygget omkring af "mor" Conny. Selvfølgelig var også selve dåden, de hårde strabadser, bedriften, den seriøse indstilling og selvdisciplinen - eftertragtelses- værdige og forbilledlige mål for Ib. Det var når Ib berettede om episoderne undervejs fra turene, at glæden og kærligheden banede sig vej til hans sind, og som fik ham til at svinge bedst med sine omgivelser.

Ib's største besværligheder var altid at få lavet de rigtige hold til de lange etapeløb, fordi forkert sammensatte hold, nemt kunne blive et debatemne og stridspunkt i flokken. Så blev Ib ked af det, grundet i det uløselige praktiske problem: nemlig at alle ikke kunne være på hold med de kammerater, de helst ville danne hold med. Her måtte Ib så påtage sig det ansvar, han havde sværest ved, nemlig at skære igennem og sige "sådan bliver det og dermed færdigt arbejde". Men lide det, det kunne han bestemt ikke.

Vi må derfor endnu engang sige tak til alle jer i DBCT, der gjorde det muligt for Ib at boltre sig i det element og blandt de mennesker, han holdt allermest af her i verden. Specielt tak til de mennesker, der forstod Ib, når han blev usikker eller vred.

Æret være hans minde."

Conny og Per Laursen


Besøg hos Johannes Risby

Indlægget er lavet på baggrund af et besøg næstformand Ejvind Madsen og sekretær Lennart Berendt foretog hos Johannes Risby den 19. april 1999.

Vi startede med, at Risby viste os en video fra 1985, hvor han deltog i et af Erling Bundgårds quiz-programmer, hvor temaet var Risbys cykeltur sammen med Anker Kjær til Amerika i 1970, da Risby var 69 år.Turen var på 6.000 km og var beregnet til at vare i 60 dage, men varede kun i 46 dage, fordi der var medvind.

Senere fortalte Risby, at turen gik fra Los Angeles til New York, og at det var aftalt, at de skulle besøge danskerkolonien Dannevang, men det havde Gunnar Nu Hansen forhindret ved at ringe og sige, at Risby skulle de ikke modtage. Også her var Risbys talenter en god ting, idet de nærmest blev båret over Amerika, fordi de aldrig blev mødt med et nej, når de bad om noget undervejs.

Derefter så vi en video fra Søndagssporten med Karin Palshøj som studievært, hvori Risby deltog og fortalte om yoga, som han dyrkede som 90-årig og stadig dyrker. Herefter så vi en 3. video, som Risbys ældste søn har optaget af hans gymnastikprogram, som han starter med hver morgen kl. 5.00. Videoen er et resume på 55 minutter af det program han gennemfører hver morgen på 2- 3 timer, hvor han bl.a. laver armbøjninger, hvor han løfter vægte 50 gange til siden og opad og står på hovedet, hvorefter der først er morgenmad på programmet. Et program som Johannes Risby mener, at enhver ægte T`er bør lave hver morgen.

I sit civile erhverv er Risby uddannet indenfor 5 fag, nemlig som tømrer, hvor han har svendebrev, og som snedker, glarmester, karetmager og bødker. Han byggede hus i Vanløse, som stod færdigt i 1933.

Da han boede på Bellahøj startede han med 3 isboder, kom på iskonditori, hvor han lavede lagkager og vafler m.m. Senere fik han 3 osteforretninger på hhv. Søborg Hovedgade, Husum (som en dame passede) og Vester Fælledvej. Han havde de 2 forretninger i 20 år. Han købte 2 ejendomme i Søborg på Søborg Hovedgade 45 og Niels Bohrs Alle 3. Han er den fødte sælger, og ville efter eget udsagn kunne sælge hvad som helst, bl.a. sand i ørkenen i Sahara.

Mange folk, som Risby møder, beder om at se hans dåbsattest, fordi de ikke tror på, at han er 97 år.

Han mener, at den mad han har spist, gymnastik og motion har holdt ham rask og sund så længe.

