Æresløbet køres tirsdag den 28. juni for alle DBC Ballerups medlemmer.
Tilmeldning til: Morten Ryan Hansen:
Mail: Mortenryanhansen@gmail.com
Mødested: Holmevej i Gundsømagle ved rasteplads ved grusgraven
Mødetid: Kl. 17.30. Første start kl. 18.00.
Startpenge: 50 kr. for cyklende deltagere og 35 kr. for kun spisende.
Tidstagere og Kontroller skal ikke betale
Løbet køres som stafetløb med 3-mands hold (Grand Old Boys/Girls – Mellemste drenge/piger – Yngste drenge/piger).
Husk at det er stående start for alle!
Der køres på følgende rute:
Start/Mål på Holmevej i Gundsømagle ved rasteplads ved grusgraven, til
højre ad Hovevej, lige ud ad Lundevej til Hove, til højre ad Hove Møllevej,
lige ud ad Store Valbyvej til Østrup, til højre ad Østrupvej til
Gundsømagle, til højre ad Piledysen, til højre ad Holmevej til Start/Mål
Ruten er 12,29 km. lang
Deltagerne inddeles efter antagelig køredygtighed i tre grupper, betegnet ældste, mellemste og yngste drenge, og starter i nævnte rækkefølge.
Holdenes sammensætning sker ved lodtrækning med én fra hver gruppe.
Der gives eventuelt handicap til både “piger” og “drenge”
Der uddeles blomster til vinderne, og medaljer til de 3 første.
Lodtrækningsholdet modtager hver en ½ flaske snaps.
Æresløbspokaler (alle pokaler er vandrepokaler)
Ældste drenge:
Grand Old Boys pokalen: Pokalen, en sølvbowle er skænket / indstiftet i 1970 som vandrepokal af DBCT’s medlem Jørgen Tybring
Proposition: Pokalen vindes af det medlem, som kommer først i mål til Æresløbet i Grand Old Boys.
Mellemste drenge:
Æresløbpokalen Pokalen er skænket / indstiftet i 1971 som vandrepokal af Ole Helholm.
Proposition: Pokalen vindes af det medlem, som har hurtigste tid til Æresløbet i mellemste drengeklasse
Yngste drenge:
DBC pokalen: DBC -pokalen blev skænket/indstiftet af DBC i 1991 som vandrepokal i anledning af klubbens 90 års jubilæum.
Proposition: Pokalen vindes af det medlem, som har hurtigste tid til Æresløbet i yngste drengeklasse.
Stjerneløbspokalen: (Henry Hansens vinderpokal fra Stjerneløbet i Roskilde 1936), som blev skænket til klubben af DCU ved vort 100 års jubilæum den 30.6.2001. Indstiftet fra 2004.
Proposition: Pokalen går til den hurtigste tid i Æresløbet.
Berlingske Tidendes pokal: Pokalen blev skænket til klubben af Berlingske Tidende ved vort 100 års jubilæum den 30.6.2001. Indstiftet 2004.
Proposition: Pokalen går til vinderholdet.
Æresløbpokalen Pokalen er skænket / indstiftet i 1979 som vandrepokal i
Damer dameklassen af tidligere medlem Flemming Løvbak.
Proposition: Pokalen vindes til Æresløbet af den damerytter, som har hurtigste tid, uanset om det er enkelt- eller samlet start.