Sidste nyt fra DBCT!
Maj 2020
En anderledes tid….
Vinterarrangementerne og alt socialt samvær i klubben, blev brat aflyst på grund af risiko for Coronasmitte – og det er bare længe siden, at vi har været sammen. Foråret går på hæld og forude ligger sommeren. Foråret har båret præg af, at Danmark – ligesom mange andre lande – har været lukket ned på grund af Covid19. Alting har bare været helt anderledes og vi har alle levet et særdeles isoleret liv uden omgang med andre end dem, der har boet i husstanden. Nogle faggrupper har passet jobbet fysisk – herunder hele sundhedspersonalet. Hatten af for dem. Imens har andre arbejdet hjemme, fjernundervisning af skolebørn og unge, ja initiativerne har været mange og man har kunnet passe de daglige opgaver i stor udstrækning. Men sporten, hvor man mødes med andre, har ligget stille. Den enkelte har været henvist til at holde kroppen ved lige med hjemmetræning, gå- og cykelture. Mærkeligt nok vænner man sig til, at tilværelsen er mere stille og det enkle liv bliver pludselig meget nærværende. Man glædes over at få en sms, en mail, en opringning eller et brev. Og man får nogle faste rutiner og jeg håber, at de fleste har fået det bedste ud af tilværelsen. Måske har vi alle sammen haft godt af at bremse lidt op og ikke have så travlt altid. Lidt mere tid til fordybelse og til at pleje sig selv. Men nu begynder Danmark at “vågne” igen. De lyse nætter er en kendsgerning og sommeren ligger som sagt forude. Hvad den byder på for den enkelte er ikke nemt at spå om. Men mon ikke de fleste foretrækker at blive hjemme i Danmark. Leje et sommerhus, indlogere sig på en kro eller anden overnatningsmulighed. Få hjulene i gang i Danmark igen. Og apropos hjul, så er alle cykelløb suspenderet indtil videre. Men bestyrelsen har besluttet, at udsætte Æresløbet til onsdag den 1. Juli, hvor vi så håber, at der bliver åbnet for cykelsporten, hvorfor løbet vil kunne afvikles på vanlig vis. Hvorvidt det bliver muligt at komme ind i arenaen bagefter vides endnu ikke. Alternativet vil være, at vi drikker en kop kaffe og spiser lidt brød ved opløbet med respekt for de regler, der gælder med hensyn til afstand og hygiejne. Vi skal jo stadig sørge for at passe på os selv og hinanden. Der arbejdes på, om det vil være muligt, at få nogle motionister fra cykelbanen til at stille op og deltage i cykelløbet for sportens og løbets skyld. De kan dog ikke være med i præmierækken, medmindre de er medlem af DBCT. Vi må se om det lader sig gøre og om det ellers er muligt at stille med mindst to hold. Ellers vil det ikke kunne lade sig gøre at gennemføre løbet. Kig på hjemmesiden www.dbc-t. dk og følg med der. Preben vil løbende ajourføre den. Høst Grand Prixet og Klubmesterskaberne gennemføres på vanlig vis, såfremt det er muligt og tilladt til den tid.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen
Kommende arrangementer:
Æresløbet onsdag den 1. Juli 2020 kl. 17.30
Der køres på følgende rute for “drenge”:
Start/Mål på Holmevej i Gundsømagle ved rasteplads ved grusgraven. til højre ad Hovevej lige ud ad Lundevej til Hove til højre ad Hove Møllevej lige ud ad Store Valbyvej til Østrup til højre ad Østrupvej til Gundsømagle til højre ad Piledysen til højre ad Holmevej til Start/Mål
Ruten er 12,29 km. lang.
Der køres på følgende rute for “piger”:
Start/Mål på Holmevej i Gundsømagle ved rasteplads ved grusgraven. til højre ad Ellevej, til højre ad Østrupvej til Gundsømagle til højre ad Piledysen til højre ad Holmevej til Start/Mål
Ruten er ca. 8 km. lang.
Ruterne en del af Mesterskabsruten og der køres højre om hele vejen.
Vi mødes ved start- og mål området på Holmevej på rastepladsen ved grusgraven kl. 17.30 for at foretage lodtrækning. Løbet afvikles som et stafetløb i herreklassen. Startpenge: 50 kr. for ryttere og 35 kr. for de deltagere, som blot deltager i det efterfølgende arrangement. Flagposter / kontroller deltager gratis. Deltagerne inddeles efter antagelig køredygtighed i tre grupper, betegnet ældste, mellemste og yngste drenge. Der startes i den nævnte rækkefølge.