Han spiser havregryn og rosiner og drikker ribena, tager en multitabs og 1 snaps om dagen.

Han valgte for 4 måneder siden at sælge bilen og ikke at forny sit kørekort. Han kører lidt ture på cykel, men der er nedgang i cyklingen. Til gengæld har han en meget avanceret motionscykel i kælderen, hvor der også er et fint gammelt snedkerværksted med værktøj. Der er også en vaskemaskine og tørretumbler.

Huset købte han i 1988, altså som 87 -årig. Hans ældste søn, som er 60 år og lektor, bor også i huset.

Sønnen kan lide at fiske og lave hjemmebrygget snaps, hvoraf vi så en del flasker i kælderen.

Risby har børnebørn og oldebørn, alle piger. Desværre døde hans kone i 1974.Risby må være ud af en stærk familie, fordi faderen blev 95 år og Risby har en søster, som snart fylder 100 år. Hun er godt nok ikke så frisk, som Risby siger.

Risby passer selv huset, som ser flot ud både udenfor og indenfor. Han har f.eks. lagt 300 fortovsfliser og sat andre 1.000 fliser på højkant

Vedr. cykelløb, tiden i DBCT og om cykelløb:

Risby fortalte, at han begyndte at køre cykelløb ved en optagelsesprøve i 1926 på Ordrupbanen. Han kørte en omgang på prøve og blev optaget med det samme. Det var samme år som Thorvald Ellegård stoppede sin karriere. Han kørte 2 år som amatør og 7 år som proffessionel, bl.a. sammen med Willy Falck Hansen, Henry Brask Andersen og Anker Meyer. På forespørgsel oplyste Risby, at han også har kørt med Ole Kjær og Robert Madsen.

Og han bekræftede, at han havde erhvervet navnet Risby, da han boede i Risby, hvor alle cykelrytterne trænede. Selv kørte han 60- 70 km til Nybølle og Smørumovre m.v. inden han tog på arbejde.

Som bekendt blev Risby medlem hos T`erne i 1938, hvor han vejede 104 kg. I dag vejer han 74 kg efter fornylig at have tabt 10 kg. Han var med på alle udlandsturene, som dengang gik til udlandet hvert år, f.eks. Svejts, Holland og Belgien, indtil 1974, hvor hans aktive cykelliv stoppede. På turene mente alle, at Risby kunne klare det hele. Det kunne han også, selvom han ikke kunne sprog, men ved hjælp af fagter og meget mere kunne han altid gøre sig forståelig og finde en løsning på et problem. Risby har i sin aktive karriere hos T`erne i perioden 1938-74 deltaget flittigt i Æresløb, Klub-mesterskab og Turistmatch.

Han er æresmedlem i DBCT.

Risby har haft et alsidigt sportstalent. Han gik til folkedans i 1920erne, før han blev cykelrytter. Som 72-årig tog han det blå bælte i karate, ligesom han begyndte på trampolinspring sammen med 16-20 årige unge piger, som han også gik i bad sammen med. Instruktøren var meget bange for, at Risby skulle brække benene og mente, at han hellere måtte holde op, indtil Risby stod på hovedet m.m. og sagde, at alle der ikke kunne lave det samme som han "hellere måtte holde op med det samme". I dag går han til dans 1 gang om ugen.

Sent på aftenen sagde Ejvind og jeg tak for en hyggelig, lærerig og indholdsrig aften, hvor vi kunne konstatere, at Johannes Risby er meget frisk og næsten umulig at stoppe munden på, når han først har talt sig varm. De scrapbøger og andet materiale, som vi havde set noget af i løbet af aftenen, lovede Risby, at DBCT en dag kunne få til sit arkiv.


Tilbageblik igennem 50 år i DBCT (ved Carlo Christiansen)

(Carlo var sekretær i DBCT i 1950erne og er født i 1917).