I Grand Old Boys klassen bliver der tildelt handicap.
Holdenes sammensætning sker ved lodtrækning med én fra hver gruppe. Løbet køres som stafetløb med 3-mandshold (Grand Old Boys – Mellemste drenge – Yngste drenge)
Der skal bruges 2 kontroller/tidtagere ved start/mål for at sende rytterne af sted og tage dem hjem. Derudover skal der bruges 1-2 kontroller i Østrup og 2 i Gundsømagle.
Interesserede, såvel kontroller som ryttere, skal tilmelde sig til Morten Ryan Hansen mortenryan@ryanhansenautomobiler.dk tlf.:40 86 19 53 eller Preben Dalsgård : pdhpda@msn.com tlf.: 23478559 senest den 28. juni 2020 Husk:
at du som deltagende rytter får et rødvinsglas med klubbens logo. Såfremt kontroller og andre ønsker at modtage et glas, skal de betale 75 kr. pr. glas
at det er klubbens fødselsdagsløb og det ældste løb i klubbens historie
at det er socialt både at deltage i løbet, men også bare at komme og kigge på
at bestyrelsen gerne ser, at der er mange, som stiller op
at der er 3 flasker snaps til et lodtrækningshold
at der er blomster til vinderholdet, ligesom vinderne modtager en medalje med bånd
Vi håber at se mange af klubbens medlemmer til dette arrangement. Bestyrelsen er af den opfattelse, at netop dette arrangement, er det vigtigste af de arrangementer klubben afholder.
Det er det eneste løb, som direkte er beskrevet i klubbens love, og som hvert år markerer klubbens fødselsdag. Klubben fylder 119 år, så mød op og vær med til at fejre vores gamle klub.
Vinderholdet får deres navne på en pokal (den pokal vi modtog fra Berlingske Tidende ved 100 års jubilæet).
Der køres om en pokal for hurtigste tid (den vi modtog fra DCU ved 100 års jubilæet, og som Henry Hansen vandt i Stjerneløbet i 1931).
Efter løbet er der spisning i klublokalet, såfremt det kan lade sig gøre. Ellers er der kaffe og kage i vejkanten.
Bestyrelsen sørger for drikkevarer til maden, kaffe og småkager. Maden skal du selv medbringe.
Der uddeles pokaler, medaljer og blomster til vinderne i forbindelse med arrangementet.
Så mød op og tag din kæreste / ægtefælle med og lad os så få et godt løb og et par hyggelige timer sammen i klublokalet i kammeratligt selskab bagefter.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen
Høst Grand Prix onsdag den 5. August 2020 kl. 17.30.
Høst Grand Prixet vil blive gennemført på ovennævnte dato, såfremt der igen må køres cykelløb. Der køres på samme rute som Æresløbet. Vi mødes ved startstedet kl. 17.30, hvor der foretages lodtrækning efter seedning. Vi skal bruge kontroller og tidtagere, hvorfor du gerne må melde dig, hvis du er interesseret i at hjælpe til.
Start og mødested: ved rastepladsen ved grusgraven på Holmevej Mødetid/Indskrivning: Kl. 17.30.
Startpenge: 50 kr. for ryttere og 30 kr. for de deltagere, som blot deltager i det efterfølgende arrangement. Flagposter / kontroller deltager gratis. Første start: Kl. 18.00.
Der køres på følgende rute for “drenge”:
Start/Mål på Holmevej i Gundsømagle ved rasteplads ved grusgraven. til højre ad Hovevej lige ud ad Lundevej til Hove til højre ad Hove Møllevej lige ud ad Store Valbyvej til Østrup til højre ad Østrupvej til Gundsømagle til højre ad Piledysen til højre ad Holmevej til Start/Mål Ruten er 12,29 km. lang.
Der køres om Søsum pokalen, som vindes af hurtigste tid uden licens og Jørgen Lund Pokalen for hurtigste tid for licensryttere.
Der er 50 års -, 60 års – 70 års – 80 års – og en 90 års pokal, som kan vindes af deltagere som har passeret nævnte alder. Derudover køres der om den af Leif Florager indstiftede damepokal.