"Jeg er blevet bedt om at skrive et bidrag til DBCTs jubilæumsskrift i anledning af, at vores klub har bestået i 100 år.

Jeg vil fortælle lidt om mine erindringer fra klublivet, mine relationer til DBCT og cykelsporten i det hele taget.

Jeg begyndte at køre på landevej i 1934, derefter på Ordupbanen i 1937, og igen på landevej indtil 1945. Efter nogle år søgte jeg optagelse i DBC, for derigennem at køre som turist i DBCT. Det var dengang ikke så lige en sag, idet to DBC - medlemmer skulle anbefale mig, men det lykkedes og det er jeg taknemmelig for i dag, for det har givet mig mange dejlige oplevelser og mange gode kammerater igennem de år.

Når jeg tænker tilbage, dukker mange personer op for mit indre blik - kendte som ukendte, men alle med en markant udstråling. Jeg kan bl.a. nævne Jens Graabæk, A. K. Andersen, Edmund Jepsen, Lars Peter Jørgensen alias "Fut Fut", Christian Bulbjerg, Hans Olsen alias "Kæmpehans", Georg Clausen, Einar Malm, banetemporytteren Jørgen Wiberg, Wilfred Andersen og Ib Laursen, de to sidstnævnte blev senere formænd for DBCT. Heino Dissing, sprinterbaneryttere, der på sine bedste dage kørte lige op med Willy Falck Hansen, og så vores egen Johannes Risby, der gudskelov er blandt os endnu, men som desværre også er den eneste af de nævnte personer. Alle disse deltog aktivt i DBCT's arrangenmenter. Willy Andersen blev formand for DBCT på et tidspunkt, hvor også jeg selv i nogle år var med i bestyrelsen som sekretær.

Jeg tror faktisk, at Willy Andersen var den første, der arrangerede sommerture til udlandet for T'erne. Ture, hvor man bl.a. overnattede på vandrehjem og ture som alle var yderst velforberedte. Den første tur gik til Harzen på cykel frem og tilbage. Vi kørte til Korsør, hvorefter vi sejlede med skib til Kiel, overnattede i Hamburg og videre til Bad Hartzburg, hvor vi var i nogle dage inden turen gik hjem over Lübeck. Siden kom der flere uforglemmelige ture, såsom til Østrig, Svejts, Skotland og Gardasøen.

Et årligt tilbagevendende højdepunkt, var Nordsjællandsturen, der allerede dengang var et af DBCT's arrangementer. Vi startede foran Frederiksberg Have, og jeg kan huske, at en såkaldt "kanonfotograf", som skulle forevige os, måtte tage to billeder, der siden blev sat sammen, for at alle deltagere kunne være på en lang række. Alle mænderne cyklede, mens DBC havde lejet en bus til vores koner og børn. Selve Nordsjællandsturen startede fra Frederiksberg Rundel, hvor vi fulgtes i samlet trop ad Pile Allé over Valby Bakke til Roskilde. Derpå langs fjorden mod Frederikssund. Ved Engbæk i Frederikssund stod Jens Graabæk og familie og uddelte øl og sodavnd til alle. Derefter gik turen videre nordpå og på Hulerød Kro. Her blev den medbragte mad blev sat til livs med stor appetit og der blev skyllet ned med diverse drikkevarer som DBC var vært med. Desuden blev der bagefter skænket kaffe. Efter krobesøget kom der lidt mere fart over feltet og der blev kørt i mindre grupper. Tuen gik nu til Humlebæk og ad Strandvejen mod Ordrupbanen, hvor et velkomment bad ventede rytterne. Men forinden var T'erne gæster hos DBC's faste el-installatør Brix Pedersen i Skodsborg. Et besøg, hvor der ikke manglede noget med hensyn til de våde varer. Alle var på det tidspunkt tørstige, så der blev taget godt fra, og herfra var det op til den enkelte selv at komme helskindet til Ordrupbanen.