Efter løbet kører vi til cykelbanen, såfremt der er åbnet for hallen. Der vil være kaffe og kage i klublokalet.
Vinderne bliver hyldet og modtager medaljer under kaffen i klublokalet.
Interesserede, såvel kontroller som ryttere, skal tilmelde sig til Morten Ryan Hansen mortenryan@ryanhansenautomobiler.dk tlf.:40 86 19 53 eller Preben Dalsgård pdhpda@msn.com tlf.: 23478559 senest den 2. august 2020.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen
Klubmesterskab onsdag den 19. August 2020 kl. 17.30
Klubmesterskaberne vil blive gennemført på ovennævnte dato, såfremt der igen må køres cykelløb. Der køres på samme rute som Æresløbet. Vi mødes ved startstedet kl. 17.30, hvor der foretages lodtrækning efter seedning.
Start og mødested: ved rastepladsen ved grusgraven på
Løbet køres i følgende klasser:
20-30-40-50 år derefter med 5 års interval 55-60-65-70-75-80 år – osv. Inddelingen vil ske efter det, som er vedtaget på generalforsamlingen i 1999.
Ryttere med gæstekort kan deltage i løbet, men de kan ikke vinde præmier. Startgebyr: 50 kr. for ryttere og 30 kr. for de deltagere, som blot deltager i det efterfølgende arrangement. Flagposter / kontroller deltager gratis.
Interesserede, såvel kontroller som ryttere, skal tilmelde sig til Morten Ryan Hansen mortenryan@ryanhansenautomobiler.dk tlf.:40 86 19 53 eller Preben Dalsgård pdhpda@msn.com tlf.: 23478559 senest den 16. august 2020.
Bestyrelsen skal opfordre alle om at tilmelde sig løbet, da det er sjovest, hvis der er rigtig mange, der deltager.
Efter løbet kører vi til cykelbanen, såfremt der er åbnet for hallen. Der vil være kaffe og kage i klublokalet.
Vinderne bliver hyldet og modtager medaljer under kaffen i klublokalet.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen
Sommertur til Tropea, Calabrien, Syditalien
Afrejse: 21/09-2020
Hjemrejse: 28/09-2019
Hotel: Labranda Rocca Nettuno Tropea
Som besluttet, så går årets sommertur i år Syditalien. Hvorvidt rejsen kan gennemføres på grund af Covid19, er ikke til at sige på dette tidspunkt. Men det vil I høre mere om, når tiden nærmer sig.
Hilsen Susanne
Afviklede arrangementer
Garderobetjeneste til DBC’s 3-dagesløb i Ballerup Arena 7.-9. Februar
En stor del af de aktive medlemmer i DBCT mødte op til garderobetjeneste til DBC’s 3-dagesløb. Det blev et rigtig fint arrangement med godt cykelløb og en hel del tilskuere. T’erne var igen klar med bøjlerne og alle var glade for at være tilbage i hallen til dette arrangement.
Bedste hilsner
Susanne
Besøg på Ragnarock, onsdag den 19. Februar kl. 14.45
Denne klubaften var henlagt til Ragnarock – museet for pop, rock og ungdomskultur. Vi havde en rundvisning for os selv med en dygtig guide, som tog os rundt med Gasolin. Efter rundvisningen var der mulighed for at gå rundt på egen hånd og klokken 17 stod dagens ret til en flad 50’er- svensk pølseret – på bordet i Folkekøkkenet. Dog faldt denne ret ikke i alles smag, så de foretrak at indtage maden hjemme.
Klubaftenen i Marts og forestillingen i Operaen i Maj blev aflyst på grund af Covid19. Vi håber snart, at tilværelsen bliver mere normal så vi igen får mulighed for at mødes til vores hyggelige arrangementer.
Lykønskninger:
12.06.1945 Mona Larsson 75 år
21.06.1945 Dan Reinhardt 75 år
01.09.1945 Preben Dalsgaard Hansen 75 år
06.09.1945 Uffe Hansen 75 år
26.11.1935 Harry Hansen 85 år
Vi kipper med flaget og ønsker alle rigtig hjertelig tillykke med de runde dage og god vind fremover.
Med venlig hilsen Bestyrelsen
Indlæg til bladet
Jeg modtager meget gerne indlæg til bladet på oplevelser, som I synes andre kan have glæde af at læse.
Hilsen Susanne