En af de rigtige gamle ture, jeg husker, var "Pæren rundt", der udgik fra Ordrupbanen over Rudersdal mod Hillerød, Hørsholn og derefter tilbage til Ordrupbanen igen. Turen havde fået sit navn, fordi hvis man tegnede ruten ind på kortet, ja så havde den form som en pære. Et løb der så vidt jeg ved ikke køres mere.

Ja og så var der jo den årlige fødselsdagstur til Jens Graabæk, hvor vi spiste den medbragte mad i familiens have og blev trakteret med øl og sodavand. Efterfølgende blev der serveret kaffe indenfor i deres stuer. Turen blev kaldt fødselsdagsturen, fordi den blev kørt i anledning af Jens Graabæks fødselsdag, en utrolig gæstfrihed, som vi også oplever i dag.

Æresløbet blev dengang afviklet fra forskellige skovløberhuse, de såkaldte traktørsteder, hvor der var en særlig stemning i lighed med stemningen i "de små haver" i Pile Allé. Man betalte "proppenge" og så fik man stillet service til rådighed, og klubben kunne så selv medbringe de våde varer (snapsen). Øl, sodavand og kaffe købte man så på stedet. Det mest benyttede skovløberhus, lå ved Springforbi, smukt placeret ved Eremitagesletten. Var det dårligt vejr, var der mulighed for at krybe i læ ved overdækkede halvtage.

DBCT begyndte at køre Turistmatch med Århus og Odense i 1952. Et arrangement, som alle klubberne stadigvæk har stor glæde af i dag, og som afvikles på skift af klubberne.

En del af klublivet var den årlige fest.

I begyndelse af mit medlemskab af DBCT, var det DBC der stod for dette arrangement, men efterhånden blev det for dyrt for DBC og DBCT overtog arrangementet, som vist ikke eksisterer som fast arrangement i terminsplanen mere. Den daværende formand Wilfred Andersen arrangerede nogle udmærkede fester, hvor mellemmerne selv betalte kuvertprisen og de øvrige udgifter blev finansieret via amerikansk lotteri og lignende. For eksempel blev en vellykket fest afholdt i Park restaurationens selskabslokaler, hvor Max Leths orkester spillede, og hvor Four Jacks optrådte.

En anden god fest, husker jeg, blev afholdt på Orcidéterrassen, Festen markerede DBCT's afslutning på den årlige kegleturnering. Her havde et bestyrelsesmedlem i smug og for egen regning betalt nogle spanske studentersangere, som i anden anledning var i Danmark. De underholdt med deres sange og arrangementet var en stor overraskelse for deltagerne og et festligt indslag i festen.

På det mere sportslige plan, blev den gamle klassiker København - Esbjerg - København genoptaget. For at kunne deltage i løbet, skulle rytterne kunne klare mindst 300 kilometer i sadlen. Løbet blev kørt i et stræk, kun med pauser på færgen, henholdsvis ud og hjem. Og i Esbjerg, hvor rytterne satte tiltrængte hakkebøffer til livs.

Lidt efter lidt kom en ny generation til i DBCT og der kom mere "væddeløb" ind i billedet. DBCT fik en god formand i Ib Laursen, der på glimrende vis, videreførte de gamle traditioner, men samtidig tilførte klubben nye tiltag.

I 1978 pensionerede jeg mig selv og jeg har derefter ikke deltaget så meget i klubturene herefter. Men jeg har holdt mig i gang ved at køre for mig selv i mit eget tempo, hvilket jeg stadigvæk gør.

Som sagt har jeg mange gode minder fra mine år som aktiv T'er og jeg håber med dette indlæg at have givet et lille indblik i T'ernes oplevelser fra den tid nogenlunde korrekt.

Til slut er det mig en stor glæde at opleve, at der stadigvæk er "go" i vor gamle DBCT, der nu fejrer sit 100 års jubilæum.

Jeg ønsker hjertelig tillykke."

Carlo Christiansen.